hortofilia

Det føles, som om man lukker og slukker for haveåret, når de sidste krukker med frostsarte planter bliver bragt i husly, og det skete i mandags. Agapanthus Jack's Blue kom ind, selvom vi kommer til at savne dens blomster på gårdspladsen; men der meldes jo om nattefrost i næste weekend.  Himmelsk bambus/nandina domestica obsessed fik dog lov til at blive stående under udhænget. Den er det flotteste, den har været i år, hvor solen bestemt ikke har overrendt os. Fjerbregnen/ athyrium herunder har røde stængler, som nu går i et med det rustfarvede løv. Jeg nyder synet af sådan bregne, der bevarer sin form trods regn og køligt vejr i modsætning til f.eks. hostaer, som skvatter sammen i en fugtig bunke blade. Rudbeckia hirta fortsætter sin blomstring, selvom vi snart er i december, og solen næsten ikke skinner. Susanne  har oplevet, at den godt kan finde på at opføre sig som en staude, så det bliver spændende at holde øje med den til foråret. Det sidste eksemp...

Hvordan mon havetendenser opstår? Selv personer som mig, der mest tusser rundt i min egen verden og havemæssigt forfølger de ting, jeg nu engang interesserer mig for, kan helt sikkert ikke undgå at blive påvirket af, hvad der skrives om og vises i blade og bøger, på de sociale medier og ude i den virkelige verden. bærmispel/ amelachier laevis For ikke så længe siden faldt jeg over en artikel, som handlede om, at flerstammede træer i de senere år er blevet voldsomt populære på grund af deres vilde og naturlige udseende. At de opleves som mere naturlige end enkeltstammede træer er i grunden lidt pudsigt, for et træ er jo per definition enstammet, og når det bliver flerstammet, skyldes det næsten altid en påvirkning af en eller anden slags. selvsået hassel/ corylus avellana Google er jo et fremragende værktøj, når man ønsker at blive klogere på et emne som f.eks. flerstammede træer, især hvis man benytter sig af engelsk. Det er især fagfolk og planteskoler, som skriver om, h...

Torsdag aften så jeg programmet Fremtidens Drømmehaver - den unikke have   på DRK, og især den første tredjedel med Peter Wibroe gav mig noget stof til eftertanke. Hans kæmpestore, private have passer perfekt ind i programmet og temaet; det er sin drømmehave, han har skabt, og den er ganske unik her i landet og formentlig også i Norden. Exillion Som tidligere reklamemand er Peter Wibroe glad for slogans, og som overskrift for sin proces med at skabe  sit haveunivers  med det humoristiske navn Exillion (han er gået i æstetisk eksil i haven) bruger han med en omskrivning af Proust udtrykket "jagten på den forsvundne skønhed".  Også Einstein bliver citeret, når Wibroe hævder, at fantasi og forestillingsevne er vigtigere end viden. Lidt viden om havekunstens historie må manden dog vist alligevel have:-} Exillion Jeg kunne godt have ønsket, at Flemming Møldrup havde forsøgt at bore lidt i disse glatte slogans, og måske var det i virkeligheden det, som Peter Wi...

Sommetider har jeg på fornemmelsen, at min hjerne er blevet så ensporet, at jeg år efter år viser nøjagtig de samme ting på nøjagtigt det samme tidspunkt på året.  Nu har jeg tjekket nogle af mine tidligere novemberindlæg og kan gudskelov konstatere, at helt så galt står det ikke til, selvom der nødvendigvis er visse gengangere. Hydrangea serrata blue bird har jeg vist et par gange pga det lækre løv, og den mørkeste hortensia ligeså, fordi den bliver ved med at producere blomsterhoveder fulde af farve. Rosen Louise Bugnet plejer derimod ikke at vise så flot et efterårsløv, som den gør i år. Glasbærbusken har ofte smidt de fleste bær på dette tidspunkt; men i år bliver de hængende noget længere, sikkert på grund af al den regn, vi har fået. Brogetbladet etagekornel/ Cornus controversa 'Variegata'  holder fast på sit lyse løv, indtil frosten gør kål på det. Når man zoomer ind, bliver de mørkerøde bladstilke meget iøjnefaldende. Papirbarkløn/ ace...

Nu er halloween overstået, og julen står for døren, i hvert fald at dømme efter butikkernes udbud og reklamer og ugebladenes forsider. Også her på havebloggene er emnet begyndt at poppe op.Normalt praler jeg af ikke at være et let offer for den slags fremstød; men i år har jeg dog investeret i en plante til at pynte ved bagdøren. Det drejer sig om camellia x Yuletide. Det er en krydsning, som har noget sasanqua i generne, og derfor blomstrer den tidligt, dvs fra nu af og det meste af vinteren. Den er fyldt med store knopper, så vi har noget at glæde os til, hvis vi ellers forstår at behandle den rigtigt. Det indbefatter bl.a. at sætte den i sikkerhed, hvis vi får hård frost. Yuletide er et oldnordisk ord for jul, og statistikken viser, at det er ved at få en renæssance i forhold til det ellers bedre kendte Christmas (engelsklektoren kom lige op i mig for en kort bemærkning-:)), og de røde blomster med gule støvdragere signalerer virkelig jul i mine øjne. Når jeg skal være h...