på falderebet
Det føles, som om man lukker og slukker for haveåret, når de sidste krukker med frostsarte planter bliver bragt i husly, og det skete i mandags. Agapanthus Jack's Blue kom ind, selvom vi kommer til at savne dens blomster på gårdspladsen; men der meldes jo om nattefrost i næste weekend. Himmelsk bambus/nandina domestica obsessed fik dog lov til at blive stående under udhænget. Den er det flotteste, den har været i år, hvor solen bestemt ikke har overrendt os. Fjerbregnen/ athyrium herunder har røde stængler, som nu går i et med det rustfarvede løv. Jeg nyder synet af sådan bregne, der bevarer sin form trods regn og køligt vejr i modsætning til f.eks. hostaer, som skvatter sammen i en fugtig bunke blade. Rudbeckia hirta fortsætter sin blomstring, selvom vi snart er i december, og solen næsten ikke skinner. Susanne har oplevet, at den godt kan finde på at opføre sig som en staude, så det bliver spændende at holde øje med den til foråret. Det sidste eksemp...