Elsk dit ukrudt - bob bob, ikk?


Vild med vilje. Elsk dit ukrudt. Biodiversitet. Giv naturen mere plads. Lad græsset gro -  fortsæt selv listen.

Selvom jeg har stor sympati for, at vi skal gøre en indsats for at højne biodiversiteten m.m., kan jeg godt blive lidt træt, når de gode råd og anvisninger får en umiskendelig snert af frelsthed. Det er lige før, man er et dårligt menneske, hvis man slår sin græsplæne.

Et af de mest tåbelige råd faldt jeg over i en artikel hos Bolius med titlen: Sådan skaber du styret vildskab i haven. Umiddelbart en fornuftig titel; men et stykke nede i artiklen kommer så dette citat: "Ingen have uden skvalderkål synes Kenn Römer-Brun – begynd med fordel dit første nye vilde bed, hvor du i forvejen har skvalderkål".

Hvabehar! Enhver, der har haft den mindste erfaring med skvalderkål, kan skrive under på, at i samme øjeblik man lader skvalderkål brede sig, har man også givet afkald på enhver form for kontrol med, hvordan det pågældende bed skal udvikle sig. I mine øjne er det et forfærdeligt råd at give unge haveejere, som gerne vil gøre det så godt som muligt.


Danmarks Naturfredningsforening er en anden organisation, som ikke er bleg for at fortælle os haveejere, hvad der er den korrekte fremgangsmåde. I denne artikel forklarer de, hvordan man anlægger en blomstereng i stedet for en græsplæne. Bl.a. skal du gøre følgende:
Skræl græsset og det øverste jordlag af. 10-20 cm. jord skal af.
Løsn jorden og bland den op med sand og grus for at udpine jorden – det er især vigtigt, hvis du bor på Sjælland, hvor jorden er mere leret og muldrig. Sand og grus kan du købe i dit lokale byggemarked - det må ikke tages fra stranden.

Uden tvivl et fornuftigt råd, hvis man absolut vil have en blomstereng; men Naturfredningsforeningen har tydeligvis glemt også at tage co2 udledningen med i betragtning. Hvorfor dog ikke gå med den jord, man har, og planlæg et insektvenligt bed med planter, der trives der. Desuden har Naturfredningsforeningen valgt ikke at gøre opmærksom på det kæmpestore arbejde, der følger med,  med at luge uønsket ukrudt væk fra den spirende blomstereng.

Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg er imod tendensen i retning af vildere og mere naturlige haver. Faktisk kan jeg sætte flueben ved 19,5 punkter i denne artikel Tyve tips til mere natur i haven. Det, jeg opponerer imod, er frelstheden og ensretningen. F.eks. ville jeg dø, hvis jeg udelukkende skulle fylde haven med hjemmehørende planter, hvilket ellers er et råd, der går igen i stort set alle artikler om emnet. Det, der tænder mig, er mangfoldigheden, og jeg synes, det ville klæde de bedrevidende rådgivere at gøre opmærksom på, at forsøg som det, der nævnes her, har påvist, at de hjemmehørende planter kun er marginalt bedre end ikke hjemmehørende planter. Samtidig er det så heldigt, at nogle af de ikke hjemmehørende blomstrer  på en tid af året, hvor de hjemmehørende planter forlængst er visnet ned.


Med andre ord kan man sagtens gavne biodiversiteten uden nødvendigvis at lade sig begrænse i sit plantevalg. Noget, der virkelig batter, lader til at være plantetætheden, og den kan jo heldigvis skabes på mange forskellige måder - men en tætklippet plæne er givetvis ikke en af dem😟

Kommentarer

  1. Helt helt enig.. Den frelsthed er rigtig dræbende.. jeg har haft en halvvild have i mange år. Græsset bliver slået, gangene renset, de regulære bede luget en gang imellem. Og der er grenbunker og brændenælder mv i alle hjørner, og masser af vildt liv i alle afskygninger .
    Men sådan er det vel med alle nye " mode" idèr. Det starter så godt, og bliver så hysterisk over drevet.... Der er for mange "klogeåger" der rider med på bølgen, uden at rigtig at vide hvad de snakker om.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Din kommentar glæder mig utrolig meget. Haveejere med en del år på bagen har nemlig en tendens til at blive fremstillet, som om de bruger al deres energi på at holde haven kemisk renset for ukrudt og gruset fint revet uden skyggen af omtanke for insekter og andre beboere. Måske findes den slags haveejere rundt omkring, men de er næppe havebloggere.

      Slet
  2. Nei, skvallerkål skal en ikke slippe løs. Det er et meget dårlig råd til nye hageeiere. Jeg har nettopp latt min gressplen få vokse i 14 dager, men det var kun for å la biene få hygge seg med hvitkløver. Det har jeg gjort i flere år, så det er ikke mye nytt i det 😉 Det kommer alltid nye "bølger" av råd om hva en skal/ikke skal gjøre i hagen. De nyfrelste finner stadig nye ting å gjøre, så vi får bare la de holde på. De går snart trett av det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. De nyfrelste, som du kalder dem, er overbevist om, at det er dem, der har fået ideen til f. eks. at lade græsset gro af hensyn til bierne. Vi andre ved bedre.

      Slet
  3. Jeg har tænkt præcis det samme her på det sidste, så du sætter bare ord på mine tanker også. Godt brølt løve! - som min gamle mor ville have sagt.
    For nylig fik jeg selv en følelse af at være et rigtig dårligt menneske, hvis ikke jeg plantede tidsler i haven (og guderne skal vide vi har nok i dem der indfinder sig af sig selv), for uden tidsler var alt forgæves. Frelsthed og fundamentalisme er altid belastende!
    Til gengæld er "vild med vilje" blevet et uopslideligt mantra for den dovne haveejer, der ikke orker at luge og ordne sin have, og heldigvis møder man mange der tager det hele fra den humoristiske side. Fanatikere har altid virket lidt latterlige på mig...

    Tak for dit indlæg!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Ulla. Hvad tænker du også på. Man kan da ikke have en have uden en flot koloni af tidsler😏 Personligt foretrækker jeg vildere haver frem for mere friserede haver; men jeg vil give dig helt ret i, at vildmedvilje begrebet dækker over mange forskellige måder at dyrke have på, og nogle af dem er ikke vildt spændende.

      Slet
    2. Altså undskyld! I den almindelige ophidselse glemte jeg helt at rose dig for de dejlige billeder fra haven. Synes jo nok du kan være med på en flig af den vilde bølge:)

      Slet
    3. Ha, ja emnet kan også hidse mig op. Vores have bliver vildere og vildere, jo længere vi kommer ud i periferien. Sådan tror jeg, det er i mange landbohaver.

      Slet
  4. Også jeg melder mig i koret. Græsplæner i form af monokultur giver ikke biodiversitet, og kan med fordel indskrænkes til det, man har brug for til boldspil, teltopslagning m.m. og ellers er det, som du skriver, mangfoldigheden, der gør sig bedst.
    Der er desværre mange 'døde' haver, der kunne trænge til en kærlig hånd, men det handler ikke om at lade det ganske danske haveland springe i skov, hvilket vil ske, hvis vi lader ukrudtet overtage. Og tanken om at jordforbedre/-forandre frem for at bruge den jord, der er på stedet, er direkte tåbelig og i modstrid med enhver grøn og bæredygtig tankegang.
    Nå, jeg ville egentlig bare sige, at jeg er enig :-)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Det er ærgerligt, at dem med døde haver, som du kalder dem, ikke har fået øjnene op for glæden ved at bo med en levende have. Det er dem, eksperterne skal have fat i, og en blomstereng er vel noget af det mest utaknemlige, man kan give sig i kast med, ikke mindst for nybegyndere, så der skal tænkes nye tanker, men stadigvæk med biodiversiteten i centrum.

      Slet
  5. Hej Marie

    Jeg har det altid svært med folks anmassende råd, det forsimplede og dogmatiske er decideret pinligt at lægge ører til.

    Det med det hjemmehørende er også noget fjollet kludder - den globale opvarmning er igang og vil hæve gennemsnitstemperaturen yderligere ca 2-3 grader, meget "hjemmehørende" risikerer at uddø naturligt, og nyt vil jo komme til, vil de gøre folks private haver til museer for den natur der var?

    Nej, så er det anderledes inspirerende og berigende at folk netop har så forskellige haver - som vi også ser det i haveblogland!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hurra for forskelligheden. Forhåbentligt forsvinder den ensretning stille og roligt, som dominerer dagens artikler og tv-programmer.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Har läst ditt inlägg både på danska och svenska men översättningen är så dålig. Tror ändå att jag har förstått innebörden. Skvallerkål eller Kirskål skulle jag inte heller vilja ha i min trädgård men vet att det finns folk som planterar den , men den kallas ogräs här också. Det är skönt att vi får planera våra trädgårdar precis som vi vill. Råden som ges borde vara nyanserade men de följer ofta en trend och givarens åsikter.
    Bilderna från din trädgård är väldigt fina, du har tänkt på flygfän och andra kryp, med snygga bostäder.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er flot af dig at give dig tid til at oversætte blogteksten og derefter kæmpe dig igennem Google oversættelsen, for den kan også være vanskelig at læse. Ja, det virker, som om rådgiverne har deres egen dagsorden, som de presser ned over dem, der søger vejledning.

      Slet
  7. Ja lidt sen kommentar fra mig, men jeg er med i koret. Jeg praler godt nok af vild med vilje, det er jeg nødt til, det er svært at følge med, men jeg gør hvad jeg kan. "Bents skov" ved siden af viser tydeligt, hvor hurtigt det kan blive vildt. Brombærrene vokser med lynets hast flere meter på et par dage, og små træer kommer op alle vegne. Så vild skal haven nu ikke være. Skvalderkål har jeg ikke fået ind i haven med vilje, men desværre er den kommet for at blive, den kommer ind ude fra. Folk synes godt om min have, fordi det vilde blander sig med det friserede. Det er et godt emne, du har taget op :)))

    SvarSlet
  8. Ja, det ligner dig ikke at være sen på den 😊 Vi må vælge vores kampe med omhu, og brombær er en af de planter, der hurtigt overtager hele haven, hvis man ikke bekæmper den. I en vildmedvilje have får den garanteret heller ikke lov til at brede sig.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid