Endnu en regnvejrsdag

I dag har vi haft silende regn siden middagstid, og det pladre stadigvæk lystigt derude. I den forgangne uge har det jævnligt småregnet; men i dag får vi en rigtig bundbløder, som man sagde på landet før i tiden.

Dagens planter: Codonopsis er en plantegruppe, jeg har nørdet med, lige så længe jeg har sået frø fra de alpine klubber, jeg er medlem af, så det drejer sig i hvert fald om 30 år. De kræver noget tålmodighed og lever ikke vildt længe, så med Brexit og dens restriktioner er jeg bange for, at nørderiet måske lakker mod enden.

Lanceolata

Den mest livskraftige codonopsis står i en krukke ved indgangen til stalden og er klatret op på taget, hvorfra blomsterne hænger ned som perfekte små klokker. Viridiflora ligner den, selvom den på alle måder er meget mere afdæmpet. Faktisk var jeg lige ved at overse dens blomstring.

Viridiflora

Så er der mere knald på de roser, som blomstrer lige nu.  Jeg har valgt at vise Crown Princess Margareta, Belle de Clermont, Hot Chocolate, og  Princess Alexandra of Kent. En del af vores roser står med noget forfærdeligt løv og ser svækkede ud. Nu har vi dog efterhånden fået 60 mm regn, så måske giver det dem nyt liv.

Leopardliljen/ lilium pardalinium er der også knald på, og det mest imponerende er, at den er 2 meter høj og alligevel står så rank som en tinsoldat.

 

Præcist det modsatte gør sig gældende for Black Beauty. Man kan ikke se det; men jeg har faktisk bundet den op til nogle bambuspinde. Det er gjort med let hånd og løse håndled, idet jeg  egentlig foretrækker, at den får lov til selv at bestemme, hvordan den skal se ud.

I mit sidste indlæg viste jeg en mørkerød pileurt, og det affødte en del kommentarer om, hvor invasive pileurter kan være.  Der er ingen tvivl om, at de breder sig en del, så de skal plantes med omhu. Det gælder dog ikke udpræget den hvide pileurt, som i mine øjne er rigtig køn, men selvfølgelig ikke så sprælsk som de mere farverige varianter.

Hvis man nu simpelthen ikke kan undvære sådan en pileurt, selvom ens plads er begrænset, kunne man løse problemet ved at plante den i en bundløs plastikspand eller balje. Det gjorde vi med høstanemonen, som jeg vil betegne som særdeles invasiv, og det har fungeret helt perfekt.

 

I mit forrige indlæg viste jeg en hortensia, som er usædvanligt blå i år; men der er et mysterium mere på hortensiafronten, idet disse røde blomster er kommet til syne i det gamle staudebed, og jeg ved med sikkerhed, at jeg aldrig har købt en rødhortensia, og at jeg ikke har gjort jorden mere kalkrig.

Faktisk mener jeg, at det er en stikling af hydrangea Mirai, jeg plantede der sidste efterår. I collagen herunder kan man se, hvordan dens blomster typisk udvikler sig og bliver mere og mere pink med tiden; men jeg har aldrig før set dem blive røde. Producenten Hovaria skriver: "At a lower temperature and with more light it will be more intensively red coloured." jamen har vejret været specielt køligt og lysfyldt i år, og hvornår skal det være sådan for at påvirke blomstringen?  Se, det er et sand mysterium.