en snert af vintervejr
Her ved udgangen af november har vi haft et kortvarigt besøg af frosten. Fuglebadet frøs næsten til is i går, og sidst på aftenen lagde der sig et tyndt lag sne på græsplænen, som dog næsten er forsvundet i dag. Måske får vi frostvejr igen senere i dag, måske ikke. Vinden er i hvert fald hvinende kold.
Noget, der skaber hygge i denne tid, er alle de flotte og fantasifulde dekorationer, som nogle mennesker er så ferme til at kreere. Fummelfingret beskriver desværre temmelig godt min egen teknik, men jeg har da trods alt fundet ud af at binde en lille krans af gran og røde bær fra hanesporetjørnen.
Rødt og grønt er også farverne i kameliaen Yuletide, hvis navn netop henfører til, at busken blomstrer om julen.
Den lille sedum købte jeg for en femmer, da jeg kom forbi blomsterhandleren.
Når man køber planter på rod til krukkerne, er det ligesom en ekstra gevinst, når de kan plantes ud i haven bagefter, og det er denne blågrønne cypres et godt eksempel på.
Staudehirse er en let og elegant plante, som findes i mange varianter. Panicum heavy metal er meget opret i væksten og bladene meget blå, indtil efterårsfarverne tager over. I dag er det svært at definere dens farve, men dekorativ er den i disse dage.
Det slog mig lige, at staudehirsen i efterårsfarver har meget til fælles med hakonegræsset, som bare har haft disse farver hele sæsonen.
På en af de ruter, jeg ofte benytter for mine gåture, ser vores gård sådan her ud, når jeg har en kilometer tilbage. Lætræernes silhuet minder mig om ryglænet på en antik sofa - sikkert ikke helt tilfældigt😊
Ja, da fikk du et lite besøk av vinteren du også 😊
SvarSletHer er det bitende kaldt, men ingen vind. Vi fikk påfyll av 5 cm med snø i natt, så nå er det full vinter her. Din Camilla Yuletide bærer virkelig sitt navn med rette. Det er jo hyggelig at noe blomstrer på denne tiden også.
Hej Marit. Ja, vinteren var lige på en kort visit, men ikke noget, der kan sammenlignes med de vinterforhold, du oplever lige nu. Det er bestemt hyggeligt med noget, der blomstrer nu og oven i købet i den rigtige julefarve 🙂
SvarSletJa fummelfingret kender jeg også til, jeg har dog fået lavet en decemberdekoration med hvad der var i haven :) jeg synes selv, den er ok, så skidt med hvad andre synes Jeg kunne slet ikke have lavet sådan en krans, som du har lavet. Tim som vi besøgte i søndags har lavet nogle flotte dekorationer, den evne har han fra sin far.
SvarSletDer er mange fine knopper i din camelia.
Jo, når jeg kan lave en krans, kan du bestemt også. Sådan set skal man nok bare kaste sig ud i det, og det med at finde materiale ude i haven og i skoven er jo alle tiders tidsfordriv.
Sletja nu er vinteren begyndt, meget passende ifølge kalenderen.
SvarSletDen er flot den staudehirse,. Græsser kan altså noget andre planter ikke kan på samme måde. De pifter et bed flot op.
hilsner Gunvor
For en gangs skyld passer kalenderen og virkeligheden sammen. Ja, jorden er rigtig fin. Desuden breder den sig mindre end elefantgræsserne, og det er bestemt også emn fordel.
SletMeget smuk kamelia. Det er guld værd med noget så flot som blomstrer ved denne årstid. Kan den stå ud i krukken hele vinteren? Også staudehirsen pynter fantastisk. Sikke et farvespil fra top til bund.
SvarSletDer er plads til noget bobleplast i den krukke, kameliaen står i, og hvis den får den beskyttelse, tror jeg godt, den kan overleve ude. I forvejen står den jo inde under udhænget. Hvis vi får meget streng frost, må den selvfølgelig flyttes inden døre.
SletJa, men det lyder da som om julestemningen er ved at indfinde sig i al magelighed. Man behøver jo ikke deltage i konkurrencen om at kreere de flotteste juledekorationer. Som et barn engang sagde på fritidshjemmet: 'jeg vil gerne lave en juledepression' - og sådan har jeg tit tænkt at mange andre også har det... Din krans er nu rigtig sød:)
SvarSletAt hele dit hjem så ligner en sofa på afstand, er yderligere en god grund til at skynde sig hjem i varmen og mageligheden. Fine græsser du viser! Her er Hakonegræsset blevet brunt, men det er nu også en dejlig brun farve. Hirsegræsset er flot i sin oprette facon!
Jeg har tre af de blågrønne cypresser, som er købt som miniplanter engang til jul. De to er udplantet i haven og det er nemlig godt at kunne 'genbruge' sine planter!
Hilsner fra Ulla
Søren har fødselsdag 8. december, så julestemningen kan først for alvor mærkes efter, at vi har holdt fødselsdag. I dag har vi masser af blæst og slud. Det tager sikkert pynten af græsserne. Ja, plantegenbrug er en sand fornøjelse.
SletHej Marie!
SvarSletTror inte på det med fummelfinger om jag förstår ordet rätt. Kransen är riktigt fin och dekorativ med det röda. Kamelian passar utmärkt till Jul med sin Julröda färg. Vi har kallt men ingen snö. Det är rimfrost överallt och ser riktigt fint ut. Det tar ett tag att vänja sig vid kylan, fast det egentligen inte är så förskräckligt kallt. -11 idag och -14 i helgen. Cypressen är riktigt fin.
Ha det gott /Marika
Kransen er i størrelse S, og så kunne jeg lige overskue opgaven. Dine kuldegrader kan jeg ikke matche overhovedet. Vi har max været nede på -2-3 grader om natten.
SletDet er dejlige røde farver du har i både hjemmelavet krans (godt gået) og kamelia.
SvarSletMon ikke du har fået masser af sne nu? Vi fik i hvert fald i nat, og jeg stornyder det hvide lys, selv om det jo dækker de smukke græsser.
Tak, Lisbeth. Jeg skal også lidt stolt af mig selv 😉 Sneen dækker alt lige nu, og smukt ser det ud.
SletKransen blev fin och de röda bären gillade jag. Kamelian är så vacker och har riktiga julfärger - smakfullt.
SvarSletHa det gott! Carina
Tusind tak, Carina.
Slet