blomster og to træer og lidt andet
I november kan man ikke tillade sig at forvente det store blomsterflor. I tisdags kunne jeg dog alligevel plukke en farverig buket til min svigerinde, som bor på plejehjem. Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre på næste tirsdag. De sidste to dage har været grå og lysfattige, og det bærer nogle af billederne i dag præg af.
Gyldenlakken erysium Bowles Mauve, hvis navn jeg aldrig kan huske og altid må slå op, småblomstrer nærmest hele året. I år har jeg plantet en stiklingeplante ud i haven. Så får vi se, om den overlever.
Den ikke helt hårdføre salvie Amistad tager jeg chancen med igen og lader overvintre i jorden beskyttet af nogle grangrene.
Når man skal bruge et bestemt afsnit af pikstensstien, skal man lege Bro, bro brille med glasbærbusken for at komme forbi den. Omme bagved står almindelig kambregne/ blechnum spicant, som i mine øjne er en virkelig flot plante.
Du har jo så mye fint som blomstrer selv om det er i november. Din dahlia hadde jeg maken til, men min ble rammet av frosten. Du har også så mange flotte trær og busker som fortsatt har løv. Her har nesten alle trær mistet bladene, og det ser litt dyster ut i hagen nå. Men det er sånn det alltid er her i november. Jeg nyter dine blomsterbilder ekstra mye siden det ikke er noe som blomstrer her mer 😊
SvarSletJa, det bliver lidt dystert det hele, når blomster og blade er forsvundet, især når solen heller ikke viser sig. Nu kan man godt mærke, at vi bor længere mod syd og derfor kan nyde farver i haven i længere tid.
SletÄlskar A griseum och Davidia även här och de får så vackra höstfärger. Härligt att kunna plocka buketter även nu. Det är väl oftast så att vi får en eller två frostnätter och sen kommer värmen tillbaka och många fortsätter blomma.
SvarSletHa det gott! Carina
Enig. Jeg er også vild med de to træerne. Men efter en omgang nattefrost bliver blomstringen dog trods alt ikke helt så fin igen.
SletDen lille gyldenlak er noget så fin, med enkelte, klare blomsterklatter året rundt - jeg håber, den overlever. Men ellers må jeg sige, at det sidste billede er fantastisk - ikke mindst for en, der kun har en lille byhave :-)
SvarSletMange hilsener Lisbeth
Ja, blomstringen behøver ikke at væree overdådig. Små stjerner kan også gøre det. Sensommerbedet er flottest på afstand. Tættere på afslører det sig som et ægte kaosbed, hvilket jeg nu har det helt fint med.
SletHej Marie
SvarSletFlot billede med det store bed, græsserne og lønnen som hat:)
Amistad hader kombinationen af vand og kulde, den er noget af et lotteri med overvintring - men en ualmindelig lækker sag!
Ha en dejlig søndag
Det er morsomt, at lønnen er kommet til at fungere som en del af sensommerbedet. At overvintre Amistad i en krukke har jeg prøvet et par gange, hvor det ikke lykkedes. Drivhusmiljøet var sikkert for fugtigt, så derfor tager jeg chancen med at lade den stå.
SletHej Marie!
SvarSletDen buketten var otroligt fin, det syns att vi bor på olika breddgrader , har nog svårt att hitta något i blom hos mig. Gyllenlack trodde jag var en ettårig växt hos mig, men blev förvånad över att den överlevde. Makalöst vackra bilder, de sista med en fantastisk rabatt, både till färg och form.
Ha en God Helg /Marika
Ja, nu er vi på den årstid, hvor det begynder at blive tydeligt, at vi har forskellige vilkår for vores haver. I England mener jeg, att gyldenlakken overvintrer uden problemer, men deres klima er jo generelt meget mildere end vores. Ja, vi er heldige at have plads til sådan et bed, hvor de store græsser kan få lov til at udfolde sig.
SletGyldenlakken overlevede ikke hos mig, jeg fik den foræret for nogle år siden, den klarede de første år, og så var det slut. Jeg har fået foræret en frøplante af Duetræet, jeg havde en fornemmelse af, at den fik flotte høstfarver, godt at du viste dit flotte træ. Ja det sidste billede er fantastisk, de kan noget græsserne.
SvarSletGyldenlakken hos os har efterhånden mange år på bagen. Dvs den er blevet udskiftet med nogle stiklingeplanter, for den oprindelige plante blev efterhånden for stivgrenet og fattig på blomster. Duetræet er virkelig flot i år, så du kan godt begynde at glæde dig.
SletDejligt at der stadig er flotte farverpletter i haven. Krydser fingre for at din Salvia Amistad klarer vinteren. Jeg tænker at anskaffe en, men jeg har ikke vinteropbevaring, så den skal være ude. Sikke flot dit papirbarkløn er - perfekt billede i solen og med græsserne under.
SvarSletHej Sydney! Du sidder tilsyneladende også lige nu og zapper rundt i haveblogs. Hvor hyggeligt! Amistad kan heldigvis købes for ret få penge, så jeg synes, risikoen ved at lade den overvintre ude er ret begrænset. Papirbaklønnen er simpelthen et fint træ; stammen er jo så flot hele året.
SletRen luksus at kunne plukke sådan en buket i november! Jeg må vist ud og redde os en god portion georginer inden de forsvinder...
SvarSletDet er så flot det store græsbed, og jeg er lige ved at blive misundelig på din papirbarkløn. Kan du mon huske hvor gammel den er? Vores er ved at være 5 år gammel, og den er stadig ikke vokset i højden, men den er lige så fin i farven som din - heldigvis!
Duetræet er sandelig også flot, og den lille kambregne med de sorte midterribber. Bare dejligt!
Hilsner fra Ulla
Måske 30 år er vores papirbarkløn, og den var uhyggelig langsom til at vokse i starten. Kambregnen har jeg set billeder af som fuldvoksen, og den var simpelthen så flot. I morgen skal vi besøge en anden svigerinde, og jeg er spændt på, om jeg kan finde blomster nok til en lignende buket.
SletFlot buket og så på dennne årstid.
SvarSletjeg de alm. gyldne gyldenlakker,, Og der altid flere der overvintrer. De bliver lige ekstra flotte året efter, ligesom overvinterende løvemund.
Den er fin kambregne med de sorte ribber. Hvor stor -høj bliver den. Jeg er lidt på udkik efter halvhøje bregner til mit hosta-påskeklokkebed.
hilsner Gunvor
Den her er faktisk den eneste gyldenlak, jeg har prøvet. Sommerblomster gør jeg nemlig sådan set ikke ret meget i. Bregnen er nok omkring 40 cm høj, i hvert fald ikke højere
SletDet er en gave at kunne gå ud i haven en novemberdag og plukke en flot buket.
SvarSletGyldenlakken er så smuk, man må håbe, den overvintrer. Jeg troede kun det var mig, der igen og igen må slå de latinske navne op. Jeg synes navnene bliver længere og længere og mere og mere specielle.
Hilsen Elna
Gyldenlakken klarer heldigvis det meste, dog ikke frostgrader. Der er nogle bestemte planter, jeg aldrig kan huske navnet på, og det er virkelig irriterende, især hvis man vil læse om dem eller finde en planteskole, der fører dem.
SletFlotte efterårsfarver og stadig masser af blomster i din have.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
TRUE online casino games make the best money online casino games make the best money
SvarSletchelsea
ลิเวอร์พูล
ข่าวอาร์เซนอล
ข่าวฟุตบอลต่างประเทศ
ที่เที่ยวใกล้ฉัน
ดูดวง
ข่าวเด่น
เว็บสล็อต