Den sidste forårsdag


 Er det altid sådan, at man som haveejer har svært ved at følge med udviklingen ude i majhaven, eller opleves det specielt overvældende i år, hvor april var ekstremt tør, og den livgivende regn først faldt i maj? Jeg ved det faktisk ikke; men en kendsgerning er det, at ballet nu er i fuld gang. 


Fruesko har svigtet mig utallige gange, og krydsningen Gisela er mit endegyldigt sidste forsøg. Jeg købte den til et ophørsudsalg i efteråret 2020, og glædeligt nok er den blevet dobbelt så stor og har dobbelt så mange blomster som sidste år, så måske lykkes det endelig for mig at få en fruesko til at trives. Gisela beskrives da også som yderst robust og et godt valg for nybegynderen. Fruesko siges at blive bestøvet af jordbier; men jeg mener nu bestemt at kunne spotte en flue nederst på landingsbanen.


Rhododendron camtschaticum bliver mere og mere bunddækkende med årene. Den hvide står mere skyggefuldt og er kun lige startet på sin blomstring. Derfor har jeg valgt at zoome ind på blomsten og de dunede blade.


Viburnum plicatum/ japansk snebolle har disse karakteristiske, nærmest kniplingeagtige, hvide blomster. Vi har to vidt forskellige buske i haven, Kilimandjaro som er høj og slank, og mariesii, som er krinolineformet. Den slanke klipper jeg ind, så den beholder sin søjleform. Hvis jeg ikke gjorde det, ville den udvikle sig til en solid pyramide, og det er der ikke plads til i bedet. Hos mariesii nøjes vi med at fjerne visne grene.



Kanelbusken calycanthus x Hartlage Wine har udviklet sig til en stor og blomsterrig busk, selvom jeg også hos den har haft gang i saksen. Det lille billede viser, hvor smukke  både blomsterne og bladene er.



Den gule busk, der blander sig, er buskrosen Aicha.

En anden rose, som lige akkurat er begyndt at blomstre, er slyngrosen arvensis splendens, som fylder østgavlen på den gamle lade. Den remonterer ikke, men giver den for fuld udblæsning i hele juni måned.


Igennem en del år har jeg maj-juni nydt synet af sølvsnerle/ convolvulus cneorum og cistus ladanifer/ soløjetræ som krukkeplanter. Sidste år gik de desværre ud begge to, uvist hvorfor, men det er lykkedes mig at få fat i nogle afløsere, som godt nok er lidt anderledes i farven, men mindst lige så lækre som de gamle planter.

Jeg slutter med den sydligste del af sensommerbedet, hvor en tamarisk er overstander. Busken er ikke den letteste, hvad beskæring og formning angår; men insekterne elsker den, og når den blomstrer, ligner den en lyserød sky.

Kommentarer

  1. Så deilige bilder du viser i dag, Marie! Det gjør du for øvrig veldig ofte, og godt er det 😊
    Din Viburnum er helt nydelig, og den er så flott. Jeg har jeg ikke turt å prøve her, men jeg har veldig lyst 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Marit. Jeg forstår udmærket, at du har lyst til at eksperimentere med viburnum. Og eksperimenter har du jo før haft held med.

      Slet
  2. Blå er ikke bare blå,, flot collage.
    Beskæring af kanelbusk?? Min trænger, vi må kante os forbi, men indtil nu har jeg ikke rigtigt turdet. Jeg er ikke sikker på det rette tidspunkt. På den anden side så får man jo duften liige i næsen, når man sådan skal sno sig rundt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, blåt er mange forskellige nuancer, og sol eller skygge gør også en stor forskel. Sommetider bliver man bare nødt til at tage en chance og tage saksen i brug.

      Slet
  3. Du har virkelig gang i de blå/lilla blomster, kan jeg se. Herlige farver. Jeg er helt misundelig når jeg ser din Viburnum plicatum mariesii. Min er fyldt med blomster hvert år men lodret vækst er der ikke blevet meget af endnu. Glæder mig til den bliver stor og stærk som din.

    SvarSlet
    Svar
    1. Blåt bliver man vel aldrig træt af. Din mariesii skal sikkert først have etableret et solidt rodnet, inden den for alvor vokser i vejret.

      Slet
  4. Ja nu der du i hvert fald foran :) Aicha er ikke i gang her. Calycanthus er heller ikke sprunget helt ud, og kan i øvrigt ikke sammenlignes med din store busk, hold da op den er flot. Jeg tror, jeg holder mig fra Tamarisk, selvom den er flot, hvis den er svær at forme, dur det ikke. Jeg har en Guldved/Kladrastis, som får en stor krone og som på grund af den store krone slet ikke passer i bedet, hvor jeg har sat den. Jeg har hidtil klippet den, men har nu fået at vide, at så ser jeg ingen blomster, det er jo lidt ærgerligt, men den er for stor til bedet, jeg kan klippe i august, siger Anne Marie.
    Og så lige et spørgsmål, hvor meget klipper du af træpæonerne, de er jo voldsomt store nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kanelbusken har aldrig før været så flot som i år. Det er ærgerligt, når man får en busk eller et træ plantet et sted, hvor det ikke kan udfolde sig, men det kan jo ske. Jeg har ikke nogle bestemte principper for beskæring af træpæoner, men den gule Ludlowii fornyr jeg ved at tage de ældste grene ved jorden, når de bliver for voldsomme.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Vilket vackert collage. Jag håller med dig om att det verkar som maj månad varit extra fin och blomrik i år. Blev förtjust i dina fina Japanska Olvon. Vitt och grönt ser så fräscht ut.
    Har en buskros som brukar slå ut till skolavslutningen, så det är dags snart att den börjar blomma.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hele året rundt er der ting i haven, der fascinerer, hvis man ellers forstår at bruge øjnene; men maj i år virker nærmest overvældende. Buskrosernes blomstring er et smukt syn, som jeg sagtens kan forstå, du glæder dig til.

      Slet
  6. Det er den dejligste blå kollage du starter med i dag! Jeg får lyst til at overføre den til et stykke stof, for det er lige mine farver:) Alle dine andre billeder er også smukke, men jeg er vist blevet hængende i det blå hjørne, og kan ikke rigtig komme videre. Tak for en skøn oplevelse!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. At blive hængende i det blå hjørne er ikke det værste, der kan ske🤗 Det er sådan en beroligende og optimistisk farve.

      Slet
  7. Flot collage - jeg æælsker blå i alle nuancer. Desværre har jeg ikke ret mange i haven, da halvdelen af grunden er omgivet af teglfarvede tage og vægge og røde vinduer. Jeg har prøvet med blå blomster, men det blev mig et nummer for sært og ligefrem grimt at se på.
    Din krinolineviburnum er intet mindre end en drøm.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth! Jeg må blankt tilstå, at jeg står helt af her😟 men smag og behag kan jo som bekendt ikke diskuteres.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer