I grunden er vejret vel fint til havearbejde. Alligevel er den evindelige blæst ret så enerverende, så jeg har valgt at lave et blogindlæg i stedet for at tage fat på de havesysler, der ellers ligger lige for. Jeg starter med en collage med tre staudeklematis, nemlig roguchi, durandii og viorna.
Rhododendron prostratum er i gang med sin genblomstring. Den hang noget under varmen, men rettede sig hurtigt, da vejret blev køligere.
Pineland Princess hedder denne dahlia, som er ny i haven. Den beskrives som en dahlia med en variabel blomstring, og indtil videre har den ikke helt lignet de meget fligede udgaver, der vises på nettet.
Leslie Woodriff har 10 års jubilæum i haven.
Solhat har jeg et problematisk forhold til, idet det irriterer mig, at de er så dyre at anskaffe, selvom mange af dem, især de mere usædvanlige, ikke er ret holdbare. Den mest holdbare hos os er Green Twister, som jeg oprindeligt har sået af frø fra Jelitto. Disse selvsåede planter har større blomster end den oprindelige gruppe.
Kvæsurten sanguisorba tenuifolia alba forelskede jeg mig i på et besøg i en åben have, og nu er den en af de dominerende planter i vores sensommerbed.
Kanelbusken calycanthus Hartlage Wine var allerede fuldt udsprunget sidst i maj og storblomstrer stadigvæk.
Da skovhaven blev etableret, stod der en stor gruppe af kæmpe tusindstråle/ telekia speciosa derinde; men efterhånden som træer og buske voksede til, blev det for tørt og dunkelt for den, og den måtte flyttes et andet sted hen. I dag står den i den vildeste del af haven og lyser op. I mine øjne er det en flot staude i al sin grovhed.
Clematis Perle d'Azur har også lidt under halvmørket i skovhaven, og efter at vi har fældet 3 store avnbøg i hækken mod vest, kvitterer den straks med en bedre blomstring. Comtesse de Bouchaud og Prince Charles har derimod altid fået lys nok. I år præsterer de nok deres hidtil flotteste blomstring.
Det er et fantastisk år for både roser og clematis denne sommeren. Du har alltid så mye fint i hagen din, og til lykke med 10 års jubileum for liljen!
SvarSletDet er synd at solhatt ikke trives hos deg. Jeg tror det må skyldes fuktighet i form av regn om vinteren.
Jeg erfarer også at frøplanter fra Green Twister blir større. De er uansett mer holdbare hos deg enn de du kjøper ser jeg.
Enig, klematis og roser har aldrig været flottere. Du har jo knækket koden for, hvordan man behandler solhatte. Men vinterregnen kan man desværre ikke trylle væk, højst skabe et godt dræn, men det synes jeg nu også, at jeg gør. Sjovt at du har samme erfaring med Green Twister.
SletJa mange af planterne, vil gerne have mere lys, det er ikke nemt i vores skovhaver. Jeg er knap så glad for Tusindstråle, den sår sig vældig meget her, så jeg klipper blomsterne af så snart, de er afblomstret. Jeg er fuld af beundring over din Hardlage Wein, så meget og så længe blomstrer min slet ikke. Solhat er ikke så dyre hos Staudestedet, men de er heller ikke så flotte som dem Marit viser.
SvarSletDet er vel vores forskellige jordforhold, der bestemmer, hvad der sår sig selv, og hvad der ikke gør det. Tusindstrålen sår sig i hvert fald ikke vildt hos os. Vi har bestemt været heldige med kanelbusken. Faktisk er jeg slet ikke interesseret i de sjældne solhatte. Jeg vil bare gerne have nogle store grupper af de mest almindelige.
SletHej Marie!
SvarSletÄr helt enig med dig om solhattarna. De är dyra i inköp och har man tur så lever de några år. Har börjat så egna, har två på gång som skall slå ut snart. Vet inte riktigt vilka det är. Green Twister är fin. Så fina klematis du har. Jag har en Viticella med ganska små blommor som har börjat blomma nu. Idag har jag rensat lite i trädgården, det var ett tag sedan. Vädret är lite upp och ner, ena minuten varmt nästa sitter man nästan och huttrar.
Ha det gott /Marika
Men kønne er solhattene jo. Det kan vi også blive enige om. Egentlig burde jeg også tage en runde med trillebøren, det frisker altid op, og i dag har blæsten heldigvis lagt sig.
SletJamen sådan kan bloggen jo også bruges - som en slags overspringshandling - det kender jeg udmærket! Og så længe der kommer noget godt ud af det...:)
SvarSletDu viser altid en frygtelig masse planter jeg slet ikke kender, men du skal vide jeg har fundet megen inspiration netop på din blog Marie, og det kunne der jo sagtens være i dag også. Dejlige klematis både korte og lange, og en flot lilje der fejrer jubilæum i din have! Den hvide kvæsurt er også ret skøn, gad vide om den frøsår i stor stil?
Solhat har jeg opgivet på forhånd, da der ikke findes bare pletter hvor de vil kunne lide at stå. Jeg er bange for de bliver kvalt her i haven. Selv Rudbeckia har jeg nu opgivet da de heller ikke trives eller bliver ædt af nogen... men dine er så fine! - og så er det jo også en dejlig skæreblomst. Tusindstråle skal man egentlig bare finde den rette plads til, for det er en meget dekorativ og sund plante.
Hilsner fra Ulla
Tak for kommentaren, Ulla. Inspirationen er absolut gensidig. Det kan være planter, man får øjnene op for, men også lige så meget, hvordan man griber tingene an. Det er jo netop bloggenes store fortrin, at vi giver os tid til at sætte ord på vores billeder. Jeg bilder mig ind, at hvis man holder sig til forholdsvis enkle solhatte som White Swan og Magnus og allerhelst selv sår dem, så er det nogenlunde sandsynligt, at man godt kan komme til at nyde synet af solhatte i ens have, især hvis man sørger for, at de får både sol og godt med dræn.
SletSikke mange flotte klematis du viser. Er staudeklematis besværlige at støtte/binde op? Fantastisk billede af durandii med svirreflue. Godt ramt! Jeg har aldrig set kvæsurt i hvid før. Den kunne jeg nemt blive forelsket i! :-)
SvarSletMed Marits ord så er de små klematis gået hen og blevet en dille for mig. Nogle staudeklematis lader jeg lægge sig henover naboplanterne, og andre binder jeg op. Det er for resten viorna, der har besøg af svirrefluer. Jeg syntes selv, jeg var heldig med at få svirrefluerne med på billedet.
SletJa solhat er drilsk. Dine Green Twister er altså flotte. Jeg troede den var en af de særlig sarte.
SvarSletJeg har den røde Magnus, og tager frø næsten hvert år for at være sikke på at have planter. Så nogle år har jeg store flotte grupper og andre meget lidt.
Den er flot den hvide kvæsurt. Den har en større blomsterstand end den alm rødbrune. Så den ses meget mere. Endnu en plante på ønskelisten ?
hilsner Gunvor
Nej, green twister er helt uproblematisk. Det er en god idé at tage frø, men det svinger også med planternes frøproduktion, synes jeg. Kvæsurten giver noget liv med sin flagren oven over bedet.
SletSå fina klematis du visar. De två första i första bilden måste jag skaffa. Har tänkt länge men det har inte blivit av. I Sverige är de dyra och förut har jag köpt från Tyskland. Nu hoppas jag att de snart ska börja leverera utomlands igen.
SvarSletHa det gott! Carina
Hos Westphal er udvalget stort, og de koster en del mindre end i Danmark, selvom fragten lægges oven i prisen. Jeg kan se, at deres sommerpausen slutter ved udgangen af august. Jeg er også fristet.
Slet