Flere roser bl.a.


Selvom en del roser nu har blomstret færdig, er der heldigvis stadigvæk andre, som har gang i blomstringen. I dag har jeg især fokus på nogle i forskellige nuancer af rosa og pink. I collagen ses Heidi Klum,Princess Alexandra of Kent, la rose de Molinard og Belle de Clermont. 


Geoff Hamilton har blomstret længe og rigt. 

 Andre bloggere har fremhævet Leonardo da Vinci som særdeles rigtblomstrende, og det kan jeg helt tilslutte mig. Vores har jeg lavet af stiklinger, og det påvirker tydeligvis ikke væksten negativt af det.

Sally Holmes har det sarteste skær af lyserødt på de nyudsprungne blomster, som falmer og efterhånden bliver cremehvid. Hvor er den dog vidt forskellig fra den (over)fyldte Eden rose, som ses herunder.


Nogle stauder: Druemunke kan vist godt beskrives som en anonym staude både i blomst og som bladplante. Det er først, når de skinnende bær udvikler sig, at den skiller sig ud.


Solbrud/ helenium har vi i to versioner, den gode gamle og uundværlige rustfarvede Moerheim Beauty, som mange år skal bindes op for ikke at vælte, og så en forholdsvis ny og ganske lav og kompakt type med tilnavnet Short and Sassy. Jeg har flere gange uden succes prøvet at plante nye varianter af solbrud, så jeg var virkelig glad og fornøjet over at se, at den lave variant har overlevet helt problemløst.


To meget vertikale stauder: En hvid kongelys og en lyserød stormhat. Jeg foretrækker stormhatten, mens insekterne elsker kongelyset.
verbascum nigrum album og aconitum pink sensation


En anden god gammel plante er denne hortensia med de runde blomsterstande og den insisterende farve.

Ikke gammel i haven, men gammel af oprindelse er clematis viticella Mary Rose. Den menes at stamme fra 1500tallet, har været glemt i flere århundreder og blev først genopdaget sidst i 1900tallet. Dens farve er vanskelig at beskrive og varierer naturligvis med det lys, der falder. Den bedste beskrivelse synes jeg er skiferblå, selvom man godt kan ane en lille smule lilla, hvis lyset falder rigtigt.

Kommentarer

  1. Ja så må jeg også prøve at kommentere hos dig, men det ser ikke ud til at give problemer. Min solbrud blomstrer ikke endnu. Kan det passe, at du en gang blev træt af din Geoff Hamilton og opgav den, eller var det en anden rose? Jeg har to Eden roser, jeg overvejer ærlig talt at sælge dem, jeg synes den er kedelig og overfyldt og kun smuk på et bestemt stadie af blomstringen. Mon vi er enige?

    SvarSlet
  2. Nej, Geoff Hamilton har jeg aldrig været træt af. Derimod har vi skrottet en Barcarole, en Penny Lane og en Alchymist, og de viste sig allesammen at have et elendigt rodnet. Jeg overvejer også at grave en Louise Odier op. Den står op ad et stakit og er nok fejlplaceret. Jeg synes i hvert fald, den sender lange grene ud alle mulige og umulige steder. Eden er bestemt lidt af et smertensbarn, men den står ved et af Sørens fine stativer, og skal der plantes en anden slyngrose, skal der fjernes en forfærdelig mængde jord, så det.......

    SvarSlet
  3. Sjovt med en clematis med historie. Det er ellers mest roser man hører det om.
    Roser kan sagtens gro på egen rod. Jeg har osse et par stykker , jeg har lavet fra stiklinger. De er lige så gode som de "fine" podede. Og næsten sundere i løvet for nogles vedkommende.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid interessant, hvis planterne har en historie. Det er også min oplevelse, at det ikke har noget på sig, at roser, der er okuleret på en rod af en vildrose, har bedre grokraft en en rose på egen rod.

      Slet
  4. Geoff Hamilton kan en jo ikke bli trett av 😊
    Den er en av mine favorittroser.
    Din rosa aconitum var bare så nydelig. Solbrudene har blitt utviklet mye i de siste årene, og de blir bare kortere i veksten alle de nye sortene som kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Geoff H. har noget specielt og er nem at genkende blandt alle de lyserøde roser. De lave solbrud er gode til bedene, men de høje er vel alligevel mere livlige og elegante, hvis de ellers kan lade være med at vælte.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Mycket vackra rosor, ser fina välmående ut. Franskt kungsljus har jag lite runt om i trädgården. Har sått av egna frön och de tog sig fint. Beställde en kopparfärgad från Staudestedet i Danmark. Den ser inte ut att blomma i år men hoppas att den kommer att trivas. Vill gärna ha den i olika färger. Din klematis Mary Rose har en fin färg och är vacker, blir glad då jag ser att den tillhör Viticella gruppen, de brukar trivas hos mig och är härdiga och tåliga. Så fina växter hos dig.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Det er en god måde at bruge kongelyset på at have smågrupper rundt omkring. I det hele taget foretrækker jeg gruppe 3 klematis, fordi beskæringen er så overskuelig.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer