sensommer
Sensommeren er også sæson for violfrøstjerner. De fleste bliver vel halvanden til to meter høje; men der findes også dværgformer og kæmpeplanter. Den gule Tukker Princess hører afgjort til kæmperne og er nok blevet to en halv meter høj i år. De stribede stilke er stive, men hvis der kommer en strid vestenvind, knækker de omkring deres støttestativ. Det har jeg før oplevet.
Klokkeviolfrøstjerne hører også til de store, men er mindre omfangsrig i år, end den plejer, fordi nabobusken er blevet tilsvarende større. Det er faktisk lidt ærgerligt, for violfrøstjernens blomster er ualmindeligt kønne.
Thalictrum rockebrunianum og sinocalycanthus sinensis/kinesisk voksbusk
Liljen herunder har samme problem som violfrøstjernen. Her er det rosen Alissar Princess of Phoenicia, der har vokset sig ekstra stor i år og nu står med flot, mørkt nyt løv.
Når viticella klematisserne blomstrer, er vi normalt nået et godt stykke hen på sommeren, så det er med blandede følelser, at der er gensyn med denne her.
Clematis viticella Venosa Violacea
Nelliken dianthus superbus såede jeg sidste år, men har ikke sørget for at få den plantet ud i et bed.
Aeonium arboreum schwartzkopf
Sidste år så vi ikke skyggen af den smalbladede klokkeblomst med fyldte blomster, så det var mærkeligt at se den dukke op igen i år og blomstre, som om der ingenting er hændt.
Det er vel nok nogle flotte sammensætninger du viser, og det store sensommerbed er dejligt. God idé med en bænk midt i herlighederne! Balancen mellem naboplanter er nok svær at styre, og det der ser godt ud mens planterne er små, ligner efter et par år en kamp på liv og død, men det ser nu stadig godt ud på dine billeder. Især billedet af Tukker Princess der svæver over grønne og blå nuancer er lækkert, og den smalbladede klokke med dobbelte blomster kunne man jo godt overveje!
SvarSletJeg tror jeg fortsætter med at kalde juli for højsommer og gemmer sensommeren til august-september. Ellers går det jo alt for hurtigt:)
Hilsner fra Ulla
Nå, ja. Det er nok det blomstrende sensommerbed, der har vildledt mig. Klokkeviolfrøstjernen burde nok graves op og plantes et sted med mere luft omkring, men det nænner jeg næsten ikke, for tænk hvis den ikke kan acceptere at blive flyttet. Klokkeblomst er egentlig en meget varieret familie; men det er nok ikke ligefrem en "moderne" staude. Jeg holder meget af den.
SletDu har alltid så mye fint som blomstrer uansett årstid, Marie. Det er morsomt at du nevner de doble klokkeblomstene. De har jeg ikke sett på mange år her, men i år blomstrer de altså. Kanskje de trives med en kjølig vår. Nydelig farge på din dahlia.
SvarSletTak, Marit. Det er ikke altid let at gennemskue, hvorfor planterne opfører sig, som de gør.
SletWow ja satomi er flot, den ville jeg gerne have, gad vide hvor man kan få den. Desværre har jeg ikke plads, min hvide kornus kousa er blevet meget stor, det varer selvfølgelig lidt, hvis jeg finder en satomi, jeg kan da forsøgsvis google :) Ja det er tidligt med sensommerbedet, blæsten og varmen gør nok også sit til, at det virker sensommeragtigt.
SvarSletVores Satomi er nok omkring 20 år gammel, så den er en del år om at vokse sig stor. Alligevel er man jo nødt til at tage hensyn til den endelige størrelse, når den skal plantes. Ja, lidt regn i stedet for varme og blæst ville være velkommen.
SletHei Marie.
SvarSletAlltid en fornøyelse å lese bloggen din. Så mye flott. Likte veldig godt den gule violfrøstjernen. Visste ikke at den fantes i gult. Man oppdager stadig noe nytt hos deg.
Ha det godt.
Hanne-Lise.
Hej Hanne- Lise. Det er så hyggeligt, at du fik lyst til at blogge igen. Det giver meget at udveksle haveerfaringer med andre, der har den samme interesse. Gule violfrøstjerner ser man nok heller ikke ret tit.
SletHej Marie!
SvarSletDin sensommarrabatt är mycket fin. Gillar gräset som vajar för vinden och ger höjd. Vackra blommor som ger färg. De höga växterna kan vara svåra, har stockrosor som blir ganska höga och försöker stötta dem, så gott det går. Dina dubbla klockor är väldigt fina. Har en enkel variant i blått och vitt. Den första dahlian har slagit ut här också, så nu är vi på gång.
Ha det fint /Marika
Hej Marika. Ja, det er absolut et problem, når stauderne bliver så høje, at de er nødt til at have noget støtte. Men flot kan det se ud, når man ser dem op mod en blå himmel. Selv den lave klokkeblomst kan godt finde på at vælte. Yes, det er skønt at gense dahlierne.
SletJeg vil nu ikke regne juli for sensommer, uha uha, den må være højsommer, og så august september sensommer. Ellers får jeg bare stress over der ikke er nogen sommer tilbage. hø
SvarSletDen er sjov den neillke. Jeg holder meget af nelliker, men har opgivet at så dem selv.
Klokker er dejlige, men lidt upålidlige. Især den dobbelte du viser, jeg havde dem et sted, troede jeg, men dem der er der nu er enkelte, pydt de er osse søde.
hilsner Gunvor
Sommetider føles det næsten, som at planterne leger kispus med os og forsvinder for så at dukke op igen. Eller også bliver de bare væk☹️ Det er nok mere korrekt at sige sen sommer end sensommer :-)
Slet