Bonsai
Tilbage i de regnvejrsfyldte vinterdage hyggede jeg mig med nogle biblioteksbøger om bonsai og fandt også på nettet adressen på en planteskole, som bl.a. havde bonsai som speciale. Den besøgte vi i sidste uge, og jeg udvalgte omhyggeligt den plante, jeg allerbedst kunne lide. Ejeren beskrev den som det perfekte valg for begyndere, så det kunne ikke være bedre. Planten er en myrtegedeblad/ lonicera nitida og formentlig den gulbladede Baggesens Gold. I skovhaven har vi en grøn myrtegedeblad, og hvis dens vækst er noget at gå efter, får jeg travlt med at holde væksten samlet.
Laurbærfigen/ bonsaifigen/ ficus ginseng
Den anden plante kaldes mølplante herhjemme, sikkert på grund af bladenes stærke duft. Den har jeg ikke tænkt mig at plante om; for den blomstrer flere gange om året og bliver lynhurtigt særdeles bladrig, så hellere end at klippe i den i en uendelighed, vil jeg lade den blomstre og først derefter klippe den tilbage.
Mølplante/ bonsaimynte/plectranthus ernstii
Hvis der er bonsaikyndige, som læser med, er de garanteret ved at dø af grin over alle mine noviceagtige overvejelser; men et sted skal man jo starte. Min mavefornemmelse er, at bonsai nok aldrig bliver en altopslugende hobby for mig, men alligevel vil blive ved med at fascinere mig. Desuden giver det en ny vinkel at anskue planter på, når man f.eks. skal trimme buske og træer i haven, og det er jo altid godt.
Sidste år ødelagde rådyrene således stammen på denne lille penselfyr, så den måtte klippes væk, og nu benytter jeg mig af noget opbinding af to af grenene a la bonsai, så busken efterhånden forhåbentligt fået en mere samlet form. Jeg startede sidste år og kunne allerede nu stramme opbindingen en smule. Det ville nok være en god idé at købe noget bonsaitråd, som er fastere end det gummibånd, jeg lige havde for hånden.
pinus parviflora 'Shikoku'
Dette lille bøgetræ står i stubbedet og skal ikke udvikle sig til et højt træ, tværtimod, så mit gæt er, jeg nok skal i gang med saksen til næste år. Det har tilsyneladende ikke et regulært topskud, hvilket jeg forestiller mig er en fordel, når det er planen, at væksten skal hæmmes. Vi er enige om, at det nærmest er født til at blive til en bonsaiplante.
Så spennende at du har flere bonsaier både i krukker og i hagen. Det har jeg også, men de er ikke stueplanter. Det jeg har er forskjellige acer som må bo i drivhuset. Jeg synes at din furu ser veldig fin ut, men det er ikke ingen enkel oppgave å forme en bonsai helt fra starten. Din mørke aeonium er så fin. Jeg har hatt den også tidligere, men jeg ga den nok for mye vann så den døde. Caudex har jeg aldri hatt eller prøvd meg på. Selv for meg er det noen begrensninger 😉
SvarSletWell well, du skal vist langt ud, før du når din begrænsning 😄 Mine stueplanter kan tælles på en enkelt hånd, og dem jeg har, er jeg nødt til at vande på en fast ugedag, for ellers glemmer jeg det, og derfor passer bonsai godt ind.
SvarSletHehe, ja jeg skal kanskje det ja 😄 Mine stueplanter klarer jeg ikke telle, på hverken en eller to hender for de har jeg veldig mange av... 😉 Jeg forstår deg godt, for jeg må også gjøre det på den måten. Planter som skal ha veldig mye vann kan jeg ikke ha. Så en vannedag i uken passer meg også. Min erfaring med bonsai er at de behøver ofte vanning siden de står i så små potter. Men det kommer sikker an på hvilken plante en har. Hvis din ikke skal ha mye vann passer den jo perfekt for deg. Lønner må ha mye vann hele sommeren for de har jo så mange blader. De setter jeg kjølig om vinteren og da behøver de nesten ikke vann.
SletDen nye bonsai sætter jeg I en balje vand sammen med to indendørs fruesko orkideer hver tirsdag, for den er umulig at vande oppefra, og til foråret bliver jeg nødt til at omplante den. Nej, dine stueplanter kan sikkert ikke engang tælles på fire hænder 😁
SletSpændende at kaste sig over noget nyt. Jeg kan forestille mig, at der skal en hel del viden om teknikker for at kunne arbejde med bonsai.
SvarSletSå optaget af det tror jeg dog ikke, jeg nogensinde bliver.
SletJeg prøvede det på Samsø på små grantræer, kønt blev det ikke, nu står de derovre, og jeg har ikke noget med dem at gøre, det gør ikke noget. Jeg blev i øvrigt lidt klogere, jeg har flere af den slags myrtegedeblad, jeg vidste ikke, hvad det var.
SvarSletDet skal ikke dominere i en have, bestemt ikke, faktisk synes jeg bedst om det naturlige look og synes, formklipning hurtigt kan blive for meget. Myrtegedeblad bruges vist også som hækplante f.eks. I stedet for buksbom.
SletOh-ja, bonsai! Det er jo et helt nyt kapitel du åbner der, og et der også altid har fascineret mig. Ikke at jeg ved noget om det (bortset fra det er noget med beskæring af både rod og top) men der er noget tiltrækkende ved idéen om at dyrke træer i miniformat. Det spændende opstår i mine øjne når bladene også bliver små så der er en god harmoni i hele planten, og når de små størrelser ser ud som om de er tusind år gamle. Du har fundet et godt eksemplar!
SvarSletJeg har selv flere gange forsøgt mig med træer i potter, men det er som regel løbet ud i sandet grundet min glemsomhed eller utålmodighed. Man skal vist være over dem nærmest konstant hvis de skal blive til bonsai, og på dit sommerbord skulle der være en chance for at få øje på den - og huske den. Jeg har selv en del myrtegedeblad i bedene og de er jo ideelle med deres små blade. Pøj-pøj med din nye interesse!
Hilsner fra Ulla
Det er præcis de ting, du nævner, som også tiltaler mig ved bonsai. Måske bliver det ikke til mere - det må tiden vise - men jeg har i hvert fald planer om at opbygge en miniskov af avnbøg. Vi har nemlig et ret stort udvalg af selvsåede frøplanter i skovhaven, og jeg har opfordret Søren til at holde et vågent øje med dem. Deres stamme skal være fortykket over jorden for at se ud til at have en vis alder.
SletLyder spændende! Selv har jeg 3 små rødeg jeg har sået i en potte, og de kunne vel også blive fine, hvis altså jeg husker dem:-)
SletBestemt. Sidste forår gik vi en tur oven for stranden, hvor der voksede mange selvsåede minitræer blandt brombær og andre vilde planter. Nogle af dem havde mere den rigtige bonsaifacon end dem her i haven på grund af vind og vejr.
SletHej Marie,
SvarSletDet lyder vel nok spændende, at du har startet op med Bonsai, jeg har også altid været meget fascineret af kunsten med beskæring.
For mange år siden skulle jeg passe en bonsai for en af vores venner, det var et paradisæble træ tror jeg, han kom aldrig og hentede den og nu står den nede i skoven som et 2 m højt træ, det er min erfaring.
kh
Dorte
Hvis man ikke er besat af bonsaikunsten, tror jeg, det er præcis, hvad der ofte vil ske, når passionen aftager. Men så fik du da et udmærket træ ud af din vennetjeneste 😁
SletHej Marie!
SvarSletDet var ett vackert Bonsaiträd du köpte. Det låter spännande att forma träd till Bonsaier. Antar att det kräver mycket tålamod.
Hälsningar Marika
Hej Maribel. Præcis, og jeg er spændt på, om jeg virkelig har den tålmodighed, der kræves.
SletBonsai är något jag skulle kunna snöa in på. De är ju så fina. Men jag vet ju också att jag inte är bra på att lägga skötsel så som de behöver. Men jag blir sugen på att besöka plantskolan där du var.
SvarSletAllt det bästa! Carina
Der er bestemt noget fascinerende, men også lidt skræmmende ved bonsai. Skræmmende fordi man forbinder det med en masse kompliceret teknik. Planteskolen bar desværre præg af, at ejeren var en ældre mand, som nok burde tænke på at lade sig pensionere. Det er bare utroligt svært at finde en efterfølger til den form for virksomhed.
SletJeg kan godt fascineres af bonsai og den tålmodighed, der kræves. Men jeg må indrømme, at bonsai virker lidt for kunstigt for mig. Men det kan være, jeg med tiden ændrer mening, når jeg ser dine resultater.
SvarSletHilsen Elna