Bonsai

 

Tilbage i de regnvejrsfyldte vinterdage hyggede jeg mig med nogle biblioteksbøger om bonsai og fandt også på nettet adressen på en planteskole, som bl.a. havde bonsai som speciale.  Den besøgte vi i sidste uge, og jeg udvalgte omhyggeligt den plante, jeg allerbedst kunne lide. Ejeren beskrev den som det perfekte valg for begyndere, så det kunne ikke være bedre. Planten er en myrtegedeblad/ lonicera nitida og formentlig den gulbladede Baggesens Gold. I skovhaven har vi en grøn myrtegedeblad, og hvis dens vækst er noget at gå efter, får jeg travlt med at holde væksten samlet.

Den nye bonsai skal foreløbig stå på mit sommerbord sammen med nogle andre krukker, og for at den ikke skal forsvinde i mængden, har vi fundet tre forskellige opsatser, som vi eksperimenterer lidt med. Det er en mursten fra den gamle brønd, en natursten og et jernspænde til at spænde en hesteplov fast (tror vi nok).

I forvejen har jeg to bonsaiagtige stueplanter. De er "født" med deres specielle, opsvulmede stammer, (caudex har jeg forstået, at de hedder) så min eneste opgave er at studse dem, når bladene begynder at kamouflere bonsaiformen. Den ene er en laurbærfigen, som jeg oprindeligt plantede over i en potte med fletmønster, som jeg syntes var så fin; men der er rent ud sagt ikke meget bonsai over den. Jeg gik derfor over i mit lager i stalden og fandt i et hjørne en bonsaiskål, der var høj nok til figenplanten, hvis jeg kradsede noget jord væk under den og fjernede nogle af dens rødder. Det gjorde jeg så, og nu krydser jeg fingre for, at den vil trives efter  sin omplantning.

Laurbærfigen/ bonsaifigen/ ficus ginseng

Den anden plante kaldes mølplante herhjemme, sikkert på grund af bladenes stærke duft. Den har jeg  ikke tænkt mig at plante om; for den blomstrer flere gange om året og  bliver lynhurtigt særdeles bladrig, så hellere end at klippe i den i en uendelighed, vil jeg lade den blomstre og først derefter klippe den tilbage.

Mølplante/ bonsaimynte/plectranthus ernstii

Hvis der er bonsaikyndige, som læser med, er de garanteret ved at dø af grin over alle mine noviceagtige overvejelser; men et sted skal man jo starte. Min mavefornemmelse er, at bonsai nok aldrig bliver en altopslugende hobby for mig, men alligevel vil blive ved med at fascinere mig. Desuden giver det en ny vinkel at anskue planter på, når man f.eks. skal trimme buske og træer i haven, og det er jo altid godt.

Sidste år  ødelagde rådyrene således stammen på denne lille penselfyr, så den måtte klippes væk, og nu benytter jeg mig af noget opbinding af to af grenene a la bonsai, så busken efterhånden forhåbentligt  fået en  mere samlet form. Jeg startede sidste år og kunne allerede nu stramme opbindingen en smule.  Det ville nok være en god idé at købe noget bonsaitråd, som er fastere end det  gummibånd, jeg lige havde for hånden.

pinus parviflora 'Shikoku'

Dette lille bøgetræ står i stubbedet og skal ikke udvikle sig til et højt træ, tværtimod, så mit gæt er, jeg  nok skal i gang med saksen til næste år. Det har tilsyneladende ikke et regulært topskud,  hvilket jeg forestiller mig er en fordel, når det er planen, at væksten skal hæmmes. Vi er enige om, at det nærmest er født til at blive til en bonsaiplante.