træmordet i Grønning
I 12 år har vi ventet på, at det opsatmmede ambratræ/ liquidambar styraciflua gumball skulle eksplodere i fantastiske efterårsfarver, og lige så længe er dets løv forblevet grønt, og hvad der er endnu mere iriterende, så er de visne blade hvert år blevet hængende helt ind i marts, hvorefter jeg nødtvungent er gået i gang med at fjerne dem blad for blad. Nu er det slut med det; for i går gik Søren i gang med talje og reb og drænspade og fjernede træet med hele roden. Processen viste sig til alt held at gå langt mere gnidningsfrit, end han havde forudset.
Afløseren stod kun nogle få meter væk. Det er det ret specielle hjultræ/ trochodendron aralioides, som stod i et andet lille bed sammen med en del forskellige halvhøje planter, hvor dets særpræg ikke kom til sin ret.
Omkring ambratræet lå der en ring af hundetand/ erythronium dens canis, og da de blev gravet op, åbenbarede der sig en skat af løg i forskellige størrelser.
De fleste løg blev fordelt rundt om hjultræet; men under ambratræet stod der derudover en yderring af hosta venusta, der fungerede som et bunddække, når løgene var afblomstrede og visnet ned.
Indtil videre nøjes jeg med at dække jorden med bladmuld hentet under bøgehækken, men overvejer måske at plante en helt lav bregne som f.eks. krybende kambregne/ blechnum penna-marina. Den er stedsegrøn og danner små kolonier uden et alt for tæt rodnet.
Det kræver en overvindelse at fjerne et sundt træ; men vi er begge to særdeles tilfredse med resultatet. Selvom ambratræet var et lille træ, var det meget kompakt, mens hjultræet er mere åbent og åbner op for flere kik, og samtidig har planter, som virkede små i forhold til ambratræet, fået mere pondus og kommer mere til deres ret i det samlede billede.
Wow! Det var hurtig gjort, Marie. Din mann er effektiv! :-)
SvarSletJeg er virkelig imponert over den store cyclamenknollen. Den må ha ligget i jorden i veldig mange år. Flotte hundetenner også. Det er helt tydelig at ditt klima passer disse vekstene riktig godt.
Det gik også langt hurtigere, end vi havde regnet med. Det ser rigtignok ud, som om hundetand og alpevioler trives godt.
SvarSletVakst med den talje til nabotræet. Det må ha lettet opgravningen en del. Og afløseren er så sød. Mindes du før har skrevet om hjultræet. Jeg troede ikke hosta kunne blive så kompakte at løg ikke kan trænge igennem. Jo nok de mega store og gamle. Men ikke de alm.
SvarSletDen er sej den stor cyklamenknold. Jorden må passe dem og hundetand perfekt.
hilsner Gunvor
Ja, den talje gjorde en enorm forskel. Det kom også bag på mig, at den lille hosta var så kompakt. Begge har ligget ind imod stammen på et træ, så åbenbart har de ikke noget imod, at jorden kan være forholdsvis tør.
SletNoen ganger er det slik at vekster må vike. Fin avløser, da! Og de nydelige hundetannliljene får bedre plass.
SvarSletDet kan være nødvendigt, ja, og vi fortryder det på ingen måde.
SletJeg kan godt huske du har snakket om det grønne ambratræ, som skulle have været alt andet end grønt om efteråret, og hvilken skuffelse det var. Godt I tog beslutningen og fik en ny start i det lille runde bed på plænen. Fantastisk med alle disse hundetand der også dukkede op, og beslutningen om at sætte noget andet der ikke holder dem tilbage. Jeg er blevet så glad for engelsød-bregnen som også er stedsegrøn - og stedsekøn - så den fylder huller ud rundt omkring og kan deles ret ofte.
SvarSletBilledet med taljen over til tibetansk kirsebær(?) fik mig næsten til at grine. Tænk hvis det nu var det forkerte træ der væltede...
Hjultræet har fortjent den fremtrædende plads midt i det hele, så alt er vel godt nu, og de høstlige farver har du sikkert flere andre steder!
Hilsner fra Ulla
Her til morgen kiggede vi ud i haven fra køkkenvinduet og nød synet af hjultræet, så vi kommer ikke til at fortryde vores beslutning. Engelske er jeg også glad for, men jeg tror, den bliver for høj under hjultræet. Kambregnen er meget mere jordstrygende.
SletDer skulle selvfølgelig stå engelsød.
SletJa det er svært at fjerne et træ, men sikken en skat I fandt rundt om træet, og hjultræet er virkelig fint der. Det kan være store knolde, man kan finde under cyklamen.
SvarSletVi var alt i alt meget heldige. Jeg kunne ikke nænne at dele cyclamen knolden, men det burde jeg nok have gjort.
SletHej Marie!
SvarSletFörstår att ni tänkt på det länge och väl om trädet stått där i tolv år. Förstår att det tar emot att ta ner ett fint träd, men om det inte blev som ni tänkt. Men vad bra resultat det blev, och huvudsaken att ni är nöjda. Det var en enorm knöl på alpviolen. Hundtanden är fin liksom den krypande kambräknen .
Hälsningar Marika
Ja, det var ikke en spontan beslutning, og afløseren, der var lige for hånden, trængte også til at blive omplantet. Det ender nok med på et tidspunkt, at jeg planter den lave bregne som bunddække.
SletDet var da en frygtindgydende overskrift. Men når jeg ser før og efterbilleder og læser din begrundelse, kan jeg ikke se andet, end at det var en god beslutning. Jeg synes ikke, man skal være så bange for at fælde et træ, hvis man ved, hvad man har med at gøre. Vi går hver dag en morgentur, og i en af haverne på vores vej stod et kæmpestort og meget smukt magnolietræ (og den slags har vi ikke så mange af i Vestjylland). Men en dag døde husets ejer, og huset blev solgt. Det meste af haven incl. magnolietræet blev ryddet. Det kan man kalde et træmord :-(
SvarSletHilsen Elna
Ja, det er unægteligt noget af et træmord, du der beskriver. Som årene går, kan det godt vise sig, at et træ enten er fejlplaceret eller ikke lever op til ens forventninger og så er livet jo for kort til, at man bare skal lade stå til.
SletRespekt! Når det ikke duer, og man går utilfreds rundt, så er der ikke andet at gøre. Men nogen nem beslutning er det ikke. Hjultræet er meget flot og skulpturelt. Du har ret i at det fortjener en plads hvor det kan vise sig frem. Det bliver smukt med de skiftende blomster som fodpose.
SvarSletNetop. Fodposen ser allerede bedre ud nu, hvor alpeviolerne har fundet sig til rette og ikke længere ser nyflyttede ud.
Slet