hortofilia

Det er gået op for mig, at vi har en del bregner i haven. Mange af dem er visnet ned for længst, men for eksempel hjortetungebregnerne står stadigvæk friskt grønne her midt i januar. Det gør kirkegårdsbregnen også - det er en dejlig plante, som lige har en kedelig måned først på sommeren, ellers er den smuk hele året. Kurvebregnen er smuk, som den står med sine frøstande.  Kobberbregnen, eller rødslørsbregnen,står grønt endnu - dens danske navn skyldes bladfarven i udspring. Den lille bregne herunder,venushår tror jeg den hedder,kan også stadigvæk være med. Den japanske fjerbregne herunder er for længst visnet ned. Den fås efterhånden i mange varianter, men jeg kan nu ikke se ret stor forskel på deres  farvespil. Mahognibregnen, cyrtomium fortunei, herunder ser lige nu lidt medtaget ud og har i det hele taget en tendens til, at bladene får en gullig nuance. Dens slægtning herunder, cyrtomium falcatum, har derimod fine grønne og sk...

På bloggen flores elvira læste jeg dette  indlæg  om ovennævnte hyld, hvilket fik mig til at lede i mit sparsomme billedarkiv. Jeg kunne kun finde disse to billeder og undskylder kvaliteten. Det første er fra juli og det andet fra november. Jeg har tænkt mig ar fjerne de ældste grene ved jorden for at holde løvet på højde med naboplanterne I det hele taget er jeg som mange andre vild med mørke blade, for eksempel som i dette nærbillede af blærespirea physocarpus diablo i samspil med en staudeclematis.  Dette rødbladede judastræ er det tredje eksemplar af slagsen, som vi har forsøgt os med . Vi har erkendt, at træet er for vindfølsomt til vores have, så foreløbigt lader vi dette eksemplar overvintre i sin potte. Så får vi se til foråret.

På en rundtur i haven her til formiddag tog jeg disse billeder, som jeg synes tydeligt udtrykker, hvor  hundekold det var. Jeg går i øvrigt og overvejer at klippe græsserne ned snart, inden de visne strå blæser ud over hele hven. Det klogeste er nok at vente.

mens man går og venter på, at påskeklokker og løgplanter skal eksplodere, kan det være mere beskedne detaljer, der fanger blikket, for eksempel denne rapunzelfletning. Desværre går der en rum tid, for vi får akebiaens duftende blomster at se.

- er gudskelov blevet et ord, som man kun forbinder med Grimms eventyr. Desværre må jeg erkende, at der rundt omkring i haven står nogle Hans og Greter, som jeg har behandlet som den onde stedmor. Det drejer sig om buske, der brutalt er blevet beskåret og flyttet for at passe ind i den have, jeg nu vil have. Denne forblæste kirsebærlaurbær er blevet flyttet 3 gange og skåret ned utallige gange. Nu står den ved siden af en gunnera og bliver ikke flyttet mere. Dens nabo er en rhododendron catawbiense, som jeg tror er 25 år gammel eller mere.Fordi den vokser uhæmmet, har den fået en makeover og er blevet opstammet.Jeg kan kun kunnet finde dette før-billede, hvor den ses i øverste venstre hjørne.  Nu får vi se, hvordan kronen udvikler sig. Hvis den bliver for uregerlig, tror jeg desværre, at den onde stedmor må i aktion igen. I samme bed står der en clematis orange peel, som aldrig har fået optimale livsvilkår. Den ser da sølle ud. Den har til gengæld fået tilbud...

I godt selskab med en af kattene tilbragte jeg en times tid i haven i dag. Som andre bloggere også har givet udtryk for, er der masser af forårstegn, så hvis den milde vinter fortsætter, vil der være masser af blomster i vinterferien. I dag fokuserede jeg især på juleroserne.I år har jeg for første gang dækket de fleste med vissent løv, og da jeg fjernede det fra en af dem, så den sådan her ud. Nej, desværre, den er ikke gultblomstrende, men mangler lys, så jeg gik i gang med at skubbe det visne løv væk rundt omkring. Denne gruppe, som hele tiden har været foran de andre, har jeg ikke dog dækket.  Heller ikke denne plante, som jeg tror er moderplanten til en del af frøplanterne, har jeg pakket ind. Jeg skulle også lige en tur omkring drivhuset for at nyde mine nyanskaffelser.

Det er ikke mit indtryk, at der er ret mange alpint interesserede bloggere i dette forum. Personligt er jeg lidt ambivalent: de små alpine planter har ofte de mest forrygende blomster og et skønt løv, og man løber ikke så let tør for plads, når man som jeg ikke kan lade være med at så dem selv; men en have totalt domineret af alpine bede er på den anden side heller ikke lige mit ideal, selvom jeg har besøgt mange fantastiske haver af den art. I oktober besluttede vi, at dette højbed med krydderurter skulle omdannes til et alpint bed med et lille indbygget spaltebed. Vi har i forvejen et del stenbelægning i denne del af haven, så vi vurderede, at det ikke ville se helt umotiveret ud. Det lykkedes at finde tilstrækkeligt mange pandekageformede sten hist og pist uden at skulle købe forarbejdede sten, og her er resultatet.   Et minus er det, at planteskilte er en absolut nødvendighed, hvilket ikke just pynter i en have, som man sikkert kan se. Efter ...