helleborus igen engang

I godt selskab med en af kattene tilbragte jeg en times tid i haven i dag. Som andre bloggere også har givet udtryk for, er der masser af forårstegn, så hvis den milde vinter fortsætter, vil der være masser af blomster i vinterferien.
I dag fokuserede jeg især på juleroserne.I år har jeg for første gang dækket de fleste med vissent løv, og da jeg fjernede det fra en af dem, så den sådan her ud.
Nej, desværre, den er ikke gultblomstrende, men mangler lys, så jeg gik i gang med at skubbe det visne løv væk rundt omkring. Denne gruppe, som hele tiden har været foran de andre, har jeg ikke dog dækket. 
Heller ikke denne plante, som jeg tror er moderplanten til en del af frøplanterne, har jeg pakket ind.

Jeg skulle også lige en tur omkring drivhuset for at nyde mine nyanskaffelser.


Kommentarer

  1. Jamen altså det kan da lige få ens hjerte til at slå lidt hurtigere, at se alle de smukke Juleroser.
    Det er altså farligt, at besøge din blog er du klar over det? hver gang jeg ser dine smukke nyanskaffelser bliver jeg mere og mere fristet til at gå ind og "kigge", hvilke Juleroser "man" kan købe. Tror ski det kunne være farligt for sådan en regnorm som mig. :-D hi hi....sød lille missekat du har.
    Havehilsner fra Marianne

    SvarSlet
  2. Ja de er godt nok nået langt både juleroser og løgplanter. Det kan da godt være, jeg skal til at skrabe bladene væk fra påskeklokkerne.

    SvarSlet
  3. De er godt igang derude dine juleroser/påskeklokker. Det er en svær balancegang med bladene til at beskytte dem. Så der er da godt at man kan skubbe dem frem og tilbage alt efter hvor koldt det er :-)
    Hvor er de skønne, de planter som du købte i Spiren, wow. Nu kunne jeg ikke holde det ud mere. Jeg har aldrig været der, men nu er jeg gået igang med at arrangere en tur derned i næste måned :-) Det Blogland er et værre sted at blive lokket i fordærv :-)

    SvarSlet
  4. Helleborus er et hit og dine nyanskaffelser er da helt vanvittig smukke. Jeg var selv omkring Spiren i juleferien. En svær kunst at begrænse sig der!

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?