bregner i januar
Det er gået op for mig, at vi har en del bregner i haven. Mange af dem er visnet ned for længst, men for eksempel hjortetungebregnerne står stadigvæk friskt grønne her midt i januar.
Det gør kirkegårdsbregnen også - det er en dejlig plante, som lige har en kedelig måned først på sommeren, ellers er den smuk hele året.
Kurvebregnen er smuk, som den står med sine frøstande.
Kobberbregnen, eller rødslørsbregnen,står grønt endnu - dens danske navn skyldes bladfarven i udspring.
Den lille bregne herunder,venushår tror jeg den hedder,kan også stadigvæk være med.
Den japanske fjerbregne herunder er for længst visnet ned. Den fås efterhånden i mange varianter, men jeg kan nu ikke se ret stor forskel på deres farvespil.
Mahognibregnen, cyrtomium fortunei, herunder ser lige nu lidt medtaget ud og har i det hele taget en tendens til, at bladene får en gullig nuance.
Dens slægtning herunder, cyrtomium falcatum, har derimod fine grønne og skinnende blade, men er til gengæld ikke hårdfør, så den overvintrer i drivhuset.
Det er et sjovt indlæg du har lavet her.
SvarSletVi har også en del bregner i haven, men det er Strudsevingebregne alle sammen.
Jeg vil så gerne have flere,ged har sådan en frodig og samtidig beroligende virkning på mig. Nu er det gået op for mig, at både Venushår og hjortetungen, som egentlig begge går som stueplanter, er udendørs og sandsynligvis delvist - hvis ikke helt - hårdføre.
Har tænkt mig at holde øje med dem i butikkerne og så indføre dem i haven!
Bedste havehilsner
Marianne
Den Helbredende Have
Ja, der er stor variation, og de kan bruges sammen med næsten alt. De fleste kan dog ikke lide at stå alt for tørt.
SletJa bregner er skønne, jeg har også en del. Den du kalder kirkegårdsbregnen har jeg ikke, men den ser flot ud, den kan jeg godt lide. Min mahognybregne er heller ikke for køn lige nu, jeg synes den er faldet lidt af på det, det sidste års tid. Japansk fjerbregne kunne jeg godt tænke mig. Den lille venushårbregne fik jeg foræret af en dame sidste år, den står også flot hos mig endnu.
SvarSletNu lærte jeg lidt flere bregner at kende, tak for det.
Kirkegårdsbregnen kaldes også mosbregne og på latin Polystichum setiferum. Der findes flere forskellige varianter.
SletSmukke billeder. Vi har også lidt forskellige bregner i haven men slet, slet ikke så mange som du har.
SvarSletJeg håber med tiden på at få flere.
Tak for kigget.
Dejligt indlæg om bregner. Har selv kun et par stykker og ved ikke engang, hvad de hedder. Så det var en god information. Venushåret er skøn at skue, den må jeg have.
SvarSletSikke mange skønne bregner, det gir' da blod på tanden. Sidste sommer indførte jeg hjortetungebregnen og den står også flot endnu. Er det kun pga den milde vinter eller gør den altid det??
SvarSletMon ikke de plejer at visne ned sidst på vinteren/ tidligt forår?
Slet