hortofilia

Nu hvor der kun er en måned til jul, er det ved at være småt med blomster derude. Dog har den franske rose de Maillard gang i årets bedste blomstring højt oppe, mens hot chocolate fortsætter sin stabile blomstring . To bittesmå hvide skønheder: til venstre beesia calthifolia, som er på sin sidste blomst, og til højre den hvide peberbusk/ daphne mezereum album, som lige er begyndt at blomstre. Smukt løv også i småtingsafdelingen i form af shortia uniflora. Mandag og tirsdag har vi haft travlt med at tage de sidste dahliaknolde op og flytte krukkeplanter inden for i stalden og i drivhuset. Drivhuset har tidligere været propfyldt om vinteren. Efterhånden er vi dog begyndt at luge ud i krukkerne, så vi bedre kan nyde de vinterblomstrende planter derinde. Bl.a. de tre kamelier er smækfyldt med knopper. Det indvendige drivhus af bobleplanst venter vi lidt med. Salvia micr. Blind Faith Denne anonymt udseende pilebusk vinder i den grad ved nærmere bekendtskab. Langs med alle grene sidder nemli...

Onsdag havde vi det smukkeste solskin et par timer om eftermiddagen, mens himlen i dag har været grå og utæt. Søren havde bestilt et billede af det fligetbladede tørstetræ, der som det eneste træ på gårdspladsen stadigvæk har de fleste blade i behold, og jeg var så heldig, at solstrålerne kunne nå ned og oplyse det lille træ. Uden solen kan man lidt bedre se de specielle, fligede blade. Den lange eller høje storkonval polygonatum zanlanscianense, der læner sig op ad bøgehækken, er begyndt at gulne, og  dens olivengrønne bær er blevet sorte. Nederst til højre kan man skelne en lille frøplante. Rhododendron everred er vist ved at være træt af det fugtige vejr og mere end klar til at blive flyttet ind i drivhuset. Den lave viburnum december dwarf har både blomster og blade. Bladene falder helt sikkert af, hvis vi får frostvejr i næste uge, som prognosen tilsiger. Amsonia blue ice har nydelige blå blomster om sommeren, og her om efteråret er den ligefrem skulpturel, vil jeg mene. Det s...

           Her på matriklen er vi enige om, at der er en ganske særlig afslappet og hyggelig stemning i disse dage, når vi går vores runde i haven. De sidste blade er ikke faldet af træer og buske endnu, de stedsegrønne træder mere og mere frem, og det er lidt af en sport at finde frem til planter, som blomstrer. Fasanbusken/ leycesteria har stadigvæk alle sine blade, og de mørkerøde dækblade giver en illusion om, at den stadigvæk blomstrer. Det næste billede viser kombinationen af hortensiaens blå blomster og voksplantens (sinocalycanthus) gule blade. Voksplantens blade hører til den stive type, som er længe om at formulde, så med mindre jeg er usædvanligt doven, plejer jeg at rive dem væk. Ambratræet/ liquidambar med en baggrund af elefantgræsser i høstfarver. Miscanthus adagio er derimod stadigvæk grøn og frisk at se på. Et (dum)dristigt eksperiment: Rhododendron sinogrande  regnes ikke for hårdfør her i landet, så indtil nu har den overvintret i dr...

  I november kan man ikke tillade sig at forvente det store blomsterflor. I tisdags kunne jeg dog alligevel plukke en farverig buket til min svigerinde, som bor på plejehjem. Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre på næste tirsdag. De sidste to dage har været grå og lysfattige, og det bærer nogle af billederne i dag præg af. Den ikke helt hårdføre salvie Amistad tager jeg chancen med igen og lader overvintre i jorden beskyttet af nogle grangrene. Gyldenlakken erysium Bowles Mauve, hvis navn jeg aldrig kan huske og altid må slå op, småblomstrer nærmest hele året. I år har jeg plantet en stiklingeplante ud i haven. Så får vi se, om den overlever. Når man skal bruge et bestemt afsnit af pikstensstien, skal man lege Bro, bro brille med glasbærbusken for at komme forbi den. Omme bagved står almindelig kambregne/ blechnum spicant, som i mine øjne er en virkelig flot plante. De to træer, jeg vil vise i dag, er duetræet/ davidia involucrata, som jeg mener har udviklet specielt smukk...

Der er vist generel enighed om, at oktober i år har været usædvanligt flot, når det handler om løvet.  Nu begynder de flotte farver dog så småt at forsvinde, og den næste store opgave bliver at få de visne blade anbragt der, hvor man synes de gør bedst gavn. Jeg venter lidt endnu, indtil de sidste blade er faldet af.  Mit første billede er fra skovhaven, hvor flisgangene er helt skjult under de nedfaldne blade. De følgende billeder viser det lille arboret på gårdspladsen. Hovedaktørerne er ginkgo biloba og tulipantræet/liriodendron tulipifera. Det er ikke mindst de flotte bladformer, der, gør de to træer til noget specielt. Også fligetbladet tørstetræ/rhamnus frangula 'Asplenifolia'  kan være med, når det handler om bladformer. Cryptomeria japonica rasen får man først rigtigt øje på, når de løvfældende træer har smidt bladene. Da den var ny, skulle den have en støttepind for ikke at dratte omkuld. I dag har den en betydeligt fastere rygrad. Den bliver flottere og flottere...