januarindlæg

Som alle andre haveejere går vi og holder øje med helleborusknopper og massevis af grønne spirer, og nu ser det jo ud, som om vinteren er aflyst, i hvert fald i første omgang. Også som mange andre har vi fine blomster i den rigtige julerose i år. Denne her har tilnavnet Jacob.


Frøplanten herunder er også tidligt på færde. 

I sandbedet er den første vintergæk sprunget helt ud - helt efter planen.

Det er mere overraskende, at de gode gamle vintergækker ude i haven også er stærkt på vej.

Vinteradonis har jeg vist før med store knopper. Lidt mere sol, og de springer ud.

Cyclamen coum er begyndt at rette stilken med blomsterknoppen ud; men med en nordvendt placering springer den sikkert ikke ud foreløbigt.


Jeg vil gerne reklamere lidt for den beskedne skovfrytle, som danner et stedsegrønt bunddække rundt omkring i skovhaven, og som får en let blomsterstand om foråret. Jeg synes desuden, der er en fin farvekontrast mellem den og bregnens brune nuancer.


Til sidst et billede fra vindueskarmen. Jeg troede, disse glas var krokusglas; men det er de faktisk for små til, eller også skal man anbringe dem i glasset, før de har udviklet rødder. I stedet har jeg forsøgt mig med nogle vintergækløg, som lå oven på jorden ude i haven.



Kommentarer

  1. I er godt nok meget længere i jeres have, jeg viser også vintergækker i dag, men de er kun lige kommet op af jorden. Mine juleroser er heller ikke så langt. Adonis er slet ikke at se, men mine cyklamen blomstrer, i hvert fald en af dem.
    Jeg har også en fryttle, men den fylder nu ikke meget endnu og har mere gule blade end din.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg viser selvfølgelig også dem, der er længst fremme og ser ud af mest; men der er faktisk mange vintergækker på vej. Frytlen breder sig stille og roligt til siden, så din bliver nok hurtigt stor. Den er også let at begrænse, for man river bare et stykke af den.

      Slet
  2. Hej Marie.Hvor har du mange fine forårsblomster...........det er da utroligt at det hele bare pibler op af jorden lige nu.Havde også glædet mig til at vise hvad der er gang i i min have...........men mit kamera er stået af.......øv-øv.Så jeg måtte finde min billeder frem fra Hampton Court.
    Jeg synes det ser fint ud med vintergækløg i de fine glas Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Forhåbentligt får du hurtigt gang i dit kamera igen. Det er helt uundværligt for en haveblogger.

      Slet
  3. Svar
    1. Ja, det er ikke kun de gule knopper på spring, men de mørke dækblade og det fligede løv.

      Slet
  4. Neeeej hvor har du mange blomster som er langt fremme, hvor er det dejligt. En helt udsprungen vintergæk og så alt det andet - fantastisk !
    God aften.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det er helt anderledes end sidste år, hvor haven i januar var dækket af sne.

      Slet
  5. Hej Marie

    Din Jacob minder om dfen julerose jeg selv har blomstrende - men den står også en en meget lun krog - din have er ellers generelt meget længere fremme end hvad jeg ser her på Sjælland.

    Din skovfrytle er et nyt bekendtskab - eller rettere jeg tror jeg var set den ude i naturen men har ikke t6ænkt på den i have sammenhæng - spændende!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Efterhånden er jeg også begyndt at tænke, at vi bor et relativt lunt sted. Skovfrytlen er velegnet til at give en "naturlig" skovstemning.

      Slet
  6. Skovfyrtlen har jeg fordelt i mit baghavebed, jeg synes det er en fin stedsegrøn bunddække. Det er et dejligt syn med blomsterne i juleroserne, jeg har en enkelt af de røde der står i ensom majestat.
    Du må have nogle gode lune steder i haven for dine blomster er længere fremme end her hos mig:)

    SvarSlet
  7. Vi bor et par kilometer fra Limfjorden, måske kan det påvirke vores klima, så her bliver relativt lunt.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer