start på haveåret 2014

Hvor et det opløftende at støde på smukke blomster, som indvarsler havesæsonen 2014, når man går en runde i januarhaven. Denne skønhed står lige uden for køkkenvinduet, men vender ansigtet væk fra os. Heldigvis er der en del nye knopper på vej.


I skovhaven kan troldnødens blomster godt opfattes på afstand. Sidste år åd rådyrene alle de yderste knopper. Det får de simpelthen ikke lov til i år.

                   

Den hvide peberbusk er lige så stor en fornøjelse henover vinteren, som glasbær er henover efteråret. Den forsvinder lidt i landskabet, når den er omgivet af sne; men i vores grå januarvejr lyser den op.


I skovhaven står også kobberbregnen, som er utrolig frisk i udtrykket her sidst på sæsonen.

Selvom jeg gik min daglige runde i juleferien, var det alligevel først i dag, at jeg opdagede, at våradonis står med store knopper. Sådan så den også ud sidste år i januar, men sprang først ud omkring 1. marts.

Parasoltræet har stadigvæk guirlander af tropaeolum speciosum, på norsk ildkarse. Nu er de bare gule i stedet for ildrøde.


Kommentarer

  1. Det må være en stor fornøjelse at have "vinterblomster" i haven på nuværende tidspunkt. Hvis nu vi får et tidligt forår uden den strenge frost, tror du så ikke, at vinteradonis springer tidligere ud?

    Du ønskes et godt nytår :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gætter jeg også på, at den gør.

      Slet
  2. Der er ikke skyggen af min Adonis endnu, så jeg bliver da helt bekymret. Sikken en skøn påskeklokke du har og allerede udsprunget. Jeg har vist en, der ligner, men det varer noget endnu inden den blomstrer. Mærkelig nok har rådyrene ikke nippet til min Hamamelis. Den hvide peberbusk må vist på ønskesedlen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke din adonis er brevistyla, som får en hvid blomst med et blåt skær? Den har jeg også, men har heller ikke set den endnu i år. Den med knopperne kaldes vinteradonis, adonis amurensis. Jeg venter på, at det vælter op med frøplanter omkring peberbusken. Den sætter vildt mange bær.

      Slet
  3. Hej Marie

    Ja den ser egentlig godt ud din hvide peberbusk - det er vel Daphne mezereum "alba"?

    Og dit Parasoltræ -Sciadopitys verticillata- ser da ud til bare at trives, jeg tror jeg vil forsøge mig igen.

    Ha en dejlig lørdags aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja til dit spørgsmål. Hvad skete der med dit parasoltræ? Vores er bare blevet plantet et sted med læ og har ikke set sig tilbage siden.

      Slet
    2. jeg plantede 2 i Sverige, de holdt i 2-3 sæsonner og uden den store vækst - ved ikke om det var kulde, snetryk eller om de stod for skygget der i birkelunden, måske en kombination?

      Slet
    3. De første år skete der nu heller ikke ret meget med vores træ. Du har måske en pointe med snetrykket; for vi har da fjernet sneen, når den blev for tung, og det har du slevfølgelig ikke kunnet gøre.

      Slet
  4. Hej Marie.Det er bare skønt at gå ude i haven og se hvad der er på vej op.Synes din hvide peberbusk er så smuk.Og jeg købte flere stedsegrønne bregner i Lyngby sidste år...........dejligt med noget der er grønt hele året..
    Må ikke håbe at frosten kommer og ødelægger alt det der er på vej op.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det ligger hele tiden i baghovedet, at frosten kan komme og lave rav i den.

      Slet
  5. Hvor er det flot med alle de vinterblomstrende planter du har. Jeg glæder mig vildt til, at jeg også får plantet en masse af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil uden tvivl også komme til at se godt ud i jeres store og rummelige have.

      Slet
  6. Så skjønn julerose. Tenk å ha blomster i hagen på denne tiden! Det ser så eksotisk ut. Her er det frost og snø selv om vinteren er uvanlig mild. Det skjer liksom ikke noe nytt før snøen smelter i mars/april...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget forskellige vilkår, vores respektive haver bydes denne vinter. Du får lyset, mens jeg får blomsterne - vi kan nok ikke få begge dele.

      Slet
  7. sikken en masse smukt :)
    tak fordi du delte
    KH
    Marianne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer