dagen derpå

I dag havde Søren og jeg et ærinde, hvor vi både skulle køre over og langs med Limfjorden. Det var tydeligt, at vandet stod betydeligt højere, end det plejer, og ved den lokale strand var vejen stadigvæk oversvømmet ved 1-tiden, og den yderste række træhuse stod i vand. Bortset fra det så landskabet nu ganske uberørt ud oven på nattens stomvejr.






Herhjemme har en sjagger måttet lade livet - er vist fløjet imod drivhuset - og drivhuset har mistet et fag glas. Det er da billigt sluppet.


Snart springer den første blomst ud i vinteradonis/ adonis amurensis. Sidste år skete det lige omkring nytår.

Kommentarer

  1. Ja, det var litt av en storm! Det er ikke første gang det er orkan i kastene rundt juletider her i Norge, så det er ikke helt uvanlig. Men hyggelig er det ikke.
    Får håpe at det lar seg reparere glasset i drivhuset.
    Flotte og tidlige adonis du viser. Godt å se at våren snart kommer til deg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Glasset til drivhuset er efterhånden sluppet op, så i første omgang sætter Søren en plade foran hulet. Det er heldigt, at vi ikkke har frostvejr. Adonis er sådan en fin vinterblomstrende plante og dukker trofast op år efter år.

      Slet
  2. Ja I havde også en del vand i jeres område, jeg har også været ude og tage billeder af højvande, men der er vist mere hos jer.
    Adonis er jeg misundelig på hvert år, når du viser den. Godt der ikke skete noget med jeres drivhus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, i Skive måtte vi køre en omvej i formiddags, fordi fjorden oversvømmede den vej, vi plejer at bruge. Sørn er lidt træt af at skulle til tømreren efter glas til drivhuset; men det hører da bestemt til småtingsafdelingen.

      Slet
  3. Det er en utrolig magt, vandet har - faktisk ret skræmmende når man ser Vesterhavets kæmpe orkan bølger og de ødelagte huse ved Limfkorden og Roskilde fjord.
    Nu ser det jo bare pænt ud... Mon I måtte køre en omvej?
    Mange har sikkert været nervøse for drivhuset,,heldigvis holdt vores også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, vi måtte køre uden om Skive i formiddags. Det er lidt utroligt, så hurtigt vejret kan skifte fra den voldsomme blæst i nat og så til det stille og fredelige vejr, vi oplevede på vores køretur. Ja, drivhusene er virkelig sårbare.

      Slet
  4. Hej Marie

    Alletiders at der ikke kom værre skader. Jeg forstår ikke dem der har bygget huse så tæt på vandet - eller når det åbenbart er lovligt, så de forsikringsselskaber der gerne vil miste penge på dem.

    Flot at se din vinteradonis, imponerende!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Efter den tredje oversvømmelse ville jeg også alvorligt overveje at flytte, også selvom det var med tab.Det kan virke imponerende; men sådan er adonissens livscycklus nu engang.

      Slet
  5. Hej Marie!

    Vilken tur att Urd inte orsakade värre skador. Här på svenska västkusten steg vattnet 1,75 m över det normala. Vi klarade oss gott här i Sörmland, hårda vindar men inget strömavbrott.

    Oj så glad jag blir att få se din Adonis amurensis, här dröjer det nog ett tag till men de är riktiga vårens budbärare. Och minuterna tickar på till ljusets fördel.

    Trevlig kväll!

    SvarSlet
    Svar
    1. Alt i alt har Urd nok ikke haft voldsomme katastrofer til følge. Ja, adonis minder os om, at vi bevæger os mod lysere tider.

      Slet
  6. Ærgerligt for de der har huse som bliver oversvømmet når vandstanden stiger, det sker alligevel forholdsvis ofte. Godt der ikke skete så meget hos jer, her slap vi for ulykker selvom det lød ret voldsomt i nat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være slemt at få sit hus oversvømmet for tredje gang i løbet af få år, som nogle har oplevet. Ja, også her var larmen noget voldsommere end de fysiske skader.

      Slet
  7. Kære Marie Der har da været gag i den ovre hos jer. Her på Amager har det sust godt men intet er ødelagt. Vi har da også bundet buster i haven fast og fjernet vores lygter og lanterner til levende lys. Jeg husker din vinteradonis sidste år, den var så fantastisk ! Godt nytår. Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina, ja, det lød foruroligende på et tidspunkt. Det var klogt af jer at sikre buster og lignende, så de ikke fløj ind til naboerne. Det er sjovt, at vi med årene kan huske bestemte planter på hinandens blogs.

      Slet
  8. Hej Marie. Godt, at det gik godt i stormen, det gjorde det også her hos os, selvom det ruskede godt i huset. Vi havde været ude at sikre haven, så der ikke skulle gå noget i stykker og det gik også godt. Det ser ud til at have været en flot tur i var på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Stormen var vel generelt ikke så forfærdelig slem, heldigvis, men selvfølgelig slem nok for dem, der fik huset oversvømmet.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid