mens man venter på regn

- hvad fordriver man så tiden med? At nusse haven er der ikke meget sjov ved, men jeg klippede da visne blomster af vores hvide sommerfuglebusk i dag, og nu ser den fin og frisk ud igen. Man skal ret tæt på busken for at skelne farvenuancerne.

Bag ved den står en hortensia (mirai), som hænger med blade og blomster hele tiden, selvom den får et ekstra skvæt af vandkanden.. Den her jeg fjernet de blomstrende grene på ved jorden, og da der er en del nye skud nederst på busken, forventer jeg, at den bliver fin til næste års perfekte havesæson:-}
Ud af afklippet blev der en buket og 25 stiklinger. Er jeg heldig, slår buketten rødder.

I det hele taget kan jeg ikke lade være med at tage stiklinger af mange af de planter, jeg har beskåret. Det drejer sig foruden hortensiaen om en træpæon, en hvid staudeklematis, en pink salvie, cistus/ soløje og rosen Händel. De fleste stiklinger bliver ikke til noget; men hvis bare en femtedel af dem lykkes, er jeg også velfornøjet. I foråret tog jeg stiklinger af den vinterblomstrende klematis Winter Beauty med denne smukke plante som resultat - første vellykkede forsøg af rigtig mange.


Nå, men ellers nyder jeg rosernes genblomstring. Burgundy Ice, opstammet Leonardo da Vinci og Munstead Wood fører feltet an.

Jeg nyder også, at der trods tørken og varmen er nogle få blomster i anemonopsis flore pleno.

Og så er der de små juleklokker i codonopsis lanceolata at glædes over. Den skylder mig nu også en ordentlig blomstring, for den er enormt tørstig.

 Den morsomste plante er liljenCyriaksburg, som ynder at sende nærmest vandrette stilke afsted, så den blomster langt væk fra det sted, hvor løget er lagt.  Denne gren stikker mod nord, og set vestfra har den en violfrøstjerne som baggrund. Til en liljekåring ville den nok ikke komme ret højt op på listen med den vækstform.

13 billeder plejer at være mit max; men jeg kan ikke lade være med at vise Black Beauty endnu engang. Halvdelen af stilkene er bundet op - ret diskret, hvis jeg selv skal sige det:-}