tågeslør og sneglevarsel

Tågeslør har i helt bogstavelig forstand indhyllet os i de seneste dag. Normalt bliver farverne vel mere eller mindre udvisket i tåge og diset vejr; men jeg oplever i dag, at de mættede farver tværtimod træder mere frem. Fra skrivebordet kan jeg f.eks. kigge ud på surbundsbedet, hvor rhododendron schlippenbachii stadigvæk danner kontrast til de stedsegrønne buske, men nu med en gylden bøgehæk som baggrund.

I nabobedet, som også kan ses indefra, blomstrer en sartgul marguerit/ leucanthemum banana cream i forgrunden. Det er nu kun knopper og friske blomster, som er gule, med alderen blegner de og bliver hvide. Det er sædvanligvis svært at fange den gule nuance; men i dag i den bløde belysning lykkedes det dog.

 Hele sensommeren har clematis viticella alba luxurians blomstret i den hvide peberbusk, præcis ligesom det var meningen, dog ikke i store mængder. Dertil fik den nok for lidt vand. Nu har den så fået selskab af den første "rigtige" blomst i peberbusken. Det er tidligere, end den plejer, og varsler vinter; men alligevel er jeg glad for at se den, for busken mistede mange blade under tørken og kom til at se lidt trist og nøgen ud på nogle af grenene.

Det varierer temmelig meget, hvordan de sentblomstrende stauder har reageret på sommerens tørke; men aster tataricus Jindai har tydeligvis haft gavn af de mange solskinstimer. Normalt kan den have svært ved at nå at springe helt ud; men det  gør den i år. Jeg må dog tilstå, at jeg personligt foretrækker de tidligste stadier af blomsten.

Aster ericoides snow flurry er en god mulighed, hvis man skal have fat i en plante til at dække en kant  (Lisbeth:-)). Den skal klippes tilbage om foråret, så der er en kort periode, hvor den ser ret så bar ud; men hele sommeren er den et neutralt, grønt bunddække, og så pludseligt kommer de små snefnuglignende blomster, som jeg er helt vild med. Der er kun en enkelt plante på billedet, og den fylder nok en kvadratmeter, vil jeg gætte på.

Sally Holmes kører sit eget separate forløb og udmærker sig ved lige at have startet på en stor genblomstring og stå med flot, friskt løv, hvor de fleste andre har smidt bladene. Den dildlignende busk i baggrunden er en tamarisk.

Som alle andre har vi stort set ingen dræbersnegle haft i år. Da regnen kom, var der et par dage, hvor der kunne ses en del ved deres "yndlingsvandhuller", men ellers har det virkelig været sporadisk. Den sidste uges tid har jeg imidlertid fundet temmelig mange små snegle under nogle gummimåtter, som vi har lagt strategiske steder netop for at lokke snegle til. Alt i alt har jeg smadret omkring 40 af de små bæster, som jeg ikke kan forestille mig, at man overhovedet er i stand til at spotte på fri felt.

Kedeligt billede og kedeligt emne! Så er det hyggeligere at se på en lille klynge mariehøns i en vortemælk.