Forårsløg

Mens jeg har puslet i haven  i disse smukke aprildage, har jeg funderet lidt over, hvordan vi anvender forårsløg i vores haver i dag, hvad der har forandret sig gennem tiden, og hvad der er ved det gamle.

Når det gælder løg som vintergækker, erantis, krokus, narcisser, anemoner, perleblomster/ muscari og tulipaner, er alt vel i bund og grund ved det gamle. De er stadigvæk højtelskede og med længsel ventede beboere i vores vinter- og forårshaver.


Erythronium Joanna

Den store forskel er for mig at se det enorme udvalg, der i dag er tilgængeligt via internettet, og tendensen til, at krukker bruges mere og mere som væsentlige haveelementer også i starten af haveåret.
Erythronium Susanna

Af blomsterløg, som har vundet indpas i de senere år, er de, som umiddelbart falder mig ind, arter som hundetand/ erythronium, blå anemoner/ hepatica i utallige variationer, anemonella og fritillaria, hvor de store kejserkroner dog er en gammel og velkendt blomst i haven.

Senere kommer camassia/ prærielilje og prydløg/ allium, som begge hurtigt er blevet populære haveplanter. Især prydløg har virkelig udviklet sig til at blive et væsentligt indslag i mange haver med deres farverige blomstring maj - juni efterfulgt af de dekorative frøstande. Når jeg tænker tilbage til tidligere generationers haver, så fandtes prydløg simpelthen ikke.
Erythronium Pagoda  med kæmpeblade

I den dyre ende af udvalget finder man helt ufatteligt høje priser for et enkelt lille løg. F.eks. har Edrom Nursery i Skotland indtil for nylig forlangt  £790.00 for denne lille hepatica japonica. Nu sælger de den med 26% rabat til "kun" £585.00.

Men det fænomen er jo ikke nyt. Tænk bare på Tulipanboblen i Holland tilbage i 1636 - 37, hvor et enkelt tulipanløg kunne koste det samme som et hus, og hvor Hollands økonomi ligefrem led et alvorligt knæk, da boblen brast i 1637. Så galt går det helt sikkert ikke i Skotland, selvom prisen på visse hepatica skulle gå hen og falde.
Tulipa clusiana 'Peppermint stick' 

Personligt har jeg den tommelfingerregel, at en lav pris signalerer grogaranti, mens en høj pris højst sandsynligt er et tegn på det stik modsatte. Derfor handler det om at finde den rette balancegang mellem yderpunkterne, hvilket selvfølgelig kan være en svær øvelse, især for samlere, hvis fingre nærmest klør for at erhverve de kostbare sjældenheder.
Purissima med en mørk lærkespore i baggrunden

Derfor har jeg aldrig tilladt mig selv at blive smittet af hepaticavirussen, som ellers har hærget i  en del år, også helt herude på landet i Jylland og ikke mindst på forårets plantemarkeder. I år er der som bekendt ingen fare for at blive smittet der - nu er det coronavirussen, vi skal vogte os for.
 Et udsnit af skovhaven i aprilsolen

Kommentarer

  1. Ja, noe er ved det gamle, men her var det ingen som hadde Erythronium i "gamle" dager. De du viser er helt fantastiske! Tenk at dine er over 30 år gamle. Ja, tulipanboblen er velkjent, og verden får stadig nye "bobler". Menneskets natur er ved det gamle i hvertfall 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor har du ret. Tingene gentager sig gerne omend i en anden forklædning. Pagoda er nok 30 år, men de to andre nærmere er 6 år gamle

      Slet
  2. Morsom betragtning, du gør i dag - ja der er vel nok kommet meget, som vores forældre ikke kendte til.
    Jeg synes, dagens billeder er særligt fantastiske. Måske jeg bare har fået pudset briller - eller har du fået nyt kamera? Billederne af hundetand'erne er simpelt hen bare lækre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg har skam brugt mit gode, gamle Nikon kamera som sædvanligt, så måske er det dine pudsede briller i forening med forårets friskhed, der gør forskellen.

      Slet
    2. Jeg må huske at pudse lidt oftere, så verden bliver smukkere :-)

      Slet
  3. Derfor har jeg aldrig fået en dille med den slags, jeg er for nærig, og det er for dyrt. Rhododedron overlever da som regel, hvis man vander godt. I begyndelse ville jeg også gerne have de sjældenheder, men da jeg fandt ud af prisen og risikoen for, at de ikke kom igen, var jeg kureret. Vi overlever jo også uden, du har nogle fantastiske erythronium.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rhododendron har jeg også generelt gode erfaringer med, også de mere sjældne, og jeg må tilstå, at jeg hellere vil have en enkelt plante, som står på min ønskeseddel, end tre andre for det samme beløb. Jeg kan godt være temmelig tungnem, hvad det her angår; men nu har jeg da omsider indset, at det ikke er meningen, at der skal vokse fruesko her i haven.

      Slet
  4. Ja udbudet er fantastisk nu om stunder. jeg kan huske da der kun var nogle få typer af hver slags. Det er "farligt" at kikke på netter efter løg og knolde. Og spændende, hihi. Men jeg har det som dig, jo billigere jo større grosikkerhed. Alle de nymodens narcisser fks. køber jeg ikke mere, jeg er blevet skuffet for ofte. De opfører sig som de fleste tulipaner, forsvinder efter en eller to sæsonger. Men engang imellem lader jeg mig friste til nye slags løg. Lige nu vises hundetand frem rundt om, den er jeg meget forelsket i.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget på linje med dig, hvad angår løgenes holdbarhed, men synes alligevel, at tulipanerne har klart den ringeste holdbarhed. Hundetand jeg jo mange af og vil vurdere flere af dem til være meget pålidelige. Man skal bare have lidt tålmodighed.

      Slet
  5. Hej Marie

    Ja, der er samlere der skal have det hele, og har det - det er os andre, der må punge ud hvis vi ønsker sådan en Hepatica/Anemone sag - Mon ikke samlerne bytter meget med hinanden?
    Flotte Erythronium du viser - de er jo svære at sælge i havecentrene, når løgene så let tørrer ud, så mon ikke de bliver ved at være lidt usædvanlige?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. I samlernes kreds bliver der uden tvivl foretaget en masse byttehandler, og det må bestemt være en fed måde at interagere på. Jo, erythroniumløg må ikke tørre ud, så den bedste måde at handle på er vel at bruge internettet.

      Slet
  6. hyggeligt skriv om forårsløg... er selv røget med på vognen angående vintergækker, de galanthofile går bananas.. der er blevet solgt vintergækker til samme pris som den smukke Hepatica, jeg er dog ikke så højt oppe i pris... min dyreste gæk koster (indtil nu) kostede "kun" 260 kroner.

    ha en fantastisk dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Der har jeg også været, må jeg tilstå, dog uden overhovedet at være i nærheden af de allerdyreste. Nu har jeg (heldigvis) fundet ud af, at sjældne vintergækker i potter harmonerer dårligt med min måde at håndtere planter på. Alligevel kan det godt friste, når årets løglister dukker op.

      Slet
  7. Ja, der er unægtelig sket en masse på løgfronten de sidste år. Ikke mindst på grund af de mange fristelser, der følger med den virtuelle verden. På godt og ondt, mange af de ekstrem dyr ting er nu mere specielle end de er pæne (min mening), men der er nu også meget der frister :-)
    Flotte Hundetand du viser.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, udbuddet på nettet er blevet enormt, og samtidig har vi fået flere penge mellem hænderne, end de haveinteresserede havde før i tiden. Desværre kan planterne jo også være både smukke og sjældne, og det er selvfølgelig dem, der frister mest.

      Slet
  8. Tja... der skal vel være noget for enhver pris :) - jeg er mere til standard, det er mit budget også.
    Dine hundetand er så smukke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo fint, når pengepungen og ens ønsker matcher hinanden. Personligt har jeg svært ved at fatte, at man overhovedet kan fristes til at købe en lille hepatica til 7000kr.

      Slet
  9. Hei Marie.
    Ja, det har nok skjedd en endring i tilbud på løk, og at ting er "sjeldne" hos oss, men kanskje helt alminnelig der de kommer fra:-)
    Er nok mye standard løk hos oss også. Dine Erythronium er virkelig frodige og flotte. Her sliter jeg med å få dem til å trives...
    Ha en fin helg/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Absolut. F.eks. trillium og blodurt/sangunaria, som vi elsker højt, dækker store arealer der, hvor de kommer fra. Det ser ud til, at vi er så heldige, at erythronium trives godt i de haveforhold, vi kan tilbyde dem.

      Slet
  10. Hej Marie!
    Det var en riktigt söt sak, men till det priset, nej, då får man mycket annat att njuta av. Dina Hundtandsliljor är så vackra, väntar med spänning på om mina vill blomma i år.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og mine hundetand har ikke kostet en brøkdel af det, der forlanges for den lille hepatica☺

      Slet
  11. Det är nytt men ändå inte - jag hittade Konnässörsklubben som Göteborgs Botan drog igång och var även med på deras lökmarknader där de sålde överskott. Då! insåg jag hur mycket kul som finns. Tyvärr har de slutat - tror det är en EU förordning att de inte får. Oavsett så skaffade jag mycket roliga sorter via dem.

    Hepatican - nja inte värd de pengarna. De har andra väsentligt billigare som dessutom är finare i mina ögon.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Klubben i Gøteborg var jeg også medlem af, indtil de lukkede. De havde et bredt sortiment af frø, så jeg ærgrede mig såre, da de lukkede. Samlere er jo villige til at betale en høj pris for deres musthaves.

      Slet
  12. Det er et smukt og stemningsfuldt billede fra skovhaven. Så kan foråret ikke blive skønnere.
    Vi blev medlemmer af haveselskabet i 1970-erne, da vi anlagde vores have. Jeg mener at kunne huske fra vores første år som haveejere, at haveselskabet hvert år udsendte et stort løgkatalog med rigtig mange forskellige løg. Mon ikke det kan have været med til at udbrede kendskabet til og styrke salget af blomsterløg.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, forårets friskhed vender ikke tilbage. Det var i det hele taget en udmærket forretning, Haveselskabet drev i en årrække. Du kan sagtens have ret i, at der kom en påvirkning derfra.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Er det mon blevet rigtig vinter?

plantetid