camellia, surbundsbed, omplantning af agapanthus og nogle gule skønheder


Vejret virker forandret i dag i retning af noget, der er koldere og mere overskyet. Jeg krydser fingre for, at det medfører en omgang regnvejr, så planterne kan få en hårdt tiltrængt tår over tørsten, og sådan at jeg kan få de plantet de planter, der venter på at komme i jorden eller blive flyttet.

Ellers vil jeg lægge ud med to camelliaer, som blomstrer ude i haven. De er meget forskellige både i farve og vækstform. Den lyserøde er efterhånden blevet til et flerstammet lille træ, mens den røde stadigvæk er en ranglet busk. Den røde hedder Les Jury, mens jeg desværre ikke kender navnet på den anden.

For en måned siden klippede jeg camellia Hagoromo tilbage, og omgående har den kvitteret med den fineste nyvækst. Nu håber jeg, den også vil danne en masse blomsterknopper.

Vores gamle surbundsbed bliver ved med at byde ind med ting, der blomstrer. Omme i baggrunden er den fyldte trillium sprunget ud.


I forgrunden står en meget mørk, rød rhododendron sanguineum ssp. didymum, hvis lette facon giver en god afveksling fra de mere bastante planter.

Rhododendron Wee Bee er ikke min favorit, selvom den er køn, mens den blomstrer. Den har nemlig den uskik at holde godt fast på de visne blomster, som jeg uvægerligt ender med møjsommeligt at plukke af. Det er jeg overhovedet ikke vild med.

Så forstår Temple Belle bedre, hvad det drejer sig om. Den smider pænt de visne blomster, og faktisk er dens frøstande ganske dekorative, så de får somme tider lov til at blive siddende (et stykke tid).

Når agapanthus trives, ender de med at fylde potten med rødder, så det bliver umuligt at vande dem. I dag var det Black Pantha, som blev delt og plantet om. Det er besværligt arbejde, hvor Søren både bruger en sav, en spade og en klinge af en eller anden slags for at frigøre den fra krukken.

Som det ses her, blev en masse rødder fjernet, inden den blev sat tilbage i krukken i fem mindre dele.


I collagen herunder har jeg samlet nogle gule og cremefarvede blomster. Clematis Pixie i krukken og Moonbeam i spaltebedet er tydeligvis i nær familie. Så er der to forskellige gule alpine kobjælder, som jeg har sået mig til. Nederst til venstre er det en sumpcalla/ lysichiton americanus, som  omsider blomstrer efter en del år, hvor den bare har overlevet. Nederst til høje er det en cremefarvet  kvæde/ chaenomeles speciosa yukigoten.

Det næste billede viser erythronium Pagoda sammen med glaucidium palmatum. Vi imponeres hvert år over deres blomstring; for de er omringet af hjertetræets store og vandslugende rødder.


Her til sidst kommer hjertetræet/ cercidiphyllum japonicum med omgivelser.
 

Kommentarer

  1. Så mye fint som blomstrer hos deg nå. Jeg pottet om mine agapanthus i høst, veldig spent på om det blir noen blomstring i år. Ha en fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Ingeborg. Jeg er også spændt på, om der kommer blomster i den delte agapanthus.

      Slet
  2. Hej Marie

    Flot kombination med Erythronium 'Pagoda' og Glaucidium palmatum, De er jo begge super tidlige, så der er nok lidt næring til dem, før hjertetræet tager for sig...

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du sikkert ret i. Jeg har overvejet at flytte glaucidium, som er mest trængt, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre.

      Slet
  3. De lover regn her næsten hver dag de næste 14 dage, så vi har da lov at håbe, at der kommer noget til vores værdigt trængende planter. Jeg plejer at have et par store flotte erythronium inde i skoven, i år er de ret små med kun et par blomster. White Beauty er plantet under cypresserne, hvor der er ret tørt, dem i skoven har sikkert fået for meget vand, så jeg overvejer at flytte dem hen under cypresserne, måske kan de godt lide tørke. Blodurten er endelig fremme, men den er pjevset, det er sikkert også det meget vand, den står et af de vådeste steder i skoven. Også her overvejer jeg en flytning.
    Jeg troede netop ikke, at agapanthus kunne lide at blive delt, jeg har nogle, der har ødelagt den potte, de stod i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt af en balancegang med de planter. Jeg tror sådan set ikke, at de skal stå alt for tørt. På den anden side er stående vand sikkert det rene gift for dem, så det kan da godt være, at det er en god ide at flytte dem. Nej, det siges jo, at agapanthus godt kan lide at stå i trængsel, men vand er de jo også nødt til at skulle have.

      Slet
  4. Vackra rododendron men det ljust gula collaget är ändå min favorit. Har beställt Chaenomeles, den du visar och nu ser jag ännu mer framemot att få den. Är inte skunkkallan förbjuden att odla i Danmark? Här står den på listan över växter som man är skyldig att ta bort. Den sprider sig kopiöst tydligen och jag har sett det i Göteborgs botan.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Den cremefarvede chaenomeles er bestemt en nydelig blomst. EU betegnede rigtig nok sumpkalla som invasiv i 2015. Vores lille plante ser nu aldeles ufarlig ud. Jorden er nok i virkeligheden for tør for den.

      Slet
  5. Jeg er vill med dine camellia! Så store og flotte de er.
    Erythronium Pagoda og Glaucidium passet godt i sammen. Imponerende gul collage også 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Marit. Den milde vinter har været skånsom ved camelliablomsterne.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Skulle inte få något gjort om jag hade din trädgård. Skulle bara gå omkring och njuta av allt det vackra. Så fint.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Marika. Det gjorde jeg faktisk også i går - bortset fra da vi delte den store agapanthus.

      Slet
  7. Hvor er hjertetræet smukt. Det har en meget harmonisk vækstform og en fin placering med en smuk bundbeplantning. Det er imponerende højt, gad vide hvor mange meter?
    Vi har også haft et stort hjertetræ, men det stod for tæt på nogle bøgetræer, og så prioriterede vi bøgetræerne og fældede hjertetræet. For nogle år siden fældede vi også bøgetræerne, da de var blevet for store. Sådan går det, når man har haft sin have i mange år.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan går det, ja, og det giver da et stik i hjertet, når det går ud over et sundt og stort træ, som bare står det forkerte sted. Hjertetræet beskrives ofte som velegnet til den lille have - det er vi nu ikke helt enige i.

      Slet
  8. Jeg har en særlig kærlighed for de måneskinsgule nuancer, selv om det ikke er det, jeg gør mest i her i haven. Men hvor ER de lækre.
    Jeg er imponeret over, at Søren kunne få agapanthussen ud, uden at krukken led overlast.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, der noget delikat over den sarte, gule farve. Det er den tredje agapanthus, vi har delt i år, og den første var langt den mest besværlige at dele, men også der holdt krukken til det.

      Slet
  9. Hei Marie.
    Jeg blir ikke overrasket lenger over hvor mye dere har i deres hage. Helt fantastisk. Blir spennende å se hvordan det går med agapanthus. Min hvite ser litt pjuskete ut . Får håpe den kommer seg.
    God uke.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne-Lise. Jeg er også spændt, hvordan det går med den delte agapanthus. I det hele taget svinger det en del, synes jeg, hvor meget de blomstrer.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Slut på indian summer

Er det mon blevet rigtig vinter?