Forskellige junimotiver


I dagens indlæg starter jeg med nogle forholdsvis afdæmpede indslag fra køkkenhaven. Motivet på det første billede slog mig som værende temmelig grafisk med forskellige former og linjer. Den gule busk er en fasanbusk/ leycesteria.


Er det ikke et fint og sart bunddække, der har bredt sig under hasselhækken?

Vi er enige om, at der er en del marker i år med hestebønner.  Vi har også en lille række i køkkenhaven og kan godt lide både smagen og synet af de lidt specielle blomster. 
 

I 2018 byggede Søren bjælkehytten med det grønne tag, og det har været morsomt at følge, hvordan taget har udviklet sig.

For ikke at drukne helt i billeder har jeg samlet nogle af dem i en lille collage.


Et glædeligt gensyn i juni hvert år er denne mindst 70 år gamle silkepæon, som jeg tror hedder Karl Rosenfield. Den kom på markedet helt tilbage i 1908 og forhandles stadigvæk.



Den næste hedder mærkeligt nok Red Sarah Bernhardt, selvom de to Pæoner intet har med hinanden at gøre. Mit gæt er, at kineserne, der har fremavlet den røde pæon, syntes, at den var lige så overdådig som Sarah Bernhardt.

Det er vores oplevelse, at klematisblomstringen er ekstra stor i år. Det gælder f.eks. den mørke Romantika,  som deler stativ med Betty  Corning og koreana. Den sidstnævnte er  dog næsten er afblomstret. 



Pacific Cup, Nelly Moser og the President har blomstret et stykke tid og er så småt begyndt at smide de første blomsterblade.




Portalen på det sidste billede markerer overgangen fra den vildere til den mere civiliserede del af haven. Nordsiden er anonymt grøn, men når man ser den fra sydsiden, får man øje på klematissen Orange Peel og rosen Helena Lykkefund. I år ser de ud til at ville blomstre samtidig, mens rosen ellers normalt blomstrer først.


Kommentarer

  1. Så utrolig mye fint du viser fra hagen din nå! Red 'Sarah Bernhard' har jeg ikke sett før, og den hadde en nydelig farge. Ikke rosa og ikke helt rød, men noe midt i mellom. Nydelige clematis også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er første gang, Red Sarah Bernhardt har fuldt udviklede blomster, og jeg er helt enig i din beskrivelse af farven.

      Slet
  2. Jeg genkender fasanbusken, min (som jeg har fået af dig) er også stor og flot. Bunddækket under hasselhækken - hvad er det? Flotte clematis, jeg faldt for det sidste billede, det ser godt ud med sådan en sti mellem træerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår godt, at du ikke kan genkende bunddække, for sådan et har du garanteret ikke. Det er såmænd skvalderkål :-)

      Slet
    2. Åh det tænkte jeg ikke på, jo jo det er også her, men jeg rykker blomsterne af, inden de når så langt. Det er ikke nemt under hækken, det er noget djævelskab, men vi må leve med dem.

      Slet
    3. Hvis den dukker op i bedene, bekæmper jeg den med næb og kløer, men under hasselhækken lader jeg den være, for der er den omgivet af græsplæne på alle sider.

      Slet
  3. Hej Marie!
    Så fint med både pioner och klematis och allt annat. Visste inte att det finns en röd Sarah Bernhardt , den är mycket vacker. Har några vanliga Sarah, men de blommar inte ännu. Jag trodde att min Farmors pion var en Karl Rosenfield, men då jag ser din är jag inte övertygad. Kallar min Bertha Maria så länge, efter Farmor.
    Trevlig Midsommar / Sankt Hans!
    Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Jeg har kigget på utallige billeder af gamle varianter af fyldte røde silkepæoner, og Karl Rosenfield synes jeg ligner vores pæon mest, men sikker er jeg langtfra, for billederne varierer meget. Måske vil du vise din Bertha Maria på bloggen ved lejlighed. Det kunne være interessant.

      Slet
  4. Det var dog en overvældende klematis-blomstring du oplever i haven i år, og det må da være skønt at se det hele i fuldt vigør, når alle yder deres bedste samtidig. Også skønne pæoner i forskellige nuancer! Partiet fra skoven, det lille bjælkehus med 'grønt' på taget og det herlige kighul, dit fine bunddække under hasselbuskene (som jo lige så godt kan stå der hvor det ikke kan komme videre) er dejlige billeder med en skøn stemning, og dit første foto kunne gå lige ind i en havebog om klassisk design - så fint er det! Dejlige junibilleder til almindelig opmuntring vil jeg kalde dem:)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla. Tusind tak for din positive kommentar. Juni er en vidunderlig måned for os haveelskere.

      Slet
  5. hi hi, jeg har osse skvalderkål visse steder " som bunddække".. Blomsterne bliver rykket op lige såsnart de viser tegn på at være færdige. Og hele baduljen bliver klippet ,rykket ned en gang i løbet af sommeren. Så bliver det ikke helt så kraftigt.
    Den er altså så sød den lille bjælkehytte.
    Du viser så mange skønne blomster, jeg kan ikke vælge. Skønne skønne.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Skvalderkålen er jo faktisk et fint bunddække. Jeg synes, det er fungerer fint ude i læbæltet, men er en sand plage, hvis den breder sig til den mere civiliserede del af haven. Bjælkehytten bliver faktisk ikke brugt ret meget, så den er vel nærmest at betragte som en udsmykning af haven .

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid