En pludselig indskydelse

 Glasbær/ callicarpa

I går havde vi det fineste vejr, og det blev så tydeligt,  at haven har bevæget sig over i en ny fase.  Det lokkede mig til at smide havehandskerne for en stund og hente kameraet for en hurtig rundtur.

Tidligere på ugen havde vi en gæst med rundt i haven, som ikke kan lide den voksne vedbend.  Det kan vi bestemt godt, og det samme kan rigtig mange insekter, selvom de specielle blomster sandt at sige lugter som en sur karklud.

Er det ikke vildt, hvor forskelligt lyset er kl. 12 og kl. 18? Motivet er en benved, der lyser op i skovhaven. 

I skovhaven har vi fået noget mere lys ved at save nogle træer i hækken ned i hækhøjde, og det kvitterer den gulbladede trompetkrone for ved pludselig at begynde at vokse.


Ifølge sagkundskaben er liriope et udmærket  bunddække på tørre områder. Vi har haft den stående  rundt omkring i forskellige bede, hvor den ikke rigtig kommer til sin ret. Derfor besluttede jeg at dele planterne og samle dem i en runding i skovhaven. Da jeg delte planterne, blev det tydeligt, at roden efterhånden var  blevet træagtig, så nu håber jeg, der kommer mere gang i blomstringen.  




Stubbedet har fået en ny beboer i form af en temmelig speciel bregne. Den venter jeg mig meget af, og forhåbentlig vil den trives.
coniogramme emeiensis


For første gang kan vi høste valnødder og er spændte på, hvordan de bliver.

De sidste to billeder fra sensommerbedet illustrerer for mig den stemning, der hersker nu, af at slippe tøjlerne og lade planterne råde.  Nu skal der ikke bindes stauder op længere. De må vælte rundt, som de lyster.


Kommentarer

  1. Lirope har jeg aldri sett her, men jeg har hørt om den. Det er en nydelig farge på den. Jo, lyset er veldig forskjellig nå. Det blir jo så tidlig mørkt nå, og skyggene kommer så tidlig i hagen om ettermiddagen. Så spennende det er med egne valnøtter da!

    SvarSlet
    Svar
    1. Liriopes blomster er kønne, ja, men her i haven er planten desværre ikke særlig blomsterrig. Ja, der er allerede blevet en del færre af de lyse timer. Valnøddetræet er på sin nordgrænse i Danmark, så det er ikke en selvfølge, at det bærer nødder.

      Slet
  2. Jeg kan følge dig i din spænding med hensyn til valnødderne. Det har jo været det samme her med kastanjer, og friske valnødder er jo også dejlige! Her i byen trives valnødder godt, så dem kan man næsten altid få fat i, derfor har jeg dem ikke i egne haver.
    Ellers er det som du siger bare om at slippe tøjlerne og lade planterne om resten, hvilket er ret skønt. Det er fine små træer og buske du viser, bregnen er lækker og stauderne er stadig flotte!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nok et bedre klima for valnødder på dine kanter end her. Vi har også et kastanjetræ, og de kastanjer, der allerede nu er faldet ned, er små og ubrugelige. Forhåbentligt kommer der også nogle, der kan spises.

      Slet
  3. Ja nu er det også efterår i jeres have, sensommerbedet er som altid meget flot. En fin ny bregne du har fået fat i. Valnødder holder jeg meget af, men vi fældede vores træ, det stod forkert. Jeg har heldigvis adgang til valnødder i en anden have, jeres ser fine ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farverne kommer snigende, synes jeg. Det er ikke sådan, at det hele eksploderer på én gang. Det er ærgerligt at få et træ plantet det forkerte sted. Men det kan unægteligt ske en gang imellem. Der var sorte pletter på den grønne skal omkring mange af valnødderne, så vi var lidt bekymrede i starten , men det var heldigvis falsk alarm.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Ja det är dags att låta växterna klara sig själv nu, kan kännas ganska bra också i en liten trädgård. Skall se till att täcka rabatterna med lönnlöv så småningom. Du har en massa fina växter som jag inte sett förut. Lirope har en vacker blå färg och bräknen är fin med de dekorativa bladen. Vi hade soligt fint väder igår och det är lika fint idag, en riktigt vacker höstdag som man vill att det skall vara.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig. Det gælder for haver af alle størrelser, at det er tid at slappe af, med mindre selvfølgelig at man er en kontrolfreak, som ønsker, at alt skal være ryddeligt og pænt selv om efteråret 😟 Også her har vi det smukkeste søndagsvejr.

      Slet
  5. Flot at se benved i forskellige lys. Derfor er vi alle så glad for en runde i haven på forskellige tidspunkter. Lyset giver noget særligt. Jeg plantede liriope her i haven i år og håber inderligt at sagkundskaben har ret! Flot sensommerbed også når det får lov til at falde og forfalde som det vil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret i, at det skiftende lys kan variere havens udtryk helt vildt. Jeg håber også, at liriope er lige så tørketålende, som eksperterne siger. "Fald og forfald" beskriver sensommerbedet utroligt godt.

      Slet
  6. Jamen den voksne vedben er da flot,, Men jeg har nu aldrig lagt mærke til at den lugter.
    Jeg har osse Liriope flere steder. Og jeg syntes den blomstre flottest når den har stået et par år det samme sted. Det er som om den liige skal sætte sig fast før den giver gas.
    Den ser spændende ud den bregne.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi synes bestemt også, at vedbenden er flot, og så er det et ekstra plus, at den blomstrer så sent og er populær blandt insekterne. Hvis din teori om liriopes blomstring holder stik, skal jeg jo ikke forvente blomster til næste år - suk.

      Slet
  7. Det var da en god indskydelse, du fik. Jeg har nydt dine smukke billeder. Jeg holder meget af vedbendens blomster, jeg synes de er så smukke sammen med de blanke grønne blade. Jeg har tit plukket dem til buketter, men har aldrig tænkt over, at de lugter grimt.
    Liriope er en meget smuk plante. Kan den bruges i krukker?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Elna. Det er sikkert kun under blomstringen, at vedbenden lugter sådan. Vi har i hvert fald tit brugt den i juledekorationer uden at bemærke nogen form for lugt. Jeg har aldrig prøvet at plante liriope i krukker, men tror bestemt, det ville gå fint.

      Slet
  8. Tack för fina höstbilder och tips! Aha - så Liriope trivs torrt. Då förstår jag varför den trivs och mår bra där den står nu :) Coniogramme är så snygga jag önskar bara att de kom upp lite snabbare på våren.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme! Coniogramme er helt ukendt for mig, så jeg aner ikke, hvad jeg skal forvente. Men nu ved jeg i det mindste, at jeg ikke skal opgive at se den igen, selvom den måske ikke dukker op om foråret.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer