nogle overraskelser og nogle cyclamen

Selvom vi har boet her i 45 år og selv har plantet stort set alle de planter, vi er omgivet af, er der alligevel jævnligt ting, der overrasker. F.eks. havde jeg glemt, at jeg sidste år gravede alle løg af efterårskrokus op og lagde dem rundt omkring ved stammen af træer, hvor de kunne ligge i fred og ro i sikkerhed for min spade og ikke alt for skyggefuldt. Nu er de dukket op og lyser blåt, når de rammes af solen.

Kattene blev også udsat for en overraskelse i går, da kaninen Coco var ude at gå tur. Putin og Nato kunne lære noget af den måde, de to slags dyr tacklede deres møde på.

Stauden aconitum Cloudy er blevet overraskende høj i år. Fordi den blomstrer oppefra og ned, ser den hele tiden frisk ud, hvis jeg da husker at fjerne de visne blomster.

Denne lille høststenbræk er altid den første til at springe ud. Oprindeligt havde vi 5 forskellige og er nu nede på to. Derfor er det en overraskelse hvert år, når den dukker op.

Det er ikke som sådan en overraskelse, at clematis Freckles sender en blomsterklase ud af drivhuset. Det overraskende er, at blomsterne skærer ud i pap, at havesæsonen går på hæld, og vinteren lurer forude. Samme budskab sender den lille koreagran, som er pyntet til jul af hjertetræets blade.

År efter år overrasker efterårsfarverne på denne lave hortensia, hvis navn jeg ikke kender. Jeg sværger, at jeg ikke har manipuleret med farven. Det er den ægte farve.

Bladene på det næste billede kunne godt ligne cyclamenblade, men tilhører en hasselurt/ asarum maximum, som jeg plantede ud for tre år siden, efter at den havde fungeret som en potteplante i en årrække. Sidste år dukkede den ikke op, så jeg regnede med, at den var gået tabt; men det var den så ikke.

Cyclamen hed. silverleaf har haft en atypisk adfærd i år. På grund af tørken sprang bladene ikke ud før blomsterne som de plejer, men da vi endelig fik en masse regn, kom der heldigvis rigtig gang i planten, og nu ligner den helt sig selv.

I 2019 såede jeg en del frø af cyclamen cilicium, som er efterårsblomstrende ligesom den vedbendbladede. I år er der en enkelt blomst i en, som også hedder silverleaf.

Etiketten til potten på det næste billede er forsvundet; men når den blomstrer om efteråret, kan der i min samling kun være tale om hederifolium eller cilicium. Når man zoomer ind på blomsterne, er det tydeligt, at kronbladene nederst på blomsten danner ligesom nogle små ører (aurikler) og det gør de ikke på cilicium. De specielle blade fortæller mig, at det sikkert er cyclamen hed. Tilebarns Greville, som jeg såede i 2020. Mysterium løst!

Til sidst nogle friske blomster i dahlier, solhat, hortensia og rose.