Det haster


- med at tage billeder. Jeg er allerede flere gange i år kommet for sent, fordi jeg tænkte, at det kunne vente til ved lejlighed; men da var blomsterne allerede begyndt at visne.
Meksikansk bakkestjerne/ erigeron karvinskianus er nok ikke den værste i den henseende  og køn er den i al sin enkelhed.             
Sommerfugleblomst er også enkel, men alligevel i mine øjne en af de kønneste stauder her i midtsommeren.
Gillenia trifoliata

Pink profusion

Tørken er grum, men alligevel står Empress Wu flot med et par høje blomsterstande, selvom den har skullet klare sig med den regn, der er kommet, og det er 20 mm i maj og juni.

Smalbladet klokkeblomst med fyldte hvide blomster har fundet en makker i uldpilens køligtgrønne blade.  Når man sidder på bænken i nærheden, kan man ligefrem føle, hvordan det svaler at fokusere på sådan et køligt syn.
Campanula persicifolia alba plena og salix lanata

Japansk buskmynte sammen med hvid digitalis er også en god sammensætning,  og digitalissen har endda sået sig selv. De små frøstande  i forgrunden stammer fra vibeæg, som jeg gerne vil have til at så sig selv.
Leucosceptrum Golden Angel

Lavendelturm er den første kæmpeærenpris til at springe ud, og lige fra starten er den en magnet for de små humlebier.





Hvad klematis angår, har det været en blandet oplevelse indtil nu. Nogle blomstrer som de plejer, tre store planter er visnet væk, og andre blomstrer overdådigt. Det gør Romantika og durandii  f.eks.



Vi er enige om her på matriklen, at rosernes blomstring i år slår alle rekorder.
Geoff Hamilton 
Abraham Darby 
Rosa mundi
Raubritter 

Ghislaine de Feligonde

Kommentarer

  1. Imponerende roseblomstring hos deg nå! Så flotte de er alle sammen. Ja, nå skal en være snar med å få tatt bilder i hagen, for i varmen nå så blomstrer de hurtig av.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går lynhurtigt hurtigt, ja. Lige nu styrtregn det, og det suger roserne helt sikkert til sig.

      Slet
  2. Hej Marie!
    Ja det gäller att vara på sin vakt, det blommar över fort i värmen. Men du har mycket fint. Fantastiska rosor som blommar överdådigt. Liksom dina ljuvliga klematis.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige nu er styrtregn det og er mørkt som midt om natten. Gad vidst hvordan det hele kommer til at se ud, når regnen er ovre.

      Slet
  3. Ja roserne er fantastiske, selv mine nyplantede klarer sig fint, men de savner vand og år på bagen, så næste år bliver de større og flottere. På Samsø fik de vand, men ikke noget særligt her, tørken følger mig :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret i, at roser bliver kønnere med alderen og størrelsen. Jeg troede egentlig ikke, at Fyn var et af de steder, som døjer meget med tørke

      Slet
  4. Dejligt når der er sådan en gevinst ved roserne, for jeg synes ofte jeg har læst om alverdens problemer med udyr og skimmel, men dine ser da i den grad trivelige ud! Også fint når blomster anbringer sig eller bliver anbragt i gode kombinationer. Jeg tror du har et særligt talent for netop denne øvelse. Her har klematis det ikke godt i år, så det er helt forfriskende at se dine i sådan en pragt. Men hvor har du ret i det haster! Mage til tempo skal man lede længe efter, og denne tørke er endda værre end den vi havde i det sagnomspundne 2018:-)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker heller ikke 2018 som et år, hvor blomstringen foregik i lyntempo. Nogle af vores roser har år efter år den flotteste blomstring efterfulgt af et rustangreb, som rammer alle de gamle blade. Jeg fatter ikke, at de kan blive ved med at overleve. En af de klematis, som vi fjernede, fordi den var visnet ned, har nu sat nye skud på 15 cm. Måske sker det også for dine.

      Slet
    2. Jeg husker heller ikke 2018 som et år, hvor blomstringen foregik i lyntempo. Nogle af vores roser har år efter år den flotteste blomstring efterfulgt af et rustangreb, som rammer alle de gamle blade. Jeg fatter ikke, at de kan blive ved med at overleve. En af de klematis, som vi fjernede, fordi den var visnet ned, har nu sat nye skud på 15 cm. Måske sker det også for dine.

      Slet
  5. Lækkert med en succesoplevelse med roserne midt i de skuffelser tørken giver. Sommerfugleblomst er så fin. Fantastisk som blomsterne svæver over planten. Jeg er bange for at de ikke vil være glad for min tør jord. Tørken præger i høj grad overvejelserne om nyindkøb.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er jo nødt til at omgive os med planter, som kan lide vores jord, og måske er din jord for sandet for sommerfugleblomst. Omvendt kan jeg kun have lavendel som krukkeplante. Vores lerjord har sikkert ikke nok dræn.

      Slet
  6. En lyserød sommerfugleblomst, se se. Jeg har den hvide. Og har faktisk kunne lave et par ekstra af frø. De har været en evighed om at blive til en sebar størrelse, men i år kan man faktisk se dem.
    Ja det er om at være vaks med fotoapperatet i denne varme går det hele superhurtigt.
    Vi fik 17 mm i eftermiddag jubiii
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Den lyserøde sommerfugleblomst er temmelig sjælden, men faktisk lige så pålidelig som den hvide. 17 mm kan virkelig mærkes i haven.

      Slet
  7. Det er virkelig en perlerække af smukke blomster, du viser. Sommerfugleblomsten forelskede jeg mig i sidste sommer på Floriaden i Holland. Der så man den i mange af udstillingerne. Ofte var den brugt i store bede, hvor den var plantet sammen med 1-2 andre slags stauder eller liljer. Den "svævede" så let og elegant over de andre blomster.
    Det må være fantastisk at have så mange smukke roser. Jeg kan næste mærke duften.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna. Oven i købet får sommerfugleblomsten nogle bittesmå, røde frugtstande efter blomstringen, som også pynter i et bed. I år er roserne en specielt stor fornøjelse. Nu er det bare tid for at deadheade dem, så der kommer en genblomstring

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer