aprillys og aprilkulde

-
I aftes efter en kold dag med regnbyger kom solen frem et kort øjeblik og oplyste stjernemagnoliaen på baggrund af en flot mørkeblå himmel. Jeg synes næsten, man kan se, hvor koldt det var.


På trods af kulden bliver der ved med at dukke nye forårsblomster op. Nu er den hvide hundetand white beauty sprunget ud.


Bispehuerne vil også springe ud, så snart vi får noget solskin. Faktisk er denne orange type allerede sprunget ud.

Forårsvortemælk vil blomstre i rigtig lang tid.


Som i mange andre haver er de ternede vibeæg også sprunget ud hos os. Mon ikke der er tale om to forskellige arter? 


Violfrøstjernen Elin har det smukkeste løv lige nu.


Det har denne hortensia også. Den hedder i øvrigt "love you kiss".


Til sidst en nuttet lille frøplante af trælupin, lupinus arboreus.


Trælupin stødte jeg tilfældigt på på en frøhjemmeside (www.plant-world-seeds.com) her i vinter. Det er tilsyneladende en busk, som i øvrigt skal have de samme forhold som staudelupin. Den skulle ende med at se sådan her ud. Mon ikke der går mindst et år, før den blomstrer?



Kommentarer

  1. mamses oase18. april 2012 kl. 15.52

    Hvor er det dog et smukt billede det første med Stjernemagnolien mod den blygrå himmel :-D Det ser ganske rigtigt koldt ud.
    Du har sørme da mange spændende planter i din have.
    Din Trælupin er jeg lidt lun på. Den er godt nok lækker. Det bliver spændende, at se hvornår den blomstre.
    Marianne :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. marie18. april 2012 kl. 16.44

      Ja, det bliver spændende at følge trælupinen. heldigvis er der 5 småplanter.

      Slet
  2. Bente18. april 2012 kl. 17.53

    Jeg er vild med hundetanden, den har jeg ikke.....endnu.
    Jeg tror der er tale om to forskellige vibeæg, ellers er det jordbundsforholdene, der er anderledes?
    Du må nok vente et år mere på den lille baby-lupin før den blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie18. april 2012 kl. 18.47

      Når først man har hundetand i haven, formerer de sig ganske villigt, og de er i grunden heller ikke sarte. Nej, det kan nemlig ikke være forskellig jordbundsforhold, for de står i det samme bed.

      Slet
  3. Vivi18. april 2012 kl. 19.49

    Hvor er magnolien smuk, når den står der og lyser :-)

    Er lidt usikker på om min hundetand får blomster i år, da den er blevet flyttet for ikke så længe siden, men svigter den i år, forventer jeg den kommer stærkt igen til næste forår.

    forårsvortemælk er en af mine yndlinge, men den lille tot jeg flyttede i efteråret, er først lige kommet op af jorden nu, så den er nok ikke så begejstret for at være kommet i planteindslag ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. marie18. april 2012 kl. 19.58

      Det er nok meget tænkeligt, at du må vente til næste år med at nyde din hundetand. Forårsvortemælk er jeg også rigtig glad for, og det er også min erfaring, at den ikke ynder at blive flyttet.

      Slet
  4. Høneballehaven18. april 2012 kl. 20.33

    Smukt træ mod en smuk himmel, men det ser noget koldt ud, det har du ret i. Trælupin har jeg ikke hørt om før, den ser spændende ud.

    SvarSlet
  5. Kirsten Miran19. april 2012 kl. 13.33

    Hvor er din stjernemagnolia smuk i forårskulden. Du har det virkelig tjekket med mange spændende planter i din have.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  6. Staudefeen20. april 2012 kl. 08.13

    Wow ja, sikke et mørkt løv, Elin har. Jeg glæder mig til at se den i haven - har taget den hjem i år for første gang. Den skulle jo blive næsten 3 meter høj!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. marie20. april 2012 kl. 14.31

      3 meter er slet ikke overdrevet, og så står den bare så rank og hele vinteren.

      Slet
    2. Staudefeen20. april 2012 kl. 15.39

      Dejligt :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Hvor stammer ens haveglæde fra?

-
Billede
Sidst i november læste jeg dette interessante indlæg, hvor forfatteren gør sig overvejelser over, hvordan  hans og andres  haveglæde mon er opstået:    https://gardenrant.com/2024/11/our-stories.html  . For ham er der to muligheder: Enten er du vokset op med haveglæden fra barnsben, eller også har du som voksen haft en åbenbaring, hvor det går op for dig, hvor vigtig en del af dit liv, haven er blevet. Min yngste bror og min søster bælger ærter For mig personligt er det en kombination af de to ting. Som barn var havearbejde en pligt snarere end en fornøjelse. Vi var 8 søskende, og når min far syntes, vi var for urolige, blev vi sendt ud og skuffe ukrudt væk mellem lætræerne eller i køkkenhaven. Køkkenhaven var stor, og der var altid afgrøder, der skulle høstes, altså også en pligt. I hvert fald de 5 yngste børn deltog i 4H -arbejdet i en årrække. Dvs. vi havde et bed eller lignende, som vi skulle passe (læs luge), og så kom der en konsulent fra Landboforeni...
Læs mere

"Julepynt"

-
Billede
Uanset om man har et pyntegen eller ej, har vi sikkert allesammen med årene udviklet nogle traditioner for, hvordan vi pynter op til jul både ude og inde. Vi har således vænnet os til, at der skal stå en plante med en lyskæde i vandværksbedet på gårdspladsen.  Efter at have eksperimenteret med et par forskellige muligheder,  er vi i år endt med at bruge den gule klitfyr med det lange navn pinus contorta latifolia var. Chief Joseph. Her til formiddag har jeg hygget mig med at finde information om det lille fyrretræ på nettet, og det skal mine læsere selvfølgelig også belemres med. Contorta betyder forvredet og er velvalgt som beskrivelse af klitfyr og dens vækstform i et barskt og blæsende landskab. Latifolia betyder bredbladet, og når man går ind og søger på Naturbasen, viser det sig, at den findes 3 forskellige steder i den danske natur, mens almindelig klitfyr med mindre og smallere nåle er langt mere udbredt. Varianten Chief Joseph udmærker sig ved at skifte farve med årsti...
Læs mere

Decembers udfordringer

-
Billede
Når man som mig foretrækker at lave dagsaktuelle indlæg fra haven, er december måned unægteligt noget af en udfordring. Hvis jeg skal finde blomster eller blomsterknopper, kan det være nødvendigt at arbejde i miniformat, som f.eks. med sarcococca/kødbær. Bærrene fra sidste år hænger stadigvæk på busken og giver mere farve end de bittesmå knopper. Julerosen Jacob er tæt på at springe ud. Den er lidt af et smertensbarn,  idet den får sorte pletter både på blomster og blade, hvilket tager en del af fornøjelsen ved den tidlige blomstring.  Ellers er det mest grønne motiver, jeg har fundet. Og så dog - italiensk ingefær er jo brogetbladet. Og euphorbia ascot rainbow ligeså. Det vil dog sige, at halvdelen af planten er blevet grøn. Og kornellen midwinter fire har orange grene.  Hvilke farver, der præger Himlens syv sønner, er det mere svært at definere. I år falder barken af i lange flager og blotter træet indenfor. Det er ikke sket før. Så er der mere grønt over hjultræet og S...
Læs mere

Mellemtiden

-
Billede
Et par gange i den forløbne uge har jeg set dagene mellem jul og nytår blive beskrevet som en mellemtid, og det har slået mig, hvor utroligt godt udtrykket passer på netop denne  periode,  hvor man er helt nede i tempo oven på juleræset og bare venter på, at nytårsaften skal eksplodere.  Da jeg gik min runde i dag, slog det mig, at haven i grunden godt kan siges at  befinde sig i sådan en mellemtid, hvor alt tilsyneladende er gået i stå.  Det er ikke selvfølgeligt helt rigtigt,  at alt er gået i stå. F.eks stikker forårsløgenes blade op over jorden flere steder; men det føles sådan, og der skal betydeligt mere lys til, før udviklingen holder op med at bevæge sig i slowmotion.  Da jeg kiggede efter blomsterknopper på cornus mas, forstyrrede jeg dette forhutlede insekt. Det hedder grøn bredtæge og skifter farve med årstiderne, har jeg læst mig til, er grønt, når bladene er grønne, og brunt efterår og vinter. Sort slangeskæg ser måske nok sart og eksotisk...
Læs mere