Surbund
Rhododendron schlippenbachii er trods navnet en løvfældende azalea og stammer fra Korea.
Jeg har ikke gemt navneskiltet, men tror, det er fastigiatum. Jeg kan godt lide den måde, den smyger sig omkring stenene på.
Ud over de delikate blomster, som kommer samtidig med bladene, udmærker den sig også ved at løvet får den flotteste høstfarve.
Planten er nok omkring 20 år gammel, og for 2 år siden var den blevet så ranglet og utrivelig at se på, at jeg skar ned til 10 - 20 cm over jorden, selvom Søren advarede om, at det var overlagt mord. I stedet for viste det sig heldigvis at være en foryngelseskur, og i dag er den op mod 1m høj og har masser af blomsterknopper.
Trillium erectum skal lige med igen. Det er mere planten som helhed end selve blomsten, jeg synes fanger blikket.
Øst for stuehuset har vi et lille surbundsbed, hvor denne småbladede rhododendron er ved at komme i omdrejninger.
Jeg har ikke gemt navneskiltet, men tror, det er fastigiatum. Jeg kan godt lide den måde, den smyger sig omkring stenene på.
Princess Ann herunder sælges som en dværgrhododendron, men bliver faktisk temmelig stor. Denne plante er blevet beskåret mindst én gang.
Til sidst et billede af vores bed med vibeæg. Selvom det overhovedet ikke kan sammenlignes med den fantastiske blomstereng, Claus Dalby viste forleden dag, så er jeg alligevel glad for vores mere beskedne bed.
Jeg kan godt forstå, at du er glad for dit "beskedne" bed, det er da også flot. Vi kan jo ikke alle have planter i industrielle mængder.
SvarSletSchlippenbachii anskaffede jeg mig for 2 år siden, den står fyldt med knopper nu, og jeg venter spændt på at se den, for sidste år blomstrede den ikke.
Det gjorde vores heller ikke; men jeg gik ud fra, at det skyldtes beskæringen. Måske har det i stedet for været pga vintervejret.
SletDu skal helt sikkert væremstolt over dit Vibe bed, det er meget smukt og mere end de fleste har. Hilsen Vibe .
SvarSletTrillium erectum er rigtig smuk både i faconen men også stænglernes farveharmoni med blomsterne. Og så er det bare flot med så stor en buket.
SvarSletJeg synes du var meget modig at du turde skære din Azalea ned. Jeg har også en Azalea, Tanager, som jeg synes bliver lidt bar ind imellem. Det kunne være jeg skulle tage mod til mig og skære den ned også.
SvarSletHavehilsen
ole
Hvor er dit bed med vibeæg flot mine er ikke dukket op.
SvarSletKh Margrethe.
Jeg ville også være ovenud lykkelig over dit vibeæg-bed, for det er da flot og frodigt. Haverne med industrielle mængder er jo ikke for almindelige mennesker, og nok også mest ment som inspiration for os andre.
SvarSletDen schlippenbachii er godt nok sød i blomsten :-)
Tak for jeres kommentarer allesammen.Det fine ved den blomstereng, Claus Dalby viste, var efter min mening præcist den omstændighed, at den havde udviklet sig stille og roligt til det, den er i dag. Der var netop ikke blevet købt løg i industrielle mængder.
SvarSlet