yeah, it is hard to be a garden blogger

Sådan er december vist bare - juleforberedelserne tager ens tid og energi, og det svage lys gør det svært at tage billeder.

Himmelsk bambus/ nandina domestica skuffer lidt ved ikke at få luerøde vinterblade.

Vi holder godt øje med vores 3 år gamle, lille sandbed med potter med løg og enkelte andre planter, som ville få meget svært ved at overleve ude i haven. Det har fungeret fint; men i efteråret var der besøg af et dyr, som kunne finde på at puffe potterne op af sandet og æde løgene. Derfor har Søren lavet disse to netrammer.

Her i efteråret har bedet været domineret af cyclamen og krokus- en enkelt cyclamenknop er der i dag.

Efter nytår vil vil der komme forårsblomstrende cyclamen, vintergækker og små narcisser - en enkelt er ganske tæt på at springe ud.
Narcissus cantabricus foliosus



        


Kommentarer

  1. Trots decemberljus har du lyckats åstadkomma bilder med vackra färger, är det blommande julrosor på den översta bilden?

    Fin lökbädd, där trivs nog de små skönheterna under vintern!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er forpjuskede roser på det første billede, selvom de godt kunne ligne juleroser.

      Slet
  2. Ja det er svært at tage billeder i dette decembermørke, jeg har også næsten opgivet, men lidt fik jeg taget i dag. Min himmelske bambus vil heller ikke vise efterårsfarver i år, lidt kedeligt. Vi må finde noget andet at opmuntre os med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil helst have aktuelle billeder fra haven, selvom lyset arbejder imod det, for det er sjovt at vende tilbage til dem på et andet tidspunkt og sammenligne decemberhaven de forskellige år.

      Slet
  3. Ja det er ikke nemt at være haveblogger i december. Jeg er slet ikke hjemme i dagslys, så haven lever sit eget liv her for tiden.
    Jeg synes at det er så fint med cyklamen i haven - heldige dig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores have står og svupper i vand, så der er heller ikke meget ved at gå havetur. jeg er skam også glad for alle vores cyclamen, selvom det i grunden overhovedet ikke har noget med held at gøre.

      Slet
  4. Det høres utrolig ut at det finnes planter som ikke klarer seg ute hos deg :)
    Kjekt med sandbed til sarte planter. Cyclamen har så flotte blader, at jeg skulle ønske de ville klare seg her. Flott hvit helleborus/ påskeklokke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, f.eks. dværgpæonen cambessedesia trives ikke. Vores jord er for fugtig og leret. Det samme gælder nogle vintergækker.

      Slet
  5. Den lille dværg-nandina skal have fuld sol og tør plads, for at få de røde farver.
    Min står i en krukke og har lidt af vandmangel, så nu er de stedsegrønne blade ildrøde. Super gode i dekorationer(holder farven et helt år).
    Jeg misunder ikke din lerjord. Her på sandet er vandet væk en time efter regnen er ophørt.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuld sol har den haft, måske skal jeg blande grus i jorden på dens plantested. Om sommeren er vores lerjord rigtig god, men i disse regnvejrsperioder virker den meget våd.

      Slet
  6. Det er simpelthen sådan en god ide med det sandbed, glæder mig til at se forårs billeder af de små skønheder

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder jeg mig også rigtig meget til.

      Slet
  7. Hm...jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst gik en tur i haven...og da slet ikke med kameraet...
    Det skyldes først og fremmest, at det oftest er halvmørkt eller helt mørkt, når jeg endelig kommer hjem og så har det også været pænt køligt i ugens løb.
    Men, nu er der heldigvis snart juleferie...fra fredag middag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker også tit på, hvor trist det er for det arbejdende folk, at I får så uendeligt lidt dagslys. I år er juleferien dejlig lang.

      Slet
  8. Hej Marie

    Mørket kulminerer i disse dage, det er mørkt når jeg tager afsted og også når jeg kommer hjem. Det er jo vilkårene - Men i weekenderne får jeg da billeder!
    Jeg bruger stativ når lyset er så dårligt - og hvis vinden ikke kører rundt med det hele så bliver det helt ok!
    Men du har ret høstfarverne glimrer mange steder med sit fravær - også mine Epimedium står stadig enten grønne eller brunvisne.

    Men om en uge har det vendt, det ser vi frem til!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ser vi bestemt frem til. Jeg har ikke vænnet mig til at bruge stativet ret meget endnu - mest til oversigtsbilleder, og dem har jeg ikke gjort meget i på det sidste.

      Slet
  9. yeah, it is hard to be a nissemand, den sang køre nu helt af sig selv i mit hoved, på grund af dig:-)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det kan den gøre rigtig længe, har jeg erfaret.

      Slet
  10. Jeg kan læse i kommentarerne, at jeg ikke er den eneste der forlader hjemmet inden det bliver lyst og kommer hjem igen, når det er mørkt. Jeg holder også af at se billeder fra den rette årstid og bruger egen og andres blogge til opslag og inspiration.
    Træls gæst I har haft, når der sådan står løg på menuen. Med tiden må jeg også ønske mig et sandbed, for de små specialiteter har det med at forsvinde i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er åbenbart meget på linje med den måde, vi bruger bloggene på. Det dumme dyr fortærede faktisk 2 spændende fritillarier lige efter, at jeg havde pottet dem op og anbragt dem i sandbedet - surt!!!!

      Slet
  11. Godaaften Marie.Ja !! det bliver hurtigt mørkt.............men vi kan jo nyde dagslyset selvom jeg synes at det er halvmørkt og vådt i denne tid.
    Er opsat på at forsøge mig med cyklamen i haven næste år.........for de er bare så yndige.
    Smart med jeres lille sandbed.Og fint buskbom hjerte.
    Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er halvmørkt og trist for tiden, det giver jeg dig ret i. Så kan vi jo heldigvis hygge os med at lægge haveplaner for den næste sæson.

      Slet
  12. Me, too..... haven ser jeg slet ikke og inspiration til at lave blogindlæg er meget lille i december - flot at I andre kan bidrage så ofte - det nyder jeg da.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må tilstå, at jeg heller ikke er så flittig, som jeg kunne ønske; men det er vist meget naturligt.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?