kun roser

Det er ikke sådan, at vi har flere hundrede roser, langt fra; men mange af dem, vi har, er begyndt at blomstre. Ja, nogle af dem har været i gang i flere uger. Den voldsomste af dem alle er arvensis splendens, som dækker hele ladegavlen med blomster. Det fineste ved den synes jeg er spillet mellem de pinkfarvede knopper og de lyserøde, udsprungne blomster. I betragtning af dens overdådige blomstring og de lange ranker, den sender ud, forstår man godt, at den må være engangsblomstrende.

Constance Spry har en del til fæles med arvensis splendens, selvom blomsterne er betydeligt større og dufter meget mere.

Alissar, Princess of Phoenicia, blev meget beundret, da vi havde gæster i går. Den står nu også meget iøjnefaldende på et hjørne, og selve planten er utrolig frisk og frodig - så længe det varer.

De næste fire deler den karakteristiske fireinddeling. Det er St. Swithun (engelsk klatrerose), Princess Alexandra of Kent ( engelsk rose), Heidi Klum (buketrose) og Crown Princess Margareta (høj engelsk rose).

Leonardo da Vinci i opstammet form - den er ti år gammel i år og overvintrer i drivhuset hvert år.

Black baccara er en helt mørkerød, stivstilket storblomstrende rose. Man bliver lidt overrasket, når den folder sig helt ud og bliver mere flad og blød i formen.

Så er Burgundy Ice hele vejen mere løs i formen.

Nu vi er ved den løse form, så  vil jeg slutte denne omgang roser med Pat Austin, som leverer nogle utroligt store blomster i år. De mister lynhurtigt den kop- eller skålform, man ellers netop forbinder med denne rose.