sommer


Nu er det i sandhed blevet sommer, både når man ser på datoen og på vejret og på blomstringen. Mange roser er jo allerede sprunget ud. Selvom det er varmt, og solen skinner, er der alligevel en friskhed over haven, som vil aftage, efterhånden som vi kommer længere og længere ud på sommeren.

Stjerneskærm/ astrantia har blomstret et stykke tid og vil fortsætte med det en rum tid endnu.  I år vil jeg dog gøre mig hård og klippe dem tilbage, så de ikke sår sig selv alle vegne. 
Åkandemagnoliaens blomster er et lille kunstværk, som ikke holder ret længe i denne varme.

Her i juni kan man nyde den første blomstring i gruppe 2 klematis. Jeg viser the President og Omoshiro. Den sidstnævnte havde jeg nærmest afskrevet, da den så elendig ud sidste år.


Silberwolke tror jeg er vores største og mest blomsterrige rhododendron, og så står den solitært i modsætning til alle de andre.

Rhododendron camchaticum er nærmest invaderet af den blå lærkespore. Corydalis Craigton Blue hedder den.


I samme bed er der også et samspil mellem anemone obt. Pradesh og plettet gøgeurt/ dactylorhiza maculata.

Sprengeri er den sidste tulipan, der blomstrer og samtidig den mest stabile, idet den trofast dukker op år efter år.  Det er fint, for det er langt fra alle løgforhandlere, der har den i sortimentet.

Bispehuen epimedium Amber Queen har jeg vist tidligere, men synes, dens blomstring er så fin i år, at den fortjener genvalg.

På en amerikansk blog læste jeg, at den pågældende blogger opfatter eventuelle blomster på en plante som en ekstra bonus, mens det er bladene, der er det interessante. Det kan jeg godt følge ham i i et vist omfang, selvom jeg nødigt ville undvære de blomster, jeg lige har vist billeder af. De blågrå blade på hosta krossa regal sammen med de chokoladebrune nye blade på bronzeblad/rodgersia pinnata er dog i mine øjne lige så smukt et syn, som to blomstrende planter ville være.

Farveholdningen er noget nær den samme i det næste billede, hvor der står en rødbladet dværgberberis i baggrunden. I midten er himmelsk bambus/ nandina domestica obsessed ved at udvikle nyt, farverigt løv, og i forgrunden er det knoldet draphavre/ arrhenatherum elatius var. bulbosum, der dominerer billedet.

Mørkløvet sølvlys/ cimicifuga eller actaea og det nye løv på en rhododendron har nogenlunde samme effekt.

Japansk fjerbregne/ athyrium nipponicum Godzilla klarer farvesammensætningen selv helt uden hjælp fra andre planter.

Athyrium filix-femina 'Dre's Dagger' tilhører samme bregneslægt som Godzilla, men har et helt andet udtryk. 

Den sidste plante, jeg vil vise, hvor bladene helt klart er blikfanget, selvom blomsterne er kønne og bliver efterfulgt af mørkeblå bær, er paraplyblad/ diphylleia sinensis. Det er første år, den er blevet så stor - det største blad måler 52 cm fra spids til spids -  og det kunne være fristende at gætte på, at den i modsætning til mange andre planter virkelig har nydt godt af al den regn, vi fik sidste år.

Kommentarer

  1. Mye fint du viser her! Jeg tilhører nok de som er veldig glad i bladplanter, men samtidig vil jeg ikke unnvære blomstene. Heldigvis er det ingen motsetniger der 😊Hosta Krossa regal og bronseblad var lekkert i sammen. Den siste du viser var veldig fin. Diphylleia har jeg ikke sett før. Den finner jeg ikke noe norsk navn om heller, så den er nok uvanlig her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, heldigvis udelukker det ene ikke det andet. Diphylleia er også usædvanlig i Danmark. Den kaldes sommetider skeletblomst eller glasblomst, fordi blomsten bliver gennemsigtig i regnvejr.

      Slet
  2. Hej Marie!
    Vackra kombinationer hos dig. Färgen på klematisen Omoshiro är helt i min smak. Stjärnflocka eller Astrantia är en favorit, försöker få tag på alla färgvarianter. Det blev en ny röd i år. Ibland förökar den sig för mycket. Bronsblad såg jag för första gången på Chelsea, blev förtjust. Men hos mig trivdes den inte alls.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Stjerneskærm er virkelig en smuk staude og fås i mange varianter. Så må man bære over med, at den sår sig rigeligt. Vi er så heldige, at bronzeblad godt kan lide vores lerjord.

      Slet
  3. Jeg er helt klart med på bladbølgen og opfatter blomsterfarver som små fine indslag.
    Din paraplyblad er vel nok flot.
    Og så må jeg igenigen smile af bemærkningen om "al det regn, der kom sidste år". Her hedder det: "tre års tørke i træk".
    Tænk, så forskelligt på så kort afstand.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen her regnede det da faktisk i et halvt år, og vi var ved at glide, når vi gik på græsplænen. Jeg går nok lidt mere med blomsterne i forhold til bladene, end du gør.

      Slet
  4. Ja den er jeg også med på, farvesammensætninger i løvet er virkelig godt, det kan vi ikke undvære. Derimod kan de godt skrue ned for temperaturerne og give os noget regn, det er virkelig tiltrængt.
    Jeg tror, jeg har fået sprengeri hos mig, hvordan ved jeg ikke, jeg synes ikke selv jeg har sat den, men den er da et farverigt indslag i haven

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ved at være megatørt derude. Forhåbentligt kommer der regn en af de nærmeste dage. Sprengeri sår sig selv, så du kan godt have fået den med som en bonus plante ved et plantekøb.

      Slet
  5. Hej Marie

    Det ser rigtig godt ud med Pradesh-anemonen og Dactylorhiza maculata, begge ser ud til at trives!
    Sprengeri er en fin sag. Du har ret man ser den ikke ofte, den er også dyr med en stk pris på nu omkring 7€, til gengæld er det vel den eneste Tulipa der almindeligvis kan fåes som frø.
    Diphylleia sinensis er da virkelig enorm som den får din Podophyllum til at se lille ud:)

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Generelt så trives planterne godt hos os i år. Da det var ved at blive tørt, fik vi en god dosis regn, og det må gerne gentage sig i denne uge. Sprengeri har faktisk sået sig selv, kan jeg se. Det kender jeg ikke andre tulipaner, der gør.

      Slet
  6. Jeg har ledt efter frø af Sprengeri i flere år. Jeg fik at vide de havde den på Fuglebjerg gård, men der var udsolgt.. den er vist ikke til at få fat i som løg.. jeg mindes for flere år siden i Botanisk have, tror jeg det var, den stod alle vegne, den groede næsten som ukrudt. Så jeg kan forestille mig den frøsår sig fint. Hvorfor den så er så svær at få fingre i, er mig en gåde. Dog er der flere der siger at går man på de udenlandske havesider, er der flere der har den til salg, meen dem er jeg ikke til..
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine sprengeri købte jeg som løg; men det er så længe siden, at jeg ikke længere kan huske, hvor de kom fra. Jeg vil gerne prøve at gemme frø til dig, hvis du er interesseret.

      Slet
  7. Hei Marie.
    Bladbølgen er kommet her også. Nye innkjøp blir bare i grønt. Japansk fjærbregne er nydelig. Den har jeg skrivet opp.
    Mye fint som blomstrer hos deg.
    God torsdag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke også bladene har længere holdbarhed end de fleste blomster. Det betyder da også en del, når man tænker på, hvor meget havearbejde man har lyst til at udsætte sig for.

      Slet
  8. Den plettede gøgeurt og den blå anemone er søde både hver for sig og sammen. Det er svært at undvære blomsterne, men bladenes farver og former giver så meget til en have over mange måneder, at det bestemt er værd at arbejde med fine bladsammensætninger.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det betyder meget, hvordan man sætter bladformer sammen. Der er et sted i haven , hvor alle bladene er spidse, og det bevirker, at planterne ligesom mister deres særpræg, så det skal laves om.

      Slet
  9. Vackert med de brunröda, bronsfärgade nyanserna med det silvriga och blågrå! Jag tar sällan bort hostablommor - de flesta har långa vackra blomstänglar med vackra blommor. Det är bara kompakta blomställningar jag tar om jag kommer ihåg. De ser missväxta ut när jag jämför. Astrantia är fantastiska men jag har också insett att de behöver klippas efter blomningen.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Med hostablomster har jeg ingen faste regler. Nogle af dem bliver jeg pludselig træt af at se på, og så må de væk. Ja, i år har jeg smidt en del nydelige astrantiaplanter på komposten, fordi de varbegyndt at fylde for meget.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?