Tomgang

Selvom der kan findes umiskendelige forårstegn rundt omkring i haven, er det alligevel min oplevelse,  at udviklingen er mere eller mindre gået i stå, og det har smittet af på min blogaktivitet, må jeg nok erkende, både her på bloggen og i form af kommentarer rundt omkring. Vejret har været ok til  lidt oprydning derude, men det er absolut ikke noget, der kan bringe min puls i vejret , slet ikke når det for det meste foregår i gråvejr.For min skyld måtte kalenderen gerne rulles frem til 1. april, og så kunne man jo håbe på, at coronasituationen  samtidig ville være så forandret, at vi ville have andre og mere opløftende ting at beskæftige os med.

Søren hævder, at jeg overdriver, når jeg påstår, at vi har en million vintergækker, men vil godt gå med til, at der er flere tusinde. Det er imponerende år efter år at se, hvordan de er totalt upåvirkede af en omgang frostvejr og begynder at blomstre med perfekte blomster, nærmest inden sneen er smeltet.

En dag for ikke ret længe siden morede jeg mig med at gå tæt på nogle af vintergækkerne for at undersøge, om de virkelig er så ens, som de umiddelbart ser ud, og jeg kunne konkludere, at det er de enkelte vintergækker rent faktisk. Som det eneste kan de variere lidt i længde, selvom langt de fleste er langstilkede.

Med de fyldte er det en anden historie. I bogen Vintergækker. Hvid magi - mere end 300 sorter af  Günther Waldorf skriver forfatteren, at galanthus flore pleno har en tendens til at få misdannede blosterblade, og det fandt jeg da også adskillige eksempler på, som det kan ses herunder. Den meget grønne blomst tilhører dog Blewbury Tart og er ikke en blomst, man skal forvente at finde ude i sin have, med mindre man selv har anbragt den der.

I sandbedet har jeg haft en potte stående med den relativt tidligtblomstrende sort Lady Beatrix Stanley.  Den er utroligt elegant, synes jeg, især når man betragter den udefra, mens det indre af blomsten ikke er væsensforskellig fra flore pleno. Flore plenos buttede facon minder i mine øjne ganske meget om dorothealiljen/ leucojum vernum, som også så småt er begyndt at blomstre. Alligevel kan man umuligt tage fejl af de to.

I den nævnte bog er er der billeder af 300 af de ca. 500 sorter, der findes i dag, nogle af dem uhyrligt dyre, og nogle med så små forskelle, at man skal være en dedikeret samler for at mene, at de er værd at investere i.  For mit eget vedkommende skal en nyerhvervelse være helt sin egen uden at koste en formue. Derfor faldt jeg for fristelsen, da Thorkild og Gunhild Poulsen i Thy sidst i november havde en form for ophørsudsalg og udbød sorten South Hayes til et acceptabelt beløb. Den koster ellers typisk £40 i engelske planteskoler bare for et enkelt løg.

Adonis har vist sig at være et virkelig stabilt vinterløg, og derfor købte jeg på samme planteudsalg en halvvfyldt og steril sort med det japanske tilnavn fukujukai. I spaltebedet omplantede jeg i efteråret vores mangeårige vinteradonis, som efterhånden lå så meget i trængsel, at det var begyndt at gå ud over blomstringen. Derfor er de sent på den i år, og lige nu minder de allermest om en nyudklækket kylling med det forpjuskede, brune løv.