Mere martskulde


Foråret har stadigvæk svært ved at få fodfæste. Vi har masser af blæst, lave temperaturer og ikke overvældende meget solskin. De små iris ser så forfrosne ud,men lige så snart solen skinner, stråler de små blomster.


Katte kan altid finde en lun plet, når solen skinner. Den herover har fundet yndlingskrukken fra sidste sæson, selvom jeg regnede med at have gemt den godt og grundigt. I krukken gror der nemlig et nydeligt græs, som kattene åbenbart ynder at bruge som underlag. Det er samme græs med en anden kat på billedet fra oktober sodste år.


Om vinteren og i det tidlige forår plejer påskeklokkerne at dominere her i haven.  Det gør de sådan set også i år.

Man kan sagtens finde fotogene blomster rundt omkring; men langt de fleste planter har taget skade af frosten, som det kan ses på planten lidt længere ned med de grønne blomster. I modlys stråler blomsterne dog i hver deres nuance, men som planter er de et trist syn.


Meconopsis er en lunefuld planteslægt, når det drejer sig om overlevelse; men det ser ikke ud, som om vinterens kuldegrader i år har generet dem væsentligt. Faktisk ser det ud, som om alle planter både i bede og kasser har overlevet. I virkeligheden er det sikkert fugt om vinteren, der er deres største fjende. Jeg holder meget af deres blomster, men nyder også synet af sådan en behåret frøplante. Bladenes farve får mig til at gætte på, at blomsten bliver hvid.

Heldigvis er der planter, der tappert trodser kulden og mere eller mindre blomstrer på det tidspunkt, hvor de plejer. I dag fandt jeg en lyserød ungarsk anemone/ hepatica transsilvanica,  en hundetand/ erythronium dens canis og crocus vernus Vanguard





Kommentarer

  1. Det var dog nogle herlige kattebilleder... der er mange måder, at bruge en have på ;-)
    Jeg tror, jeg har fået en ungarsk anemone i et af mine bede. Den skal være velkommen. Bladene ligner i hvert fald noget i den retning. En knop, der var meget tæt på udspring, er desværre frosset tilbage, men der er en ny på vej. Jeg har naturligvis pillet for at smugkikke, og den ser lidt rosa ud. Jeg gad godt at få sådan en fin en som din.
    Og så gad jeg godt at få lidt mere varme osv.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ellers en fin lille, uinviteret plante, du der har har fået besøg af. Det med at pille lidt ved knoppen lige før udspring for at se, hvad der er på vej, kender jeg kun alt for godt.

      Slet
  2. Så mye fint som blomstrer hos deg nå! Dine helleborus er hver for seg så flotte alle sammen. Flotte kattebilder også. Er det dine katter begge to? Ja, varmen vil ikke komme enda ser det ut som.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu begynder forårsblomstringen for alvor uanset vejret. Det er vores katte begge to, ja. Vi har fire i alt, allesammen udekatte.

      Slet
  3. Hvor er de yndige dine iris.
    Hæ , det kan man da kalde for en krukket kat. De har en vis evne til at finde de mest, for os, upraktiske steder som yndlingssteder.
    Hvor er der mange forskellige påskeklokker. jeg tror ikke jeg kan vælge en yndling, de er alle smukke.
    Jeg troede mine lyserøde ungarer var smuttet, men nu har jeg funden en lillebitte inde midt i en st. hans urt. hurra, men mon jeg kan fiske den ud+
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så tydeligt, at kattene ligefrem suger solvarmen til sig, og det er nu så hyggeligt, også selvom det går ud over en plante hist og pist. Jeg håber, du kan befri din lille anemone.

      Slet
  4. Hej Marie

    Flotte sager du har på vej!
    Jeg er også begejstret for de små lækre Meconopsis rosetter.
    Dine hundetænder ser ud til at trives, der må ligge mange løg under denne imponerende samling!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu nærmer vi os den periode, hvor mine favoritplanter udfolder sig. Måske nyder jeg dem specielt meget, fordi de viser væk efter blomstringen. Dens canis trives rigtig godt her i haven. Det er en fornøjelse.

      Slet
  5. Jeg har desværre måttet opgive meconopsis, de går ud for mig, jeg har købt en del, men alle er væk. Jeg kan ikke finde nogle steder, hvor de kan købes mere. Staudestedet har nok opgivet dem, det har givet for mange klager.
    Min dens-canis er ikke at se endnu, godt vi har påskeklokkerne, for der ikke meget, der kommer op i den kulde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har vænnet mig til at tage frø af meconopsis hvert år og holde gang i en bestand på den måde. Det nytter da ikke at klage hos forhandleren, for hun kan jo ikke gøre for, at planten er krævende. Nej, vejret stimulerer bestemt planternes udvikling.

      Slet
  6. Sikke en flot samling påskeklokker du har. Jeg kiggede længe for at finde en favorit men det var helt umuligt. Hver eneste er så smuk på hver deres unikke måde. Og et fantastisk flot billede af hundetanden med det flotte løv og de store knopper.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg det også med påskeklokkerne. Man må bare nyde dem allesammen. Hundetanden er jeg specielt glad for at se, for jeg flyttede den et nyt sted hen sidst på sommeren og var bekymret for, at det måske ville sætte den midlertidig stopper for blomstringen, men det lader ikke til at være tilfældet.

      Slet
  7. I dag vælger jeg kattene som mine favoritter, hvor er de dejlige. Man kan se på dem, at de har en fin blød pels.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  8. Kattene skal nok finde den mest varme plet i solen, de er rigtig livsnydere. Vi har et dige langs gårdspladsen, det er det bedste sted.
    Her har Påskeklokkerne også taget skade, der er da enkelte som hos dig, men de ser godt nok sølle ud. Jeg må vist ud og kigge efter mine Hundetand, men jeg tror nu ikke jeg finder dem endnu, de er meget senere her. Det samme gælder de fleste Anemoner. Den lyserøde du viser er så fin. Fin Meconopsis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er typisk katte. Jeg tror også, vores hundetand er forholdsvis tidligt på færde. Den lyserøde anemone stammer fra din veninde Rita, som en overgang havde en fin blog. Den savner jeg faktisk.

      Slet
  9. Hej Marie!
    Helt underbart med alla varianter av Helleborus. De har knoppar hos mig, men tror att någon har knipsat av några, tyvärr. Krokus har också börjat slå ut, men den stora blomningen får jag vänta på ett tag till. Det tar lite längre tid innan de blommar på trädgårdssidan. Den ljusröda blåsippan är mycket vacker.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, Marika. Du må vente lidt endnu på forårsblomstringen. Forhåbentligt starter det med varmere vejr til påske.

      Slet
  10. Meconopsis bryr sig nog inte så mycket om kyla mina försvann de varma somrarna - det hatar dem. Så jag får skaffa nya. Julrosorna är jättefina :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kølighed og et godt dræn passer dem fint. Med Brexit kommer jeg til at savne muligheden for at kunne købe frø af de forskellige varianter af meconopsis.

      Slet
  11. Hvor er Iris dog fantastiske, når man sådan kigger lidt på dem... Som det fineste porcelænsmaleri. Bare smukt!
    Også mange flotte påskeklokker - ih du milde! Men jeg kan nu ikke se der er noget galt med den plante du viser. Der skal man nok være kender. I det hele taget, bare fine friske ting du viser, og gode tegn på forår allesammen.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, foråret venter lige om hjørnet. Det er helt sikkert. Den grønne påskeklokker har mange mørkebrune pletter på knopper og blomster. Det plejer den ikke at have,og jeg tolker det som en reaktion på vintervejret.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Er det mon blevet rigtig vinter?

plantetid