Efter frosten
De tidlige krokus på det første billede har enten sået sig selv i gruset og blandt fliserne, eller også er de blevet flyttet dertil med jorden, uden at vi opdagede det, dengang fliserne og gruset blev lagt. Hmm, skulle man følge deres eksempel og udvikle et lille grusbed?
På sin nystartede blog Havedagbog skriver Shirley om en aha oplevelse, hun havde, da hun fik at vide, at det er en god idé at dele grupper af vintergækker, hvis man gerne vil have mange. Det samme har jeg oplevet bare med dorothealiljer/leucojum vernum. Oprindeligt havde vi en enkelt klump, som blomstrede nydeligt uden dog at blive ret meget større; men da jeg efter nogle års stilstand gravede den op, åbenbarede der sig et mylder af løg, så i dag er der grupper af dorothealiljer mange steder rundt omkring i bedene.
Bagfra er den knap så nydelig, og stilken har næsten ingen kræfter tilbage. Der kan ikke cirkulere ret meget vand op til blomsten i sådan en svækket stilk.
Den fyldte gule variant med røde spidser er en af dem, der er kommet rimeligt uskadt igennem vinterens genvordigheder.
Hvis der var været mulighed for det, har jeg hvert år siden 2014 ønsket frø af en bestemt kobjælde, når jeg har deltaget i frøformidlingen hos diverse alpine klubber. Det drejer sig om pulsatilla Budapest blue, som i den oprindelige form får de mest utrolige, isblå blomster som dem, jeg viser lidt længere nede i indlægget. Imidlertid ved jeg, at de fleste, der har sået den slags frø, er blevet grusomt skuffede over synet af en ganske traditionel, lilla blomst i stedet for drømmeblomsten. Alligevel drømmer jeg selvfølgelig om, at min lille plante vil springe ud i den rigtige farve.
http://alpines.dk/wp-content/uploads/gallery/plants/p/_cache/Pulsatilla-Budapest-Strain-IMG_3181_02042017-1024x683.jpg
Det er ikke helt fair at fokusere på denne lille plante i drivhuset, når camellia Jury´s yellow står mindre end en meter væk bred og mægtig og er godt begyndt på sin blomstring.
Jeg synes den pulsatilla du viser har en nydelig farge. Forstår godt at du drømmer om å ha den.
SvarSletDet var da en fantastisk mengde med knopper på din camellia. De hvite/lysegule får ofte rik blomstring.
Ja, kobjældens farve er virkelig nydelig. At de gule kamelier har specielt mange knopper, er nyt for mig.
SletDet er bare min erfaring at de får flere blomster, og ikke noe som er vitenskapelig bevist 😉
SletDen slags erfaringer stoler jeg meget på👍
SletHer har jeg helt automatisk fået delt vintergækkerne, fordi jeg har gravet og gravet i et bed. Mærkeligt nok er det langt overvejende de fyldte, der har klaret det og er blevet spredt, har jeg bemærket. Til efteråret er jeg ligerfrem nødt til at købe nogle af de helt almindelige.
SvarSletJeg håber, din kobjælde får den ønskede og smukke farve, men indtil da er den aldeles bedårende med de fine hår.
Hilsen Lisbeth
Det er utroligt, at dit gravearbejde ligefrem har udryddet de almindelige vintergækker. Hos os er det, som om den slags bare får dem til at formere sig endnu mere. Ja, kobjælder er ekstremt fotogene i alle stadier af deres udvikling.
SletJeg har en teori om, at både vintergækker og Dorothealiljer sår sig selv. Selvfølgelig har jeg delt nogle, men ikke så mange som der er kommet op rundt omkring. Jeg har utroligt mange forårsblomster i haven i år, det kommer der et indlæg om i morgen.
SvarSletMine camelia står også med fine knopper, men der er ingen sprunget ud endnu.
På en måde er jeg tilbøjelig til at give dig ret; men så er det jo underligt, at de ikke såede sig selv de første år. De camelier, vi har ude i haven, er heller ikke i nærheden af at blomstre.
SletVacker kamelia, så tät och mycket blomning. Jag kämpar med mina tebuskar som är nära släkt och mycket liknande blomning.
SvarSletHa det fint
/Anette
Hej Anette. Jeg måtte lige google tebusk, og for mig ser det til, at de også er vanskeligere at få til at lykkes end camelia.
SletLjuvlig färg på Pulsatillan och det är ju bara som så att ibland får vi jobba länge för att få en viss växt. Den kanske inte kommer rent från frö. Jag vet att både Leucojum och Galanthus sår sig men upplever att de sätter fler lökar efter blomningen i betydligt högre takt. Men Leucojum är inte alls så snabb som Galanthus.
SvarSletHa det gott! Carina
Nej, vi kan ikke regne med, at frøene er frøstabile. Det er som at spille i lotteriet. Jeg har observeret den samme forskel mellem vintergækker og dorothealiljer med hensyn til deres formering. Vintergækkerne måtte faktisk for mig gerne holde igen med formeringen.
SletHej Marie!
SvarSletVilka vackra vårblommor. Pulsatilla är en favorit, antagligen har jag inte rätt förutsättningar för den, för de stannar bara några år, sedan får jag skaffa nya. Den blåa färgen är vacker. Min senaste nya var milt rosa. Camelian är helt fantastisk, så vackra blommor, och en massa knoppar.
Ha en fin helg /Marika
Sådan er det desværre tit, at de blomster, man forelsker sig allermest i, også tit hører til dem, der ikke trives alt for godt i ens have. Alligevel køber vi dem igen og igen 😖
SletHej Marie
SvarSletJa så bliver man da lidt glad når disse Crocus sådan dukker uventet op i gruset, de frøformerer sig jo gladeligt i naturen så hvorfor ikke - vejret har jo givet masser af muligheder de sidste par år.
Flot blå Pulsatilla - det kan sagtens tænkes at du skal endnu en generation længere hen før der igen eventuelt kan komme enkelte med samme farve.
Ha en dejlig weekend
Man bliver altid glad, synes jeg, hver gang planterne selv kan finde ud af at formere sig, selvom det ind imellem godt kan blive for meget af det gode. Den isblå pulsatilla er efterhånden blevet et sjældent samlerobjekt, så min optimisme er ikke kæmpestor.
SletSjovt som nogle selvsåede krokus kan give anledning til nye tanker om en grushave! Sikke nogle flotte farver du viser. Den isblå pulsatilla er virkelig flot (kan godt forstå du higer efter den), men jeg er helt forelsket i den cremefarvet camillia. Du kalder den Camillia Jury's Yellow, men det er i hvert fald en helt sart gul. Smukt er den!
SvarSletJeg ved helt sikkert, hvad camelliaen hedder, for jeg lavede et indlæg, hvor den indgik, inden navneskiltet forsvandt. I grunden synes jeg, det er svært at se forskel på de forskellige gule og cremefarvede camellier, der findes. De er allesammen kønne.
SletTak for tipset om at grave dorthealiljerne op og dele dem. Vi har haft dorthealiljer i haven i mange år, men de er ikke rigtig blevet til noget. Jeg har ikke tænkt på at grave løgene op, for de står ikke i en tæt klump, men nu skal det prøves. Vintergækkerne sår sig selv over det meste af haven, men det er ikke min erfaring med dorthealiljerne.
SvarSletJeg holder mest af de lilla kobjælder, vist nok fordi det er den farve, de har i naturen. Men jeg kan da godt se, at den lyseblå farve også er fin, og jeg håber, dine bliver lyseblå.
Hilsen Elna
Velbekomme, Elna. Det ser ud, som om du har haft den samme oplevelse med dorothealiljerne som mig. Alle varianter af kobjælde er kønne, synes jeg, og når man selv sår, er det sjovt med noget variation.
SletDet ser ud som om dit lille nye grusbed laver sig selv, og fint ser det ud! Dine påskeklokker har nok haft det svært, men dem du viser ser da ud til at klare sig. Den gule er rigtig sød!
SvarSletJeg holder meget af kobjælder, men dem er der ikke rigtig belæg for her i den tunge lerjord, så man er en smule misundelig:) Det er selvfølgelig fint hvis du kan finde frem til din ønske-sort, men de helt almindelige kan man vel heller ikke få for mange af?
Hilsner fra Ulla
Ja, bestemt er de almindelige kobjælde fine, men forandring fryder som bekendt. Hvis kobjælder skal overleve i vores lerjord, skal jeg sørge for et godt dræn, men det gør jeg nu også gerne. Desuden prøver jeg at huske at tage frø af dem, og de spirer ganske villigt, især hvis de bliver sået, når de er friske.
SletDet er fantastisk som vintergækkerne kan brede sig ved at blive delt - det har jeg også oplevet. Jeg synes, det er lidt træls arbejde det med at grave, dele og plante igen, men ih, hvor der er pay off for den forholdsvis lille arbejdsindsats i løbet af ganske få år! Jeg krydser fingre for at kobjælden har den helt rigtige farve!
SvarSletDet lige før, vintergækkerne kan gå hen og blive en plage, så villigt formerer de sig, når først de får fat. Så voldsomme tror jeg nu aldrig, dorothealiljer bliver, selvom de nu formerer sig rigtigt pænt.
SletDorothealiljer vil gerne have en lille smule mere fugt i jorden, for at så sig selv. De vokser fint som løg, men er altså lidt tørstige end vintergækker for at spire. De dobbelte gækker sår nu ikke sig selv da de jo er næsten sterile pga. de er dobbelte. Men de enkle, er jo formidable, og lave de skønneste tæpper. Men en plage ??? ikke hos mig, jeg kan ikke få nok. hihi
SvarSlethilsner Gunvor
Interessant at læse at dorothealiljer kræver mere fugt end vintergækkerne. Fugt i jorden har vi bestemt haft rigeligt af de seneste år. Vores dobbelte breder sig nu også, og jeg mener ikke, det kun skyldes, at jeg har delt dem.
SletFrosten har godt nok været hård ved Påskeklokkerne i år, heldigvis var der ikke så mange af mine, der var i blomst så jeg håber på, at der kommer lidt blomster. Desværre lover de lidt frost igen, men vist kun en enkelt nat.
SvarSletSikke en flot farve på den Kobjælde, den kan jeg god forstå du håber på skulle dukke op :-) man ved jo aldrig.
Mine gamle Dorothealiljer er ikke så langt fremme og jeg synes ikke de er så pæne som de har været, men til gengæld sår de sig flittig.
Med venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Bladene på de påskeklokker, som stadigvæk havde dem, da frosten kom, var hårdt medtaget, og det plejer de jo egentlig ikke at blive. Det er sjovt, så forskellige oplevelser folk har med deres dorothealiljer.
SvarSlet