En ny måned


Så gik juli måned, og skoleferien nærmer sig sin afslutning.  Vi oplevede allesammen nogle dage med ekstrem varme, og i store dele af landet  har der desuden været tørke, og nogle steder er der det vel stadigvæk.  Vi har derimod været heldige at få  den gennemsnitlige mængde regn for juli, så selvom vi har måttet vande nogle steder i haven, er den ikke brændt af. I eftermiddag har vi fået 12mm, så i aften er der nok dømt sneglejagt.


Næsten midt i haven op til terrassen ligger dette runde bed, som vi kigger ud på fra køkkenet. Derfor prøver vi at have noget interessant at kigge ud på hele året, og lige nu er der to stauder, som jeg gerne vil fremhæve. Den ene er en rosa lobelia (Compton Pink), som forunderligt nok har overvintret i bedet. Den anden er en indianermynte med tilnavnet Crazy Fortune. Brogetbladede planter varierer meget i kvalitet for mig at se, og denne her synes jeg hører til i den gode ende af skalaen.


Anemonopsis flore plenos runde knopper og små hængende anemonelignende blomster på stive stilke er noget af det, jeg nyder på denne tid. 

Staudehortensia/ deinanthe bifida får let visne bladrande, så let, at jeg har overvejet at smide den ud. Thyboesminde skriver da også, at den max må få en enkelt times sol om dagen. I år i den varmeste måned i mands minde ser den forbløffende frisk ud. Når man ser bladene, forstår man godt, at den kaldes staudehortensia.


Aconitum/stormhat/blå duer er en god gammel kulturplante.  I år har planterne vokset sig ekstremt høje, og nogle af dem vælter ind over naboplanterne, selvom de har fået noget at læne sig op ad.



Havebetonie/ stachys er også en gammel kulturplante,  men var vist gledet mere eller mindre ud af haverne, indtil Piet Oudolf gav den en renæssance. Denne kompakte, rosa form er jeg blevet ret glad for. Når den er afblomstret, dækker de smukke blade jorden som et nydeligt bunddække. ‘Rosea Compacta’ tror jeg, den hedder.

Hosta kan ikke kaldes min yndlingsstaude i modsætning til mange andre haveejere og slet ikke, når de viser spor fra sneglebesøg. Alligevel kan jeg sagtens se, at mange af dem er flotte planter, og det synes jeg også, dette eksemplar er. De grove blå blade interesserer heldigvis ikke sneglene. Jeg har bildt mig selv ind, at den skal hedde stormy seas pga farven og de små bølger på bladene; men det holder simpelthen ikke. Måske er det Big Daddy i stedet for.


Pileurten Painter's Palette er sneglene heller ikke interesserede i.

Ikke alt behøver at blomstre for at tage sig godt ud. Kambregne/ blechnum spicant er i mine øjne en lille grøn skulptur. Den går for ikke at være helt hårdfør, men det har vi ikke mærket til.


Kommentarer

  1. Du har alltid så mye forskjellig å vise frem. Deinanthe har jeg prøvd her, men den overlevde ikke vinteren. Bladene ligner mye på hortensia ja. Du er heldig som stadig får regn. Vi har fått 3,5 mm ettermiddag, og det er rent mye til å være her for tiden. Jeg fant to snegler i går, og de er nok ute i kveld da. Det betaler seg å jakte på de, ja.

    SvarSlet
  2. Hej Marit. I dag er det næsten udelukkende stauder, jeg viser, og dem er det ikke svært at finde en plads til i en have af den størrelse, vores har. Nej, deinanthe er ikke en nem plante at stille tilpas. Det var ikke meget regn, I fik i dag. Det var ærgerligt. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange snegle vi ville have, hvis vi ikke jagtede dem målbevidst.

    SvarSlet
  3. Gad vide hvor du køber dine stauder, du viser ofte nogle, som jeg slet ikke kender.
    Tænk at I har fået så meget regn, ja vest og nordjyder er mere heldige med regn end vi andre har. Her er kommet højst 4 mm i dag. Skønt bed I kan se fra køkkenvinduet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Nethandel er et fund, hvis der er specielle planter, man er ude efter. Det kan jo ske 😏 Vi kan bestemt ikke klage over tørke. Det er bare, som om regnen kommer sjældnere og i større portioner ad gangen og mindre som småbyger . Vi har meget fornøjelse af det lille runde bed.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Många fina perenner, Havebetonie är ny för mig, men har en lila variant som heter Praktnetonica på svenska. En riktigt trevlig okomplicerad växt. Gillar också att den är fin trots att den blommat klart. Den Rosa Lobelia är mycket fin och en vacker plantering där den står. Tunnan är så fin med den söta blomman, är det Bellis?
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Pragtbetonica er nok nogenlunde det samme som havebetonia, vil jeg mene. Det er rigtig fint, når stauderne er kønne både i blomster og i løv, og allerbedst er det, hvis de også kan levere en fin frøstand. Den lille margueritlignende blomst hedder meksikansk bakkestjerne på dansk - erigeron karvinskianus.

      Slet
  5. Fine sager og meget fine billeder! Man kan godt se i ikke mangler regn hos jer. Der er simpelthen mere dybde i farverne og det er dejligt at hvile øjnene på dine planter, i stedet for de udpinte og halvt gennemsigtige vækster vi har her. her hænger Painters palette slapt ned uanset hvad jeg gør...
    Det er et smukt lille bed du har udenfor køkkenvinduet. God idé at have noget spræl der hele sæsonen! Mange gamle havestauder trænger sikkert til at blive taget op igen. Selv prøver jeg at finde perikon i forskellige udgaver, da de er tålsomme og ikke tiltaler rådyr, men de er vist ikke moderne for tiden. Din betonie er rigtig køn!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Ulla. Det er så ærgerligt, at regnen går uden om jeres kanter. Man bliver så trist af at se, hvordan planterne lider. Jeg kan godt forestille mig, at der skal noget detektivarbejde til for at finde nogle forskellige perikonvarianter.

      Slet
  6. Uuhhu, så det er jer der snupper alt regnen, høhø. Vi har tørke. Jeg er ved at få gorilla arme af slæbe vandkander. Det er dog kun forholdsvis nyplantet ( i foråret) og meget uunværligheder der bliver vandet. Resten må klare sig selv.
    Dejligt lille bed du har udenfor vinduet. Det er lige sådanne steder der skal pusles om, og have noget hele året rundt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har da før hørt om regnvejr i hele landet, men der er nok desværre ved at være et godt stykke tid, siden vi sidst har oplevet det. Man bliver SÅ træt af at vande, men med de planter, du nævner, er der jo ingen vej udenom. Ja, nogle bede får af gode grunde mere opmærksomhed end andre.

      Slet
  7. Flot bed at kigge på fra køkkenet. Jeg har også en staudelobelia, som er kommet i flere år, men den bliver også vinterdækket. Synes også at mine stormhat blev stor i år, og det er ikke fordi de har fået regn! Godt at høre at du er glad for havebetonie. Jeg har læst om den, men har været i tvivl om den vil passe ind. Den er meget fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glemte at vinterdække lobeliaen, så jeg regnede ikke med, at den ville overleve og blev glædeligt overrasket. Faktisk har jeg to havebetonier, denne kompakte lyserøde og en højere lilla version, som hedder hummeloo. Den vælter bare og er ikke nær så køn som på billederne. Vores tunge lerjord er nok ikke optimal for den. Sjovt at høre, at dine stormhatte også er usædvanligt høje i år.

      Slet
  8. Jeg er imponeret over alle de forskellige stauder, du har i haven. Staudehortensiaen har jeg aldrig før hørt om, men blomsterne er yndige. Det var godt, den fik lov at overleve.
    Jeg købte en havebetonie på et plantemarked i foråret. Den ligner din, så nu fik jeg vist navnet på den. Jeg tror, den trives godt i sandjord.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores have er jo stor med mange afdelinger, og vi kan godt lide noget afveksling, og der er stauder nogle fleksible byggeklodser. Jeg tror også, at sandjord passer havebetonien godt.

      Slet
  9. Hei Marie.
    Du viser alltid så mye flott. Å for en hage du har. Har så sans for parasollen som du viser på noen av bildene. Nå har det regnet noen dager og imorgen skal vi få se sola igjen.
    Ha det godt.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din positive kommentar, Hanne-Lise. Ja, regnen kan vi ikke undvære, men efter et par dage er det ikke sjovt længere.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer