hortofilia

Her kommer lidt billeder fra haven, selvom lyset ikke just arbejder med. Derude er VIBURNUM farreri 'December Dwarf' ved at springe ud. Den er en dværgform af kejserbusken og starter sin blomstring i november. Den er faktisk  køn, selvom det måske ikke fremgår af billedet, og det er hyggeligt med vinterblomstrende planter. Det betyder, at haven ikke kommer til at lukke helt ned. Fioretta er tydeligvis ikke så langt i sin udvikling. Den hvide peberbusk er også en af de planter, som sørger for blomstring om vinteren.   . Leonardo da Vinci er den rose, der har leveret blomster i længst tid i år. Den er en stikling, nej 3 stiklinger, som jeg havde held med for nogle år siden. Ferdinand Pichard   og d e sidste høstkrokus ser mere forhutlede ud.            Jeg krøb i ly for en aggressiv regnbyge i drivhuset. Der blomstrer Freckles stadigvæk, og nerine trives også med at være undsluppet det våde vejr. Sidste...

I dag har jeg valgt at fokusere på træstammer. Det er noget trygt ved de blivende elementer i haven på denne årstid, hvor de mere forgængelige dele har bukket under eller er tæt på at gøre det. Først 3 kirsebær: prunus thibetanus, maackii og Canada red. Tre ahorn: stribet/acer pensylvanicum, en af kæmperne i læbæltet og papirbarkløn/acer griseum. Rapunzeltræet, dvs. et navrtræ (også en acer) med akebia-lianer, og sydbøg/nothofagus antarctica. Det er lidt af en sport at lede efter blomster oven på nattefrosten. Den mørkerøde blomst af fasanbusken virker helt upåvirket.                       En vaskeægte julerose, helleborus niger Jacob, var dagens overraskelse. Den blev flyttet ud i lyset i foråret, fordi dens blade blev angrebet af svamp der,hvor den oprindeligt blev plantet.

Solen er altafgørende for, hvordan haven opleves på denne årstid.I solen dukker der interessante farver og former op, men uden sol virker bedene kaotiske og kedeligt gråbrune, og så er det guld værd med planter med karakter som f.eks. gamle frugttræer.   Abies koreana icebreaker er en heksekost af koreagranen, hvor nålene er krøllede og derfor viser den sølvfarvede bagside. Den falder i øjnene nu, hvor det er småt med blomster. Roser er der endnu - det er, som om det er svært for dem at holde sammen på blomsten. Mrs. Cholmondeley startede sæsonen i juni med at producere nogle mystisk halvfyldte og grønlige blomster, men slutter heldigvis af med nydelige blomster helt efter planen. Windspiel er på én gang stor og gennemsigtig. Når der kommer sne, dejser aksene omkuld. Orange indslag 

Hydrangea mirai startede på sin blomstring midt i juni, og her midt i november har den stadigvæk et par friske blomster - imponerende!   På en måde sender den stafetten videre til den hvide peberbusk, daphne mezereum album, som har åbnet de første små blomster. Meconopsis napaulensis står i et lille drivhus og skal nok snart have tag på for ikke at rådne væk i vinterfugten. Fligetbladet tørstetræ / Rhamnus frangula 'Asplenifolia' holder fast på sine iøjnefaldende efterårsfarver. I går hentede jeg disse 6 planter på Lønbæk planteskole, allesammen planter, som jeg ser frem til at følge: alnus incana monstrosa betula ermanii mount zao purple rhododendron linearifolium romneya coulteri sarcococca sorbus filipes Med tiden får birken en utrolig smuk stamme, og den lille ny ser allerede lovende ud betula-ermanii-mount-zao-purple/                               Yndlingstidslen ...

Bag det gamle staudebed vokser en bøgehæk med to buer. Når man går ud i skovhaven gennem den øverste bue, møder man rhododendron luteum i efterårsfarver. Når man går ind igen gennem den nederste bue, er det det gamle æbletræ, der kommer i fokus.  Stjernemagnoliaen har stadigvæk de fleste af sine blade. Det varer lige til den første regulære omgang nattefrost - så lægger alle bladene sig i et tykt lag under træet. Et kig mod nordøst Bedet herunder er overvejende stedsegrønt, indtil påskeklokker og forårsløg springer ud. Enkelte blomster bliver der ved med at dukke op hist og  her. Sidste år blomstrede miscanthus sinensis morning light,men det kommer ikke til at ske i år. Miscanthus sinensis adagio er et dværgelefantgræs og har endnu ikke udviklet lyse aks  lige som de store elefantgræsser.

Det er lidt af en udfordring at tage billeder i en novemberhave i overskyet vejr, men også ganske sjovt at jagte motiver. Især den lille, vejrbidte clematis versicolor og viornas frøstande synes jeg er smukke.          Nogle asters har takket af, mens andre som little carlow, turbinellus og prince er i fuld blomst og ser ud til at trives. Derimod ser det ikke ud til, at jindai når at springe ud.  Astrantia Roma og tricyrtis/tudselilje virker med deres sarte farver mere skrøbelige. Blandt andre  Claire Austin  beskriver Roma som en af sine top fem stauder, hvilket jeg sagtens kan sætte mig ind i. Hvad roserne angår, så bliver jeg mere og mere glad for buskroserne, fordi de altid blomstrer godt og er sunde planter. Blandt de andre er det Munstead Wood og  Leonardo da Vinci, som har gjort det allerbedst i år; men jeg har på fornemmelsen, at Sally Holmes bliver lige så god til næste år.  ...