klatrende stormhat/ aconitum

aconitum sungpanense White Wine

I januarnummeret af Haven var der en kort artikel om klatrende stormhat, og fordi det er nogle af mine yndlingsplanter, læste jeg artiklen med ekstra stor interesse. Det er fint, at der bliver gjort opmærksom på disse arter, som ikke er nær så udbredt, som de fortjener; men jeg synes ikke, artiklen går ret meget i dybden, og mens jeg kan følge det meste af artiklen, der er også udsagn, som jeg er decideret uenig i.
aconitum hemsleyanum Red Wine

Helt enig med forfatteren er jeg i, at det er aconitum hemsleyanum Red Wine, som i dag er den mest kendte version. Måske er der ikke mange planteskoler, der fører den endnu; men på plantemarkeder synes jeg jævnligt, man støder på den.

Selve arten hemsleyanum er derimod rigtig sjælden og svær at opdrive. Så må man prøve at så den, og i artiklen bliver der gennemgået to udmærkeder såmetoder. Det, der ikke står, er, at man ikke skal forvente ret godt et resultat, hvis frøene ikke er friske, og det er de jo sjældent, når de skal bestilles hjem fra et frøfirma.
 aconitum hemsleyanum 11. august 2014

I 2013 havde jeg alligevel held med frø af hemsleyanum, som jeg kunne glæde mig over i 2014 - 15.

Det er også hemsleyanum på billedet herunder. Farvenuancerne kan godt variere, og lysforholdene, når man tager billedet, spiller naturligvis også ind.
14. august 20 15

På billedet herunder har den flettet sig ind i en meget mørkere variant, som jeg på det tidspunkt troede var Red Wine; men det gør jeg ikke længere. Jeg må tilstå, at jeg simpelthen ikke ved, hvad den hedder. Den eneste, jeg såede på det tidspunkt, var hemsleyanum, og Red Wine var den eneste, jeg havde købt.

 20 august 2015

 29. august 2017

I 2015 såede jeg frø af aconitum sungpanense White Wine, som jeg havde købt hos frøformidlingen i Gøteborg Botaniske Have. Frøformidlingen er desværre lukket ned nu, og det viste sig at være de forkerte frø, jeg havde fået. I stedet for en aconitum, var det campanula, der dukkede op i potterne. Heldigvis spottede jeg planten på Thyboesmindes sortiment og var lynhurtigt på tasterne. Desværre har de den ikke længere.

Efterfølgende har jeg i efteråret sået friske frø af White Wine, og i år blomstrede en af frøplanterne med blomsterne herunder. De ligner moderplanten næsten 100%

I dag er kun Red og White Wine tilbage i haven, og derfor kan jeg slet ikke følge forfatterens beskrivelse af klatrende stormhat generelt som robuste planter. Min erfaring er, at mange af dem kun holder et par år, så hvis man bliver den heldige ejer af dem og gerne vil beholde dem i haven, skal man sørge for at tage frø af dem og så dem om efteråret. Det fik jeg ikke gjort  for hemsleyanums vedkommende.
hemsleyanum 18. august 2014

I artiklen nævnes en variant med navnet episcopale, og det beklages, at den næsten ikke er til at opdrive. Imidlertid har jeg fundet den på hjemmesiden fra den spændende walisiske planteskole Crûg Farm Plants, hvis ejere selv har hentet frøene til deres planter hjem på ekspeditioner til Østen, især Kina og Korea. På deres liste med 38 forskellige aconitum, er er 8 -10 forskellige klatrende stormhatte. Det er ikke gratis at få planter sendt derovrefra, men Brexit har dog ikke gjort det umuligt endnu, og det har tænkt mig at udnytte.

Kommentarer

  1. Spændende plante, fin ser den ud. Men den hører ikke under min spidskompetence, ser det ud til. Alt for svær for mig. Håber du får held med de nye, du får fat i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med at så stauder har vist aldrig interesseret dig, så jeg kan godt se, at indlægget ikke lige er på din boldgade. Jeg glæder mig til at sende en bestilling afsted.

      Slet
    2. Ikke så meget, men jeg ville gerne, har ikke tålmodigheden :(

      Slet
    3. For mig er det derimod virkelig lystbetonet 😊

      Slet
  2. Disse du viser er så fine! White wine har jeg bare sett hos deg. Red wine har jeg hatt en gang i tiden. De er absolutt verdt å dyrke. Nei, Brexit har ikke trått i kraft enda, så det gjelder å skynde seg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I det hele taget giver klatrende planter en velkommen, ekstra dimension til haven. I grunden har jeg ondt af de engelske planteskolefolk, som utvivlsomt vil miste en masse handel med kontinentet.

      Slet
  3. Hej Marie

    Super indslag om denne fantastiske slægt - Når 'Haven' ikke kan, må vi jo selv:)
    Aconitum er en stor stor slægt med over 100 arter og en 7-8 naturlige hybrider.
    Jeg har set frø af "White Wine" hos formidlingen hos trädgardsamatörerna.se og frøene derfra har jo et godt ry.
    Noget af en liste Crûg Farm Plants viser, og det lader til at de kan levere det meste:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en kæmpestor slægt, ja. Som mange østasiatiske planteslægter er mange af dem blevet brugt i medicinsk øjemed, uanset at vi her i vesten fokuserer meget på, at de er giftige. Thyboesminde havde ligesom mig fået frøene fra Gøteborg og havde bare været mere heldig.

      Slet
  4. Jeg har haft både Hemsleyanum og Red wine og bifalder, at de aldeles ikke er robuste. Begge døde efter et par år. Jeg kunne godt tænke mig at prøve igen, for de er dejlige, så jeg vil se efter dem på plantemarkeder, hvis det er der, de er.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  5. Betryggende at læse, at jeg ikke er den eneste, der har mistet dem. Red Wine har jeg set på plantemarkeder, men desværre ikke hemsleyanum.

    SvarSlet
  6. Jeg kendte den slet ikke, så det er spændende at læse hvad andre har erfaring med. Den lyder til at være dejlig men noget drilsk. Og jeg prøver på at drosle ned på de drilske planter, såååe, jeg tror jeg vil lukke øjnene for den.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg er en korrekt vurdering. Dog har den røde stormhat efterhånden en del år på bagen, så hvis du skulle falde over den, tror jeg ikke, den vil skuffe dig..

      Slet
  7. Jag saknar också Konnässörsklubben nåt vansinnigt. Och jag håller med om att det är betydligt lättare att så och få färska frön att gro. Har de lagrats gror de långsamt och väldigt ojämnt.

    Jag har inte haft problem med hemsleyanum eller 'Red Wine' så länge som de fått god tillgång på fukt. Däremot stendog båda en torr sommar. A episcopale är jättefin jag flyttade mina, frösådda, i somras och hoppas de kommer upp igen. A volubile är en annan fantastisk liten klättrare. Nu ska jag titta igenom sortimentet hos Crûg :) Tack för tipset.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt at høre fra en anden, der er lige så vild med disse planter, som jeg selv er. Vores klatrende stormhatte overkroppen tørken i 2018. Det frygtede jeg ellers, at de ikke ville gøre, for de bryder sig jo ikke om at stå tørt.

      Slet
  8. Hej Marie!
    Såg Red Wine förra hösten, på ett trädgårdsbesök. Blev förtjust, den är mycket vacker, har bara sett den på bild förut. Får se om jag kan hitta den som färdig planta, om det är svårt att så den, så är det nog inget för mig.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det letteste er helt klart at købe den, for det er nok den af de klatrende stormhatte, som holder længst tid i haven. Vores plante er nu omkring seks år gammel. Det er da fint.

      Slet
  9. Hej Marie!
    Nu har jag gjort om i min blogg, valt en ny layout, plockat bort widgets och min försöksperson som fick upp reklam förut, har testat och får inte upp det nu.
    Hoppas att du kan testa och se om problemet är löst.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder jeg mig til at prøve. Så sent som i søndags blev jeg nemlig mødt af den irriterende reklame, da jeg ville besøge din blog.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid