Ikke et godt år for pæoner
Ikke et godt år for pæoner, skriver hun og viser straks en håndfuld, som ser ud til at trives udmærket. Maj-juni er træpæonernes højsæson, så dem starter jeg med. Den mørkerøde delavayi og den gule ludlowii har det faktisk fint, mens den hvide rockii har færre blomster end sidste år og en del visne blade og kviste.
For de fleste haveejere er pæonernes højdepunkt silkepæonernes blomstring i juni, mens jeg har mere fokus på de tidlige staudepæoner, og for deres vedkommende er billedet nogenlunde lige så broget som for træpæonerne. Den tidligste (veitchii woodwardii) fotograferede jeg i knop d. 23. februar, men har skrottet alle billeder af dens blomster, fordi de var mere eller mindre ødelagt af vejr og vind i marts måned. Det samme gælder mairei, som blomstrede i april.
Svovlpæonen (mlokosevitchii) har overhovedet ikke blomstret; men til gengæld var der for en sjælden gangs skyld en blomst i steveniana (nu daurica ssp macrophylla), som i dag står med en dekorativ frøstand.
I dag blomstrer den hvide emodi også og har det fint, mens den ene af vores to anomale lige akkurat overlever, og den anden er mindre blomsterrig, end den plejer at være.
Til sidst noget helt andet: Først var der tre, så var der to, og nu er der kun en enkelt stamme tilbage i sydbøgen/ nothofagus; den, der blev fældet i formiddags, stillede sig over på græsstien helt uden dramatik. Står det til mig, forsvinder den sidste også. Som mange andre sydbøge har vores en speciel, skæv vækst, som i sig selv er ganske morsom og dekorativ, men efterhånden som årene er gået, er den begyndt at vokse over i duetræet, som minsandten også har udviklet sig til et stort træ. Den tilbageværende stamme ser i mine øjne fuldstændig umotiveret ud. Da træet var halvt så stort, passede det utroligt fint ind i helheden med det lette løv og de slanke stammer; men nu giver det ingen mening. Tværtimod ville det pynte på bedet, at det kom væk. Mon manden med motorsaven går med til at fælde træet, hvis jeg ønsker mig en lille ny i fødselsdagsgave????
Trist at de ikke trives i år hos deg. Dine emodi ser i hvertfall godt ut! Det høres fint ut med et nytt tre i fødselsdagsgave 😊
SvarSletVi vil jo helst, at planterne stortrives, men sådan går det ikke altid.
SletHej Marie
SvarSletGodt årene er forskellige!
18 og 19 bød på meget forskelligt vejr, og i hver sin ende af skalaen. Jeg tror også at det har sat sine spor. mere hos nogen pæoner end hos andre selvfølgelig, Du viser nu nogen lækre sager, og næste år har resten måske samlet kræfter:)
Ha en dejlig aften
Der er ikke meget pynt ved træpæonerne, hvis blomster og løv svigter. Forhåbentligt får vi masser af sol i år, så de kan gøre et flot comeback til næste år.
SletJa du må jo se om du kan lokke manden med motorsaven :) Mine staudepæoner ser umiddelbart fine ud, de skal til at blomstre. Min emodi har blomstret et stykke tid, for en gang skyld er jeg foran dig, det sker kun sjældent. Jeg har en suffruticosa, det er den blomst, jeg har vist i indlægget i dag, der var to knopper i, men den anden visnede ned. Jeg har også en almindelig hvid, som sætter knopper, men de bliver ikke til noget, den må vist væk.
SvarSletSøren er ikke vild med at fælde et sundt træ, så han skal sikkert bearbejdes kraftigt, for at det sker. Det lyder, som om dine pæoner viser lidt af det samme billede som mine.
SletJa det er nok det samme, nu må vi glæde os til staudepæonerne.
SletBent har lige fjernet en stor flot cypres, den var blevet at for stor til det sted, jeg tror, det passede ham fint.
Jeg har på fornemmelsen, at Søren godt kan se, at sydbøgen nu er malplaceret; derfra og til at fælde den, er der et stykke vej😩
SletHei Marie.
SvarSletDe tidlige peonene står fint her. Silkepeonene ser frodige og fine ut, men foreløpig kan jeg ikke se noen knopper.
Høres fint ut med et nytt tre.
Ha det godt.
Hanne-Lise.
Det lyder, som om dine pæoner er godt på vej.
SletHej Marika,
SvarSletJeg kom til at slette din kommentar. Det har ikke en pind med censur at gøre, men handler udelukkende om fummelfingrethed.
Det er vel sådan med en have, at noget lykkes bedre end andet, og nogle planter stortrives et år, men skuffer et andet. Jeg så Søren Ryges på tv forleden, og der var en del, som ikke var lykkedes hos ham. Men er det ikke netop noget af det spændende ved at dyrke have, at man aldrig på forhånd ved, hvad året vil bringe.
SvarSletMen jeg synes, du trods alt kan fremvise mange flotte pæonbilleder.
Hilsen Elna
Jo, sådan er det jo, og det er næsten endnu mere ærgerligt, når det sker i køkkenhaven. Efterhånden sker der for lidt i Søren Ryges programmer for min smag. Det kan vist ikke tælles på to hænder, de gange, han sagde vild kørvel i den seneste udsendelse. Det er næsten, som om han dyrker forfaldet i haven.
Slet