meconopsis - valmuesøster


Meconopsis har jeg haft en blød plet for i hele min havekarriere og har år efter år sået forskellige frø, som jeg har været så heldig at få fingre i gennem de alpine klubber, jeg er medlem af. En overgang gik jeg efter blomster, som var så mørkeblå som overhovedet muligt; men efterhånden er jeg begyndt simpelthen at nyde den store farvevariation, man får ved at så dem.

Et strejf af lilla er der i selv de mest blå blomster, og flere år i træk er der dukket blomster op med en enkelt lilla stribe som den herunder.

Ind imellem har jeg set kommentarer gående på, at meconopsis er umulig at indpasse i haven, og det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Modsat mange andre stauder med blomsterstilke af en vis højde holder meconopsis sig fint opret og trækker ligesom den blå sommerhimmel ned i haven; men et blandet staudebed hører den tydeligvis ikke hjemme i.

Tørken i 2018 gjorde det af med mange af mine meconopsis og bevirkede, at ingen af de nysåede frø spirede. Så kom den våde vinter i 2019 og var næsten lige så ond som tørken. Derfor ser det ud til, at jeg har mistet både en stor gruppe hvide meconopsis uden navn og en gruppe af den lilla med navnet Hensol Violet.

2018

De alpine klubber havde langt færre meconopsisfrø at byde på i år, end de plejer, så jeg er uden tvivl ikke den eneste, der har haft et par dårlige meconopsisår. Heldigvis har jeg to flamingokasser med små reserveplanter, som sikkert vil blomstre til næste år, og dem med de lyseste blade kunne sagtens vise sig at få hvide blomster. 
Hensol Violet har jeg prøvet at frøformere; men frøene viste sig ikke at være farveægte, og frøplanterne blev så abnorme og  udvaskede i farven, at jeg smed dem på komposten. Det er den risiko, man løber, når man sår frø af hybrider, og det er langt de fleste meconopsis, som er i handlen. Hvis man går efter bestemte varianter som f.eks. de meget mørke eller Hensol Violet, skal man holde sig til at dele planterne, hvis det da  kan lade sig gøre. Der er nemlig stor forskel på, hvor kraftige planterne bliver.
I  dette  indlæg  har jeg skrevet mere om dette emne.


Mens den blå valmuesøster er en (kortlivet) staude, så er meconopsis napaulensis hort monokarp, hvilket betyder, at den dør efter at have blomstret og sat frø. Hort. føjes til navnet for at angive, at der er tale om planter, der er udviklet i havekultur med en masse krydsning til følge. Derfor vil det være forkert at antyde, at de pågældende planter repræsenterer den  napaulensis, man finder i naturen i Nepal. 


Napaulensis kaldes undertiden satinvalmue, og det forstår man udmærket, når man ser nøjere på de silkeagtige blomsterblade. Vi har tidligere haft et eksemplar med hvide blomster, ligesom gule blomster heller ikke er usædvanlige.

Monokarpe meconopsis er flere år om at blive klar til at blomstre. I mellemtiden kan man nyde den smukke, stedsegrønne bladroset.
December 2019

Kommentarer

  1. I starten af min havekarriere var jeg en af dem som ikke brød mig om den lyseblå Meconopsis, så jeg har aldrig prøvet den, men den lilla og den hvide har jeg haft. Ja haft for de ville ikke være her, der er visse planter, som ikke vil bo her. Ærgerligt at du har mistet mange af dine, men sådan er det jo i havelivet. Godt du har reserver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt ikke planter som f.eks. pæoner, der kan holde i mange årtier. Man skal regne med, at de skal fornyes med mellemrum, og hvis man ikke sår dem selv, kan det godt blive dyrt.

      Slet
  2. Hej Marie

    Meconopsis napaulensis er en rigtig flot sag - Tror den har alle mulige farver i naturen - Flot selektion du viser!
    Men det er jo ingen nem sag, hvor du må tage frø efter hver blomstring.
    Jeg bemærker også de færre frø hos klubberne, det har været nogen besværlige år!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har helt sikkert været et par besværlige år også frømæssigt. Når man har fået en vis rutine i frøsåning, opleves det ikke særligt besværligt, især ikke når man selv har frøene, så de ikke skal købes i udlandet.

      Slet
  3. De er alle så utrolig vakre! Blåfargene er helt nydelige 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marit . Den farve der man ikke ret tit.

      Slet
  4. Jeg har haft den/en blå i en tidligere have. Jeg boede der kun nogle år, men den kom villigt hvert år i mit surbundsbed.
    Hvor er det ærgerligt, at du har mistet så mange. Men også sejt, at du har vist rettidig omhu og har nye på vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har været heldig og haft en plante, som var 100% staudeagtig. Det er der mange af dem, som ikke er. Der er vist trods alt en enkelt hvid, som ikke er sprunget ud endnu. Den tager jeg frø af.

      Slet
  5. Hei Marie.
    Valmuesøster er så fine. Jeg hadde den blå en gang i min hage men den forsvant.
    Flott presentasjon.
    God helg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er nok langt fra den eneste, som har oplevet, at den blå valmue ikke blev ret gammel.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Så vackra de är. Den blå färgen är vacker , tror det är mest den jag sett.
    Men de andra färgerna är också fina. Mörkt lila och en vacker röd. Intressant läsning, blev riktigt förtjust i den röda.
    Ha en fin helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. I år nyder jeg også mest den røde. Det ville have været rart, hvis havde været en staude, som kunne nydes flere år i træk; men det er den jo ikke.

      Slet
  7. De är vackra och visst passar de bra i planteringarna. Men att de gillar ett svalt läge märks hos mig. Tyvärr har jag lyckats dåligt med sådderna i år igen. Det blev för varmt efter de grott och då slutade de sätta rötter - trist! Men bara att beställa nya frön och så igen :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. Det er bare op på hesten igen.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid