hortofilia

- er jeg slet ikke, men har alligevel nogle få varianter. F.eks. overvintrer denne gule skønhed i drivhuset. Det er enten Wendy´s gold eller Spindlestone´s surprise - jeg kan næsten ikke se forskel på de to- og den har formeret sig godt siden sidste år. Det bliver spændende at se den fuldt udsprunget. Den har selskab under bobleplasten af denne tredobbelte helleborus, som har stået med blomsten i utrolig lang tid.

I onsdags bedst som vi baksede løs med kvashegn nummer to, fik jeg øje på en helt ukendt  fugl, der sad og spiste rønnebær. Lidt efter fløj den hen til en flok af samme slags, som sad og spiste af nedfaldsæblerne. jeg drønede ind efter kameraet; men de var selvfølgelig væk, da jeg nåede ud igen. Nærmere studier viser, at det kun kan være silkehaver, vi har haft besøg af. De er åbenbart ikke usædvanlige vintergæster ifølge sagkundskaben ; men det er altså første gang, vi har set dem.

En af mine julegaver var Val Bournes bog Colour in your Garden, som jeg hygger mig med i denne kolde tid. I sin indledning gennemgår hun, ikke så underligt, farvecirklen og kommer med bud på, hvordan man kan bruge den som redskab, når man planlægger et bed, men advarer også om, at lyset, som varierer med vejrlig og årstid, er afgørende for, hvordan farverne opleves. Derfor bør et godt bed være så "robust", at det ser godt ud både i gråvejr og solskin. Med robust mener hun, at det ikke må være monokront, altså holdt i en enkelt farve omend i forskellige nuancer. Det vil sige, at et bed bestående f.eks. af disse smukke blomster, lånt her ,  ikke er en god idé efter hendes mening, da de vil blive matte og livløse i gråvejr. Disse iagttagelser fik mig til at kigge nærmere på nogle blomsterkombinationer, som jeg specielt har bidt mærke, i for nærmere at undersøge, hvordan de var sammensat, om de var monokrone eller tone-i-tone, dvs fra det samme område af farveci...

Når man har rhododendron i haven, behøver man ikke et termometer for at finde ud af, om det er frostvejr; for det viser deres blade med al ønskelig tydelighed. Ovennævnte vildart går for at være lidt sart, så måske er den ekstra hurtig til at reagere. I øvrigt udmærker den sig især ved først at blomstre i juli-august, og ved at blomsterne dufter. Dens blade er temmelig lange, og de nye skud kommer sent ligesom blomsterne. Vores eksemplar har kun blomstret 2 gange og det oven i købet sparsomt, så vi har efterhånden en fin blomstring til gode. Billedet herunder har jeg derfor lånt på  http://asperupgaard.dk/  .  Når   nu  blomstringen er sparsom, er det til gengæld et held, at de nye knopper er omgivet af dekorative, røde knopskæl. Når man ved det, kan de også ses på det næste billede, selvom rhododendronen har besøg både af en clematis og en hvidblomstrende violfrøstjerne. Med tiden kan den blive til et åbent træ på ...

Hvor kan man få mange gode tips rundt omkring hos havebloggerne! Efter at have læst dette   indlæg  såede  jeg to bakker med rosenslynger og satte den ene i vores sydvendte entrevindue og den anden på badeværelsesgulvet, og sådan her så der ud 14 dage senere under den mælkehvide plastik i entreen. Desværre revnede bakken, da jeg tog den op, og det gik ud over de små planter i det ene hjørne; men alligevel er der 20 - 30 planter tilbage., så forhåbentlig overlever nogle få af dem. Jeg er ikke superoptimist, for efter min erfaring er det ikke en nem plante at formere. Planten herunder købte jeg tidligt på sæsonen sidste år  og havde  meget fornøjelse af hele sommeren, og så satte den oven i købet tusindvis af frø.

Når man ser, hvordan frosten har lagt sit jerngreb om alle de friske skud på alle mulige planter, får man lyst til at dække det hele til med grangrene; men det er selvfølgelig udelukket og nok i virkeligheden heller ikke nødvendigt. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at tildække disse kraftige skud. Det er hvid foldblad, der er godt i gang. Sådan her ser dens skud ud i foråret.  Og sådan her ser den ud i juli måned i al sin majestæt. Jeg synes bestemt, den er værd at nusse lidt ekstra om.

De sidste to vintre har gjort det onde ved vores store agapantusser, som vi plejer at overvintre i et uopvarmet udhus, så bl.a. derfor har Søren i år konstrueret et "iindendørs drivhus" af bobleplast og taget af et gammelt drivhus. Vores barnebarn synes, det ser mærkeligt ud med et drivhus indeni huset; men det fungerer faktisk godt, og så aflaster det drivhuset, hvor bobleplasten også er taget i anvendelse. Hvis frosten bliver hård, står min julegave, en petroleumsvarmer, også klar til at blive taget i anvendelse. Et par kig under bobleplasten. Bagerst står en camellia, som sikkert springer ud om en måneds tid. Og til sidst et billede, hvor formiddagssolen sætter ild til et par af pinkie winkies frøstande.

Det fantastisk fine i dag vejr blev benyttet til at føre planen om et kvashegn ved mit rodehjørne ud i livet. Søren havde i forvejen hamret pælene ned, og grenene var rimeligt klar, så det tog et pat timer plus en times finpudsning og oprydning. Der er udelukkende brugt kirsebærtræ - hassel havde nok været lettere at presse sammen; men til gengæld er er der mere farvespil på kirsebærgrenene. Det bliver rigtig rart, tror jeg, fordi hegnets afgrænsning giver en hyggelig rumfornemmelse Til sidst var jeg lige rundt for at kigge på vintergækker. Der er mange smågrupper; men mit mobilkamera er desværre ikke godt nok til at fange dem.

Der er ikke meget system i mine blogindlæg; men jeg tror nok, jeg har et princip, der siger, at de skal være aktuelle, både hvad angår billeder og emner. Det princip bryder jeg så delvist i dag; for der er ikke meget ved at fotografere kalmiaerne, da de lige er blevet pakket ind i grangrene. De to billeder stammer helt tilbage fra maj 2010. Planterne, som jeg mener hedder carousel og pinwheel,  er købt i daværende Hvidbjerg Planteskole hos rhododendroneksperten Askjær. Desværre tror jeg ikke planteskolen eksisterer mere. Det er trist, når så meget viden forsvinder.

- omme i mit rodehjørne blev det ikke til i dag pga vejret. Kirsebærtræerne var ellers fældet og  vejledningen  fundet; men det må så blive senere. I dag vil gerne prøve at beskrive stauden brandvortemælk, på latin Euphorbia griffithii dixter,  som jeg holder meget af. Grunden til, at jeg tager den frem her i januar, er, at dens røde  skud allerede nu er fremme.   I plantekatalogerne står der, at den blomstrer maj-juni; men allerede sidst i april sidste år blomstrede den på livet løs. Nogle bryder sig måske ikke så meget om dens dramatiske, orange blomster; men jeg synes nu, den kan sammensættes med en mangfoldighed af planter . Her ses den tættere på. Fireglow breder sig en del med udløbere, dog uden at invadere andre stauder, mens denne variant holder sig mere samlet. Når vi når ind i august, falmer både blomster og blade; men den fungerer netop derfor udmærket som en rolig baggrund for sensommerblomstrende buske ...

I går fik jeg en pakke fra  Potterton  med løg af 2 slags eucomis (ananasblomst), liljen lankongense, en efterårsblomstrende vintergæk samt en helleborus thibetanus. I dag er de blevet plantet i potter og placeret i drivhuset, hvor det bliver spændende at følge deres udvikling. På  http://www.kalle-k.dk/  har jeg lånt dette billede af julerosen. Og på  http://www.gtpoulsen.dk/  fandt jeg dette nærbillede. Min egen ser sådan her ud i dag. Suk, jeg må vist væbne mig med tålmodighed. Ifølge planteskolen ser liljen sådan her ud. Godt jeg købte 3 løg. Den ene eucomis skulle med tiden komme til at se sådan her ud. I England kan de åbenbart overvintre ude; men det tør jeg slet ikke forsøge mig med.

I dag beskar jeg med hård hånd et bed, vi har på gårdspladsen, med rosen  new dawn og 3 clematis, nemlig koreana, betty corming og romantika. Rosen sætter nogle enormt lange grene op under taget og ind på det tidligere høloft. Jeg får associationer til en langfingret heks, når de kommer frem i lyset, ikke mindst fordi de har en tendens til ustandseligt at rive strikhuen af én. Jeg har lavet en collage af de planter, der hører hjemme i bedet; men det er jo lidt snyd, for den pinke clematis koreana blomstrer før de andre planter, og når de to andre clematis blomstrer, har new dawn haft sit hovedflor. I eftermiddag har jeg tænkt mig at flytte en bispehue, frohnleiten, fra staudebedet og om i dette bed som en slags fodpose. Den blomstrer med gule blomster i foråret og står resten af året med læderagtige, stedsegrønne blade. På billedet herunder kan man se både blomster og gammelt og nyt løv. Bispehuen vokser lige nu under stjernemagnoliaen og møver sig ret kraft...

I formiddags på min veje ud med frøbakker kom jeg flere gange forbi dette fyrretræ med nogle visne ranker. I august så den visne plante sådan her ud. Og når man går tæt på sådan her. Dens fulde navn er aconitum helmslayanum red wine, og jeg synes, den er sååå lækker. Omme i haven står en søjletaks i selskab med en slægtning til red wine. Nogle synes, den nærmest er et kuriosum. Personligt finder jeg den dekorativ.  I dag er der dog ikke meget pynt ved den; men måske har den sået sig selv.  Pynt synes jeg derimod der er ved denne frøstand af svalerodsensian. Om efteråret er den mørkeblå staude også rigtig fin. Det er sjovt at se, at blomsteraksene tvinges ned af blomsternes vægt, mens frøstandene står så strunk. Billedet kunne godt have været bedre. Jeg vil slutte med et billede af parasoltræet med en guirlande af tropaeolum speciosum. På dansk hedder den vist nok jasmin-natskygge  og er i familie med tallerkensmækker. Den er svær ...